SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om, hvad status er på at få udviklet en it-understøttelse til vurdering af grundværdierne og oplyse, om dette har haft medindflydelse på udskydelse af ejendomsbeskatningssystemet til 202, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

Eftersyn af

skattevæsenets

akutte it-problemer

Del 1 af regeringens samlede plan for

genopretning af tilliden til skattevæsenet

Oktober 2019

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om, hvad status er på at få udviklet en it-understøttelse til vurdering af grundværdierne og oplyse, om dette har haft medindflydelse på udskydelse af ejendomsbeskatningssystemet til 202, til skatteministeren

Skatteministeriet/

Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 – København K

Telefon +45 3392 3392

Mail

[email protected]

www.skm.dk

Eftersyn af skattevæsenets

akutte it-problemer

Del 1 af regeringens samlede plan for

genopretning af tilliden til skattevæsenet

Eftersyn af skattevæsenets akutte it-problemer

Redaktionen er afsluttet den 22. oktober 2019.

Publikationen er offentliggjort på www.skm.dk

Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

T 33 92 33 92

Forord

I Danmark har vi udviklet vores velfærdssamfund over generationer. Og vi har tiltro til de bærende offentlige

institutioner, som danner rammen om samfundet. Men tilliden er udfordret. Særligt tilliden til skattevæsenet.

I 2005 gennemførte den daværende VK-regering en sammenlægning af det statslige og kommunale skattevæ-

sen. Med sammenlægningen fulgte massive besparelseskrav. På trods af tydelige faresignaler fortsatte ned-

skæringerne mange år frem. Den beslutning har været – og er stadig – dyr for Danmark.

De mest alvorlige udfordringer i skattevæsenet har vi oplevet med svindlen med udbytteskat, fejlagtige ejen-

domsvurderinger og massive problemer med borgere og virksomheders milliardgæld. Danskernes tillid til skat-

tevæsenet har i høj grad været sat på prøve.

I 2015 tog den tidligere regering skridt til at udbedre skattevæsenets krise. Men man undervurderede proble-

mernes omfang og dermed den tid og de ressourcer, det kræver at løse problemerne.

Problemerne skal løses ét efter ét. Det kommer til at koste tid og kræfter, og det bliver dyrt at samle den efter-

ladte regning op. Første skridt er at få et realistisk billede af problemerne, og hvad der er mest akut. Regeringen

har gennemført et kritisk eftersyn af de største problemområder. Det står klart, at styringen af de store it-udvik-

lingsprojekter har været for ringe. Der er brug for strammere styring og stærkere kontrol af it-området. Samtidig

må der rykkes på deadlines, og tilføres massive ressourcer her og nu.

Men it gør det ikke alene. Det er regeringens holdning, at skattevæsenet i dag også har for få kontrolressourcer.

Der er brug for at styrke skattekontrollen markant. Med 1.000 ekstra medarbejdere for at være præcis. De før-

ste 250 medarbejdere allerede til næste år og det første af fire nye skattecentre.

Dette er del 1 af regeringens eftersyn og plan for genopretning af tilliden til skattevæsenet. Vi kan ikke løse alle

problemer her og nu, men vi tager nødvendige beslutninger for at råde bod på de mest akutte udfordringer,

vores skattevæsen er efterladt med. Min forhåbning er, at et bredt flertal i Folketinget vil tage del i arbejdet. Der

skal træffes svære beslutninger og tages ansvar. Men det er det rigtige at gøre. For det er en bunden opgave at

genskabe tilliden til skattevæsenet, der er så vigtig en del at et samfund som vores.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov,

skatteminister

Indhold

Forord ................................................................................................................................................................................................................................... 3

1. Et skattevæsen med akutte problemer................................................................................................................................................................ 6

2. Strammere styring og stærkere kontrol med it-området............................................................................................................................... 8

2.1 Nyt uafhængigt it-tilsyn og ny it-whistleblowerordning............................................................................................................................................................. 8

2.2 Styrket tilsyn og strammere it-styring ................................................................................................................................................................................................... 9

