SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at fastholde beløbsgrænser som bliver reguleret af § 20 i personskatteloven, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

11. juni 2020

J.nr. 2020 - 5347

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 413 af 15. maj 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at fastholde beløbsgrænser som bliver reguleret af § 20 i personskatteloven, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at fastholde beløbsgrænser som bliver regu-

leret af § 20 i personskatteloven? Ministeren bedes gøre dette for følgende § 20-regule-

rede beløbsgrænser:

Topskattegrænsen

Bundfradrag i topskat for positiv netto kapitalindkomst

Progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst

Skalagrænsen mellem lav og høj registreringsafgift

Grænsen for, hvor meget underskud virksomheder kan fremføre årligt til mod-

regning i næste års skat.

Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og ad-

færd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her

anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på

råderummet i 2020-priser. Ministeren bedes endelig opgøre fordelingsvirkningen ved

skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i

procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil

bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens

virkning på Gini-koefficienten. Provenu såvel som fordelingsvirkning bedes opgjort for

hvert enkelt element og samlet.

Svar

Det er beregningsmæssigt lagt til grund, at konsekvenserne af den i spørgsmålet be-

skrevne fastholdelse af udvalgte beløbsgrænser, som bliver reguleret efter § 20 i person-

skatteloven, beregnes under to alternative antagelser (eller modeller):



I model (a) nulreguleres beløbsgrænserne alene i 2021, hvorefter reguleringen efter

personskattelovens § 20 genoptages.



I model (b) nulreguleres beløbsgrænserne hvert år fra 2021 til 2025, hvorefter regule-

ringen efter personskattelovens § 20 genoptages.

En fastholdelse af

topskattegrænsen, jf. punkt 1 i tabel 1 nedenfor,

der følger model (a), skønnes

at indebære et merprovenu i 2025 på godt 0,9 mia. kr. (2020-niveau med 2025 regler) i

umiddelbar virkning, godt 0,7 mia. kr. efter tilbageløb og godt 0,4 mia. kr. efter tilbageløb

og adfærd. En fastholdelse af topskattegrænsen efter model (b) skønnes at indebære et

merprovenu i 2025 på godt 5,9 mia. kr. (2020-niveau med 2025 regler) i umiddelbar virk-

ning, knap 4,6 mia. kr. efter tilbageløb og godt 2,7 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

En fastholdelse af

bundfradraget i topskatten for positiv nettokapitalindkomst, jf. punkt 2 i tabel 1,

skønnes at indebære små provenuvirkninger på højest 10 mio. kr. årligt.

Side 2 af 8

Tabel 1. Provenuvirkning ved at fastholde udvalgte beløbsgrænser, som bliver reguleret

efter § 20 i personskatteloven (2020-niveau)

Model (a)

Umiddel-

bar

virkning

1. Topskattegrænse

2021

2022

2023

2024

2025

Varig virkning

2. Bundfradrag i topskat pos.

2021

2022

2023

2024

2025

Varig virkning

3. Prog.grænse for aktieindk.skat

2021

2022

2023

2024

2025

Varig virkning

4. Skalaknæk for

2021

2022

2023

2024

2025

Varig virkning

5. Grænse for fremført underskud

2021

2022

2023

2024

2025

Varig virkning

Samlet provenuvirkning (1.-5.)

2021

2022

2023

2024

2025

Varig virkning

1.070

1.060

1.050

1.040

820

810

800

480

460

1.070

2.220

3.460

4.970

6.500

6.260

820

1.710

2.680

3.840

5.000

4.790

480

1.020

1.580

2.280

2.990

2.850

registreringsafgift

190

270

340

400

150

220

270

310

280

100

130

150

130

170

160

100

130

120

100

nki.

950

940

930

Efter

tilbageløb

Mio kr.

730

720

710

440

430

950

1.970

3.100

4.500

5.930

5.690

Efter

tilbageløb

og adfærd

Umiddel-

bar

virkning

Model (b)

Efter

tilbageløb

Mio kr.

730

1.520

2.380

3.460

4.560

4.380

440

910

1.430

2.080

2.740

2.630

Efter

tilbageløb

og adfærd

Anm.: Provenuvirkninger er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. 1) Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad

på 40 pct.,

jf. Skatteøkonomisk Redegørelse 2019.

2) Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct.

