SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 439: Spm. om at redegøre for mulighederne for at forhindre, at hjælpepakker udbetales til danske virksomheder, der er kontrolleret (direkte eller indirekte) af aktionærer med base i skattelylande på EU’s sortliste, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

7. juni 2020

J.nr. 2020 - 5171

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 439 af 25. maj 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Rune Lund (Enhedslisten).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 439: Spm. om at redegøre for mulighederne for at forhindre, at hjælpepakker udbetales til danske virksomheder, der er kontrolleret (direkte eller indirekte) af aktionærer med base i skattelylande på EU’s sortliste, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for mulighederne for at forhindre, at hjælpepakker udbetales

til danske virksomheder, der er kontrolleret (direkte eller indirekte) af aktionærer med

base i skattelylande på EU’s sortliste, ved i den relevante støttelovgivning at indsætte en

misbrugsklausul svarende til den, der er fastsat i artikel 6 i direktivet om i skatteundgåel-

sesdirektivet, jf. følgende:

”Generel

regel om bekæmpelse af misbrug

1. Ved beregning af støttebeløbet ser en medlemsstat bort fra arrangementer eller serier af

arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformå-

lene har, at opnå en fordel, som virker mod formålet og hensigten med national lovgiv-

ning relevant for støtten, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante fakti-

ske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

2. Med hensyn til stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som væ-

rende ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsa-

ger, der afspejler den økonomiske virkelighed.

3. Hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, jf. stk. 1, beregnes

støttebeløbet i overensstemmelse med national ret.”

Svar

Skatteundgåelsesdirektivets artikel 6, der er implementeret i ligningslovens § 3, vedrører

tilfælde, hvor arrangementer har opnåelse af en skattefordel som hovedformål eller et af

hovedformålene. Bestemmelsen er derfor ikke direkte relevant i relation til hjælpepak-

kerne. Det bemærkes, at kompensation efter hjælpepakkerne kun udbetales i relation til

aktiviteter, der er skattepligtige i Danmark, og at kompensationen også er skattepligtig her

i landet.

Der gælder imidlertid et almindeligt EU-retligt princip om, at EU-retten ikke kan påberå-

bes, når der er tale om svig eller misbrug. Dette almindelige princip er bl.a. kommet til

udtryk i EU-Domstolens domme i de såkaldte beneficial owner-sager, jf. bl.a. EU-Dom-

stolens dom af 26. februar 2019 i de forenede sager C-116/16 og C-117/16, Skattemini-

steriet mod T Danmark og Y Danmark ApS, præmis 70-76.

Hvis en dansk virksomheds direkte ejer er en fysisk eller juridisk person, der er skatte-

mæssigt hjemmehørende

i et tredjeland på EU’s sortliste, vil det udgøre et misbrug, hvis

der f.eks. indsættes et selskab i et andet EU-land i koncernstrukturen med det specifikke

formål at opfylde betingelserne for kompensation efter hjælpepakkerne. Det vil ikke være

i strid med EU-retten at afskære kompensation, hvor det godtgøres, at der foreligger et

sådant misbrug.

Der er i overensstemmelse hermed i § 4, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 701 af 29. maj 2020

om en midlertidig lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise som

følge af COVID-19 indsat en bestemmelse, hvorefter der ikke er adgang til lønkompensa-

tion, hvis en dansk virksomhed, der indirekte kontrolleres af en fysisk eller juridisk per-

Side 2 af 3

son, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder

på EU’s liste over ikke-

samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, og der er blevet indsat mellemliggende selskaber i

ejerskabsstrukturen mellem virksomheden og den pågældende fysiske eller juridiske per-

son med opfyldelse af kompensationsbetingelserne som hovedformål eller et af hovedfor-

målene.

Det bemærkes, at der ikke er tale om misbrug, hvor en fysisk eller juridisk person, der er

skattemæssigt hjemmehørende i et land på EU’s sortliste,

indirekte ejer et dansk selskab

gennem ejerskab af et selskab i EU/EØS, som indgår i en allerede eksisterende koncern-

struktur.

Side 3 af 3