3. Eftersyn af ejendomsområdet............................................................................................................................................................................... 10

3.1 Trykprøvning af tidsplaner og økonomi på ejendomsområdet......................................................................................................................................... 10

4. Eftersyn af opkrævnings- og gældsområderne .............................................................................................................................................. 12

4.1 Trykprøvning af tidsplaner og økonomi på gældsområdet.................................................................................................................................................. 12

5. Eftersyn af implementeringen af EU-krav på told- og momsområderne .............................................................................................. 14

5.1 Trykprøvning af implementeringen af EU-krav på told- og momsområderne ........................................................................................................ 14

6. Finanslovsforslag for 2020: Markant løft til skattevæsenet........................................................................................................................ 16

6.1 Del 1: Håndtering af akutte udfordringer på it-området ......................................................................................................................................................... 16

6.2 Del 2: Styrket kontrol med 250 flere medarbejdere og et nyt center............................................................................................................................ 16

6.3 Del 3: Flerårig plan for genopretning af skattevæsenet fra 2021 og frem ................................................................................................................. 16

1. Et skattevæsen med akutte problemer

Regeringen har gennemført et eftersyn af de mest kritiske problemområder i skattevæsenet for at kunne tage

hånd om de akutte udfordringer. Eftersynet har haft fokus på it-udviklingen på ejendomsområdet, opkrævning-

og gældsområderne samt på told- og momsområderne, hvor der i de kommende år skal implementeres nye

EU-regler, der stiller store krav til skatteforvaltningen.

Konklusionen på eftersynet er, at den tidligere regering har efterladt store uløste problemer og store ubetalte

regninger. Der tegner sig desværre et klart billede af, at arbejdet med at genoprette problemområderne er

mere omfattende og ressourcekrævende end hidtil antaget.

Konsekvensen er, at det er nødvendigt at udskyde gennemførelsen af en række projekter. Samtidig er der be-

hov for massive ekstra investeringer i 2020. Selv med en udskydelse og flere ressourcer er der på flere af om-

råderne tale om højrisikoprojekter, hvor der vil være behov for at løbende at følge op på tidsplanerne. Der er

også behov for løbende at følge op på muligheder for at reducere kompleksiteten, herunder gennemføre re-

gelforenklinger, på områderne for at komme i mål.

Sammenfattende viser eftersynet af de akutte it-problemer følgende:

•

Der udsendes som planlagt vejledende ejendomsvurderinger i efteråret 2019, og juridisk bindende vur-

deringer påbegyndes udsendt fra 2. halvår af 2020.

•

De nye vurderinger er skubbet tæt på 2021, og der udestår betydelige it-tilretninger for at kunne under-

støtte de nye boligskatteregler. For at skabe tryghed rykkes ikrafttrædelsen af de nye boligskatteregler

derfor til 2024. Allerede i 2020 er der behov for at investere ca. 365 mio. kr. ekstra i området.

•

Det nye gældssystem er i store træk færdigudviklet. Men der udestår en stor opgave, idet hovedparten

af de op mod 800 offentlige kreditorer tidligst forventes tilkoblet i 2021. Samtidig vil oprydningen

strække sig ind i 2020’erne, hvorfor forældelsestidspunktet for gamle gældsposter foreslås rykket til

2024. Alene i 2020 viser eftersynet, at der er behov for at investere ca. 400 mio. kr. ekstra i området.

•

Der er væsentlige udfordringer med at implementere EU-krav på told- og momsområderne inden for de

fastsatte tidsfrister. Derfor kortlægges konsekvenserne ved manglende it-understøttelse af de nye reg-

ler og eventuelle tiltag, der kan afbøde konsekvenserne heraf. I 2020 er der behov for at investere 130

mio. kr. ekstra til opgaven med at implementere det nye toldkodeks i 2020 og 15 mio. kr. til implemen-

teringen af de nye momsregler.