3) Der er taget udgangspunkt i et strukturelt niveau for bilsalget baseret på nyregistreringerne i 2019, svarende til at bestan-

den af personbiler udskiftes på 15 år. Der er ikke taget højde for, at der forventes en større andel elbiler mv. over tid. Det er

forudsat, at fastholdelsen af skalaknækket har samme reale gennemslag i alle år. Det er beregningsteknisk forudsat, at det

umiddelbare provenu vokser med væksten i BNP efter 2020. Provenu fra leasingkøretøjer, hvor registreringsafgiften beta-

les forholdsmæssigt, er indregnet i det år, hvor køretøjet købes.

Side 3 af 8

Kilde: Egne beregninger samt lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2017 frem-

skrevet til 2020-niveau med 2025 regler med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2019.

En fastholdelse af

progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst, jf. punkt 3 i tabel 1,

skøn-

nes med model (a) at indebære et merprovenu i 2025 på knap 30 mio. kr. (2020-niveau

med 2025 regler) i umiddelbar virkning, ca. 20 mio. kr. efter tilbageløb og godt 10 mio. kr.

efter tilbageløb og adfærd. Hvis fastholdelsen af progressionsgrænsen for beskatning af

aktieindkomst følger model (b), skønnes det at indebære et merprovenu i 2025 på ca. 170

mio. kr. (2020-niveau med 2025 regler) i umiddelbar virkning, ca. 130 mio. kr. efter tilba-

geløb og ca. 100 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Ved gældende regler udgør registreringsafgiften 85 pct. af bilens afgiftspligtige værdi op til

et beløb på 197.700 kr. (2020-niveau) og 150 pct. derover for personbiler. En fastholdelse

skalaknækket mellem lav og høj registreringsafgift, jf. punkt 4 i tabel 1,

der følger model (a),

skønnes at indebære et merprovenu i 2025 på ca. 90 mio. kr. (2020-niveau med 2025 reg-

ler) i umiddelbar virkning, ca. 70 mio. kr. efter tilbageløb og ca. 30 mio. kr. efter tilbage-

løb og adfærd. Hvis fastholdelsen af skalaknækket mellem lav og høj registreringsafgift

følger model (b), skønnes det at indebære et merprovenu i 2025 på ca. 400 mio. kr. (2020-

niveau med 2025 regler) i umiddelbar virkning, godt 300 mio. kr. efter tilbageløb og ca.

150 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

De skønnede provenumæssige konsekvenser for elbiler mv. er behæftet med meget stor

usikkerhed, bl.a. fordi den teknologiske udvikling for grønne biler er vanskelig at forud-

sige. Jo længere frem i tid der skønnes, desto større vil den forbundne usikkerhed være.

De provenumæssige skøn er foretaget med udgangspunkt i en strukturel sammensætning

af nybilssalget på baggrund af de nyregistrerede personbiler i 2019.

En fastholdelse af

grænsen for fremført underskud, jf. punkt 5 i tabel 1,

skønnes ikke at indebære

en nævneværdig provenuvirkning, hverken med model (a) eller model (b).

Efter gældende regler kan fremførselsberettigede underskud op til 8.572.500 kr. (2020-ni-

veau) fradrages fuldt ud i positiv selskabsskattepligtig indkomst, mens underskud herud-

over alene kan nedbringe det resterende overskud med 60 pct. i de år, hvor det fradrages.

Udover disse begrænsninger kan uudnyttede underskud fremføres uden tidsbegrænsning

til fradrag i senere års overskud. Med de nuværende forventninger til de kommende års

reguleringstal skønnes grænsen med usikkerhed at blive forhøjet til ca. 8,8 mio. kr. i 2021

og 9,8 mio. kr. i 2025. En fastfrysning af grænsen vil således svare til en nedsættelse af

grænsen med henholdsvis 0,2 mio. kr. i 2021 og 1,3 mio. kr. i 2025.

Det blev i besvarelsen af SAU. alm. del spm. 16 (2018-19) vurderet, at en nedsættelse af

grænsen med ca. 3 mio. kr. til 5 mio. kr. ville medføre et umiddelbart merprovenu på ca.

15 mio. kr. opgjort i varig virkning, hvilket svarer til ca. 10 mio. kr. efter tilbageløb og ad-

færd. På dette grundlag vurderes en fastfrysning af den nuværende grænse frem mod hen-

holdsvis 2021 og 2025 som nævnt ikke at ville medføre et nævneværdigt merprovenu.

Provenuvurderingen skal ses i lyset af, at de berørte underskud vil kunne anvendes i efter-

følgende indkomstår og fastfrysningen af grænsen fører derfor alene til en fremrykning af

Side 4 af 8

beskatningen med typisk ganske få år. Merprovenuet består således alene i en begrænset

rentegevinst for de offentlige finanser.

