Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2212110_0001.png
18. juni 2020
J.nr. 2018 - 8663
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 438 af 25. maj 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 438: Spm. om at oversende beregninger, der belyser konsekvenserne af at indføre en klimaafgift på udvalgte fødevarer, til skatteministeren
2212110_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oversende beregninger, der belyser konsekvenserne af at indføre en klima-
afgift på udvalgte fødevarer, nemlig okse- og kalvekød, lammekød, svinekød samt ost, om
muligt
afgrænset til ”gul ost”? Det ønskes oplyst, hvor meget priserne forventes at stige,
såfremt afgiften svarer til 500, 1.000 og 1.500 kr. pr. tons CO
2
e-udledning beregnet ud fra
en gennemsnitlig (og skønnet) klimabelastning ved hver af de tre typer af fødevarer, hvor
stor en reduktion af forbruget der vil ske for de tre typer, hvor stort provenuet vil være af
afgiften og i det omfang, det er muligt, de fordelingsmæssige konsekvenser (f.eks. opdelt
på indkomstdeciler) og den samlede reduktion af klimabelastningen (den direkte effekt af
mindre forbrug).
Svar
Indledningsvist bemærkes, at en isoleret afgift på forbrug af klimabelastende fødevarer i
Danmark ikke vil påvirke den danske målsætning om 70 pct. reduktion i 2030. Det skyl-
des, at en høj dansk afgift på fx oksekød vil føre til et fald i det danske forbrug heraf, men
den danske produktion vil ikke falde tilsvarende pga. øget eksport. Derved vil der fortsat
ske danske udledninger fra produktion af oksekød.
Hovedparten af den isolerede effekt vil i stedet være et fald i udledningerne i udenlandsk
landbrug. Det vil dermed blive lettere for de andre lande at nå den forpligtede reduktion i
udledningerne fra eget område, hvormed behovet for regulering i disse lande vil være
mindre. De danske forbrugere vil dermed bære omkostningerne uden nogen klimaeffekt i
Danmark.
Dertil kommer, at der er stor usikkerhed forbundet med at opgøre CO
2
e-udledningen fra
de nævnte fødevarer. Det er muligt at opgøre udledningen med udgangspunkt i bereg-
nede gennemsnitlige værdier for klimabelastningen inden for samme produkttyper, men
det er meget vanskeligt at vurdere udledningen for det enkelte produkt. Særligt vil der
skulle tages hensyn til forskellen mellem dansk og udenlandsk producerede varer, økolo-
giske og konventionelle varer mv. Derfor vil forbrugsafgifter på fx klimabelastende føde-
varer kun give incitament til at begrænse mængden heraf, men det giver ikke incitament til
at omlægge produktionen af disse fødevarer i en grønnere retning.
Foruden ovenstående komplikationer forbundet med at gennemføre de efterspurgte ef-
fektberegninger, vil der samtidig være en række administrative problemstillinger forbun-
det med en sådan afgift.
Til illustration indgår oksekød mv. ofte i blandinger med andet kød eller andre fødevarer
–
fx pizzaer, postejer, pølser og blandet kødfars mv. Hvis kødafgiften skal pålægges okse-
kød mv. i alle afskygninger, kan det medføre omfattende afgiftsberegninger.
Side 2 af 2