2. Strammere styring og

stærkere kontrol med it-området

Regeringens eftersyn viser, at der er behov for både mere tid og massive investeringer til de akutte it-proble-

mer på ejendomsområdet, opkrævnings- og gældsinddrivelsesområderne samt til implementeringen af EU-

regler på told- og momsområderne. Samtidig kan regeringen konstatere, at skattevæsenet i de senere år gene-

relt har haft alvorlige problemer med flere af de store og komplekse it-projekter. Tidsplaner og økonomiske

rammer for projekterne er flere gange skredet, og kompleksiteten er blevet undervurderet.

Udover de igangværende it-udviklingsprojekter er flere på vej. Ifølge det tværministerielle Legacy-udvalg, der

har analyseret driftssikkerheden i skattevæsenets ældre, men vitale it-systemer, er mange af systemerne så

forældede, at de skal udskiftes. Der er indgået en bred politisk aftale om skatteforvaltningens legacy-systemer,

hvoraf det fremgår, at det vil kræve massive investeringer på et tocifret milliardbeløb over en periode på

mindst 15 år at modernisere skattevæsenets legacy-systemer.

Kombinationen af de senere års udfordringer på it-udviklingsområdet og det store investeringsbehov i udskift-

ningen af legacy-systemer betyder, at der er er brug for stramme styring og stærkere kontrol med it-området.

2.1 Nyt uafhængigt it-tilsyn og ny it-whistleblowerordning

Der skal bedre styr på skattevæsenets it. Regeringen vil derfor oprette et uafhængigt it-tilsyn med eksterne

medlemmer på Skatteministeriets område. Tilsynet vil få et stærkt mandat og særlige beføjelser. Fokus skal

særligt være på de væsentligste udfordringer på skattevæsenets it-område, herunder den kommende udskift-

ning af de forældede legacy-systemer.

Det uafhængige it-tilsyn skal understøtte en styrket parlamentarisk kontrol af Skatteministeriets it-drift og it-

udvikling. Tilsynet skal ses som et stærkt supplement til Statens It-råd. Med et særskilt it-tilsyn får regeringen

og Folketinget uafhængige eksperter at læne sig op ad, når budgetter og tidsplaner for Skatteministeriets om-

fattende og komplekse it-drift og it-udvikling skal fastlægges.

Regeringen vil samtidig oprette en særlig whistleblowerordning på it-området. Ordningen skal sikre, at ansatte,

tidligere ansatte og samarbejdspartnere i Skatteministeriet får mulighed for at ytre sig – også anonymt – om

fejl eller uhensigtsmæssigheder i både it-driften og it-udviklingen. For regeringen er det afgørende, at bekym-

ringer opfanges, så der kan handles i tide, og problemerne kan blive løst.

2.2 Styrket tilsyn og strammere it-styring

Et uafhængigt it-tilsyn gør det ikke alene. It-området i Skatteministeriet kræver en stram og kontinuerlig styring.

Det skyldes it-områdets omfang og kompleksitet. Alene driften af skattevæsenets ca. 200 it-systemer er i sig

selv en stor og omfattende opgave. Hertil kommer store og komplekse it-udviklingsprojekter.

Derfor vil Skatteministeriet – sammen med etableringen af det uafhængige it-tilsyn – skærpe sit eget kontinu-

erlige tilsyn med skattevæsenets it-udviklingsprojekter. De mange forsinkelser og fordyrelser i it-udviklingen

underbygger behovet for en strammere styring på it-området.

•

Inden for

økonomistyring

er der behov for at skabe mere gennemsigtighed og forudsigelighed om anven-

delsen af ressourcer på it-området.

•

Inden for

leverandørstyring

er der behov for at etablere en mere strategisk og systematisk styring af eks-

terne it-leverandører. Alle it-ydelser fra eksterne leverandører skal leveres effektivt.

•

Inden for

projektstyring

er der behov for en strammere risikostyring – både i den generelle it-udvikling og

ikke mindst i forbindelse med udskiftningen af de forældede legacy-systemer over de kommende år.