Det

samlede merprovenu

ved en fastholdelse af de i spørgsmålet fem nævnte beløbsgrænse,

jf.

sidste punkt i tabel 1,

skønnes med model (a) at udgøre ca. 1 mia. kr. i 2025 i umiddelbar

virkning, ca. 0,8 mia. kr. efter tilbageløb og knap 0,5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Det samlede merprovenu med model (b) skønnes at udgøre ca. 6,5 mia. kr. i 2025 i umid-

delbar virkning, ca. 5 mia. kr. efter tilbageløb og ca. 3 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Arbejdsudbuds- og fordelingsvirkninger

En fastholdelse af topskattegrænsen, der følger model (a), skønnes at indebære en afledt

reduktion af arbejdsudbuddet svarende til ca. 1.000 fuldtidspersoner,

jf. punkt 1 i tabel 2

en reduktion af indkomstforskellene med 0,03 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,

jf.

punkt 1 i tabel 3.

En fastholdelse af topskattegrænsen efter model (b) skønnes at indebære

en afledt reduktion af arbejdsudbuddet svarende til ca. 6.000 fuldtidspersoner og en re-

duktion af indkomstforskellene med 0,20 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.

En fastholdelse af de øvrige udvalgte beløbsgrænser, skønnes ikke at have store afledte

effekter på arbejdsudbuddet eller indkomstforskellene målt Gini-koefficienten, hverken

med model (a) eller model (b).

Tabel 2. Arbejdsudbudseffekter ved fastholdelse af udvalgte beløbsgrænser som bliver reguleret af

§ 20 i personskatteloven (2020-niveau, 2025-regler).

Model (a)

Arbejdsudbud

Antal pers.

1. Topskattegrænse

2. Bundfradrag i topskatten pos. nki.

3. Prog.grænse for aktieindk.skat

4. Skalaknæk for registreringsafgift

5. Grænse for fremført underskud

I alt

Model (b)

Arbejdsudbud

Antal pers.

-1.000

-6.000

-100

-200

-6.300

Anm.: Arbejdsudbudsvirkninger er afrundet til nærmeste 100 personer. På grund af afrunding summer de enkelte poster

ikke nødvendigvis til totalen.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2017 fremskrevet til 2020-niveau med

2025 regler med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2019.

Side 5 af 8

Tabel 3. Ændring i Gini-koefficient ved fastholdelse af udvalgte beløbsgrænser som bliver reguleret

af § 20 i personskatteloven (2020-niveau, 2025-regler).

Model (a)

Direkte virkning

på Gini-koefficient

Pct. point

Model (b)

Direkte virkning

på Gini-koefficient

Pct. point

1. Topskattegrænse

2. Bundfradrag i topskatten pos. nki.

3. Prog.grænse for aktieindk.skat

5. Grænse for fremført underskud

I alt

-0,03

0,00

-0,04

Omregnet virkning

på Gini-kofficent

Pct. point

0,00

-0,20

0,00

-0,01

-0,21

Omregnet virkning

på Gini-kofficent

Pct. point

0,00

4. Skalaknæk for registreringsafgift

Anm.: 1) Den relative ændring i de disponible indkomster er beregningsteknisk opgjort ud fra en ækvivalent ændring i de

disponible indkomster, som (ved uændret forbrugsvalg) svarer til ændringen i de forskellige afgiftsbetalinger, da afgiftsbeta-

linger pr. definition ikke indgår i opgørelsen af de disponible indkomster.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2017 fremskrevet til 2020-niveau med

2025 regler med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2019.

Med model (a) skønnes fastfrysningen af de udvalgte beløbsgrænser at indebære en gen-

nemsnitlig reduktion af de disponible indkomster med ca. 0,1 pct. for hele befolkningen,

svarende til knap 200 kr. pr. voksen,

jf. tabel 4,

der viser reduktionen i procent af de dispo-

nible indkomster og i kroner på tværs af indkomstdeciler og for de 91.-100. indkomstper-

centil (svarende til percentilerne i 10. indkomstdecil). Med model (b) skønnes en gennem-

snitlig reduktion i de disponible indkomster på ca. 0,6 pct. for hele befolkningen, sva-

rende til knap 1.400 kr. pr. voksen,

jf. tabel 5 nedenfor.

Med hensyn til de beregnede fordelingsvirkninger vedrørende progressionsgrænsen i regi-

streringsafgiften bemærkes, at det med den anvendte metode ikke er muligt at opdele

virkningen mere detaljeret end på indkomstdeciler. Virkningen for det øverste indkomst-

decil vil således være ca. 100 kr. for alle indkomstpercentiler med model (a) og ca. 300 kr.

for alle indkomstpercentiler med model (b).

Side 6 af 8

Tabel 4. Fordelingsvirkning for model (a) opdelt på indkomstdeciler og -percentiler (2020-niveau,

2025-regler)

1. Topskatte-

grænse

Kr.

Indkomstdecil

10.

Hele

befolkningen

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

10. decil i alt

-100

-300

-500

-1.000

-200

-0,0

-0,1

-0,2

-0,1

-0,0

0,0

-0,0

0,0

-0,0

-100

-0,0

0,0

-0,0

-100

-200

-300

-600

-1.100

-200

0,0

-0,1

-0,2

-0,1

Pct.

2. Bundfradrag i

topskatten pos.

nki.

Kr.

Pct.

3. Prog.grænse

for aktieindkomst-

skat

Kr.

Pct.

4. Skalaknæk for

registreringsafgif-

ten

Kr.

Pct.

Samlet

Fordelingsvirkning

Kr.

Pct.

Indkomstpercentil

-700

-800

-900

-1.000

-1.100

-1.200

-1.300

-1.200

-1.000

-0,2

-0,1

-0,2

-0,0

-100

-0,0

-100

-0,0

-700

-800

-900

-1.000

-1.100

-1.200

-1.300

-1.100

-0,2

-0,1

-0,2

Anm.: Virkningen i kr. er beregnet pr. voksen i familien, og afrundet til nærmeste 100 kr. Ændringen i pct. af disponibel ind-

komst er beregnet ud fra familieækvivaleret disponibel indkomst.

1) Den relative ændring i de disponible indkomster er beregningsteknisk opgjort ud fra en ækvivalent ændring i de dispo-

nible indkomster, som (ved uændret forbrugsvalg) svarer til ændringen i de forskellige afgiftsbetalinger, da afgiftsbetalinger

pr. definition ikke indgår i opgørelsen af de disponible indkomster.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2017 fremskrevet til 2020-niveau med

2025 regler med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2019.

Side 7 af 8

Tabel 5. Fordelingsvirkning for model (b) opdelt på indkomstdeciler og -percentiler (2020-niveau,

2025-regler)

1. Topskatte-

grænse

Kr.

Indkomstdecil

10.

Hele

befolkningen

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

10. decil i alt

-100

-200

-500

-1.000

-1.900

-3.300

-5.700

-1.300

-4.300

-4.800

-5.000

-5.200

-5.500

-5.800

-6.400

-6.600

-6.900

-6.300

-5.700

-0,0

-0,1

-0,3

-0,4

-0,6

-0,9

-1,0

-0,5

-1,1

-1,2

-1,3

-1,2

-1,0

-0,4

-1,0

-0,0

0,0

-0,0

-100

-200

-100

-200

-400

-600

-200

0,0

-0,0

-0,1

-0,0

-100

-300

-100

-300

-0,0

-100

-300

-600

-1.100

-2.000

-3.500

-6.200

-1.400

-4.700

-5.100

-5.400

-5.600

-5.900

-6.300

-6.800

-7.100

-7.500

-7.200

-6.200

0,0

-0,1

-0,2

-0,3

-0,5

-0,7

-1,0

-1,1

-0,6

-1,2

-1,3

-1,1

-0,5

-1,1

Pct.

2. Bundfradrag i

topskatten pos.

nki.

Kr.

Pct.

3. Prog.grænse

for aktieindkomst-

skat

Kr.

Pct.

4. Skalaknæk for

registreringsafgif-

ten

Kr.

Pct.

Samlet fordelings-

virkning

Kr.

Pct.

Indkomstpercentil

Anm.: Virkningen i kr. er beregnet pr. voksen i familien og afrundet til nærmeste 100 kr. Ændringen i pct. af disponibel ind-

komst er beregnet ud fra familieækvivaleret disponibel indkomst.

1) Den relative ændring i de disponible indkomster er beregningsteknisk opgjort ud fra en ækvivalent ændring i de dispo-

nible indkomster, som (ved uændret forbrugsvalg) svarer til ændringen i de forskellige afgiftsbetalinger, da afgiftsbetalinger

pr. definition ikke indgår i opgørelsen af de disponible indkomster.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2017 fremskrevet til 2020-niveau med

2025 regler med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2019.

Side 8 af 8