3. Eftersyn af ejendomsområdet

I 2013 fastslog Rigsrevisionen, at de offentlige ejendomsvurderinger var både uigennemskuelige og behæftet

med fejl. Den daværende regering besluttede derfor at suspendere ejendomsvurderingerne og igangsætte et

omfattende arbejde med at bygge et nyt ejendomsvurderingsområde op fra bunden.

Siden 2015 er der indgået en politisk aftale og et forlig på ejendomsområdet – Aftale om et nyt ejendomsvur-

deringssystem (november 2016) og Forlig om tryghed om boligbeskatningen (maj 2017). Ejendomsvurde-

ringsaftalen indebærer, at der skal udvikles et helt nyt ejendomsvurderingssystem som erstatning for det

gamle fejlbehæftede system. Boligskatteforliget indebærer en række nye boligskatteregler, der har til formål at

skabe tryghed om boligbeskatningen ved overgangen til de nye og mere retvisende vurderinger.

3.1 Trykprøvning af tidsplaner og økonomi på ejendomsområdet

Regeringens trykprøvning viser, at der er fremdrift i genopretningen af ejendomsområdet. Der udestår dog fort-

sat et betydeligt arbejde, før de nye vurderinger kan danne grundlag for opkrævning af ejendomsskatterne og

implementering af nye boligskatteregler.

•

Arbejdet med udsendelsen af vejledende vurderinger følger planen. Det betyder, at op mod 80.000

boligejere i slutningen af oktober 2019 vil blive tilbudt at få en vejledende vurdering.

•

Det er fortsat vurderingen, at boligejerne fra andet halvår af 2020 vil begynde at modtage de første

juridisk bindende vurderinger. Udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem er dog fortsat et

højrisikoprojekt, og der vil være behov for løbende at teste forudsætninger og realiserbarhed af den

nuværende udviklings- og udsendelsesplan for både ejerbolig- og erhvervsejendomsvurderinger.

•

Parallelt med udarbejdelsen af de nye ejendomsvurderinger er der behov for at håndtere en række

oprydningsopgaver i det gamle ejendomsvurderingssystem bl.a. på baggrund af serviceeftersynet af

ejendomsskatteloven og sagerne om boliger med manglende ejendomsværdiansættelse. Det er en

prioritet for regeringen at finde en administrerbar løsning for oprydningen af disse fejl.

•

Udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger blev i efteråret 2018 skubbet tæt på – og for manges

vedkommende samtidig med – ikrafttrædelsen af de nye boligskatteregler. I boligskatteforliget var

der imidlertid lagt op til en flerårig periode mellem udsendelsen af de nye vurderinger og ikrafttræ-

delsen af de nye skatteregler. Dermed ville boligejerne få mulighed for at sætte sig ind i de nye vur-

deringer, inden de nye boligskatteregler ville træde i kraft.

•

Eftersynet viser, at det ikke er realistisk at få centrale dele af it-understøttelsen af de nye boligskatte-

regler klar til ikrafttrædelse i 2021. Statens It-råd har tilsvarende vurderet, at det er urealistisk, at dele

af it-komplekset på ejendomsområdet vil være færdigudviklet og implementeret ultimo 2020.

•

Det er derfor nødvendigt at udskyde implementeringen af de nye boligskatteregler til 2024. Det vil

sikre nødvendig tid til udvikling af it-systemerne og samtidig indebære, at boligejerne som forudsat i

boligskatteforliget får god tid til at sætte sig ind i deres nye vurdering, før de nye boligskatteregler

træder i kraft.

•

Allerede i 2020 er der behov for at investere ca. 365 mio. kr. ekstra i ejendomsområdet, og fra 2021

og frem vil der fortsat være behov for at forsætte investeringerne, hvis ejendomsområdet skal gen-

oprettes fuldt ud.

4. Eftersyn af opkrævnings- og

gældsområderne

Opkrævnings- og gældsområderne i skattevæsenet er udfordrede. Flere af de it-systemer, som understøtter

opkrævningen af ubetalte skatter og afgifter, er utidssvarende og skal fornyes og udskiftes. Samtidig er inddri-

velsen af gæld til de offentlige kreditorer fortsat er præget af oprydning og dataproblemer med gældsposter.

Rigsrevisionen har flere gange udtalt kritik af den offentlige gældsinddrivelse, herunder blandt andet af udvik-

lingen i den samlede gæld til det offentlige og senest tilkoblingen af fordringshavere til det nye gældsinddrivel-

sessystem, PSRM. Gennem de seneste år er der arbejdet på at styrke skattevæsenets håndtering af ubetalte

krav til det offentlige. Et enigt Folketing har indgået Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse (juni

2017), som sætter en politisk retning for genopretningen af området i form af en organisatorisk og faglig op-

rustning samt en række tekniske, juridiske og forretningsmæssige tiltag.

4.1 Trykprøvning af tidsplaner og økonomi på gældsområdet

Regeringens trykprøvning viser, at der fortsat venter et betydeligt og langvarigt arbejde med at genoprette og

normalisere det samlede gældsområde, som vil strække sig langt ind i 2020’erne.

•

Det nye gældsinddrivelsessystem er i store træk færdigudviklet, og effektive inddrivelsesværktøjer

som modregning og lønindeholdelse er taget i brug på de gældsposter, der er inde i systemet.

•

Der udestår et omfattende arbejde med at tilslutte op mod 800 offentlige kreditorer til det nye

gældsinddrivelsessystem. Foreløbigt er ca. 80 offentlige kreditorer tilsluttet, men arbejdet følger ikke

den forudsatte tidsplan, og der er brug for en mere realistisk plan. Hovedparten af kreditorerne kan

tidligst forventes tilkoblet det nye system i 2021, ligesom der er risiko for, at tilkoblingen for enkelte –

bl.a. tilkoblingen af skattevæsenets egne systemer – kan trække yderligere ud.

•

Samtidig er der fortsat brug for at rydde op i millioner af gældsposter. Det er nu forventningen, at op-

rydningsarbejdet vil fortsætte efter 2021, der ellers var den planlagte afslutning. På den baggrund

vurderer regeringen, at det er nødvendigt ved lov at forlænge forældelsesudskydelsen til 2024. Det

skal sikre, at gældsposter ikke forælder, så længe oprydningen er i gang.

•

Regeringens eftersyn viser derudover, at der er udfordringer med opkrævning af ubetalte skatter og

afgifter, før disse sendes til inddrivelse. Særligt er der udfordringer med it-systemerne. Som konse-

kvens er der ophobet en meget stor mængde gældsposter, som foreløbigt forsøges håndteret via

midlertidige systemløsninger og manuel sagsbehandling. Det er dog ressourcetungt, ligesom det

indebærer en øget risiko for fejl og provenutab. Der er derfor brug for nye initiativer, som på længere

sigt kan understøtte en korrekt og effektiv opkrævning af ubetalte skatter og afgifter.

•

Allerede i 2020 er der behov for ekstra investeringer på ca. 400 mio. kr. Fra 2021 og frem vil der være

behov for at fortsætte investeringerne, hvis opkrævnings- og gældsområderne skal genoprettes

fuldt ud.

5. Eftersyn af implementeringen af EU-krav

på told- og momsområderne

Danmark og det danske skattevæsen skal leve op til internationale standarder og regler. Fra 1. januar 2021 skal

Danmark implementere nye EU-momsregler. Reglerne betyder bl.a., at der ikke længere vil være en bagatel-

grænse for, hvornår der skal betales moms af en vare, der krydser EU’s grænse. Samtidig skal alle varer der

krydser EU’s ydre grænse deklareres, og der skal betales moms fra første krone.

Danmark skal ligeledes implementere en ny EU-toldkodeks. Toldkodeksen medfører et opdateret regelsæt for

toldbehandling i EU-lande. Al kommunikation mellem virksomheder og toldmyndigheder skal bl.a. foregå elek-

tronisk. Toldkodeksen kræver implementering af nye juridiske standarder og en omfattende justering og ud-

skiftning af it-systemer og dertilhørende processer.

Det er centralt, at Danmark kommer i mål med implementeringen af nye EU-krav på told- og momsområdet.

Det kræver øget fokus og skarpe prioriteringer.

5.1 Trykprøvning af implementeringen af EU-krav på told- og momsområderne

Trykprøvningen viser, at implementeringen af EU-kravene på told- og momsområderne ikke har haft den nød-

vendige fremdrift, og at arbejdet derfor på nuværende tidspunkt ikke er, hvor det burde være. Regeringen sæt-

ter nu fuldt fokus på udviklingen og implementeringen af de it-systemer, der skal understøtte EU's krav. Herved

forsøges at indhente noget af den tabte tid, men det vil blive meget vanskeligt at overholde tidsfristerne. Rege-

ringen vil løbende orientere Folketinget om fremdriften.

•

De nuværende tidsfrister for implementeringen af det nye europæiske toldkodeks og de nye moms-

regler er stramme og risikofyldte. Samtidig er implementeringen kompliceret af, at der både skal ud-

skiftes systemer og tages højde for gensidige afhængigheder mellem it-systemerne.

•

Der er således væsentlige udfordringer med at implementere EU’s nye toldkodeks inden for de fast-

satte EU-frister frem mod 2025. Trykprøvningen viser ligeledes, at der udestår et stort it-udviklings-

arbejde med at implementere de nye EU-momsregler inden for den fastsatte EU-frist i 2021, herun-

der udvidelsen af den såkaldte Mini One Stop-Shop (MOSS) til en One Stop Shop-Ordning (OSS).

•

Konsekvenserne ved manglende it-understøttelse af de nye regler og eventuelle tiltag, der kan af-

bøde konsekvenserne, skal kortlægges.

•

Allerede i 2020 er der behov for ekstra investeringer på 130 mio. kr. til opgaven med at implemen-

tere det nye toldkodeks i 2020. Hertil kommer ekstra investeringer på 15 mio. kr. i 2020 til implemen-

teringen af de nye momsregler. Fremadrettet vil der løbende være behov for at fortsætte investerin-

gerne for at komme i mål med EU-implementeringsopgaverne.

6. Finanslovsforslag for 2020:

Markant løft til skattevæsenet

Tilliden til skattevæsenet skal genoprettes. Der skal findes løsninger på de akutte problemer. Samtidig skal sta-

bile og langsigtede økonomiske rammer give skatteforvaltningen bedre mulighed for at planlægge og bruge

ressourcerne effektivt.

6.1 Del 1: Håndtering af akutte udfordringer på it-området

Regeringen har på sit finanslovsforslag for 2020 samlet afsat ca. 1,7 mia. kr. ekstra til skattevæsenet. Dermed

annulleres det rammefald på 650 mio. kr., der ellers var udsigt til i det kommende år. Samtidig styrkes skatte-

væsenet i 2020 med yderligere ca. 1 mia. kr. Dermed kan de akutte it-problemer håndteres i 2020.

6.2 Del 2: Styrket kontrol med 250 flere medarbejdere og et nyt center

Et centralt element i styrkelsen af skattevæsenet i 2020 er ansættelsen af de første 250 ud af i alt 1.000 ekstra

skatte- og kontrolmedarbejdere frem mod 2023. Derudover oprettes i 2020 det første center ud af i alt fire nye

centre i skattevæsenet frem mod 2023. Den nærmere udmøntning af styrkelsen i 2020 vil ske i en særlig kon-

trolpakke.

6.3 Del 3: Flerårig plan for genopretning af skattevæsenet fra 2021 og frem

Regeringen ønsker at skabe ro og bred politisk opbakning om skattevæsenets rammer. Efter håndtering af den

akutte 2020-udfordring, lægger regeringen op til, at der findes en langsigtet løsning til prioritering og styring af

skattevæsenets økonomiske rammer. For at skabe et solidt fundament for en langsigtet finansiering har rege-

ringen igangsat et analysearbejde.

I 2020 vil regeringen præsentere et udspil til en flerårig plan for genopbygning af skattevæsenet fra 2021 og frem

bl.a. indeholdende en model for finansieringen af skattevæsenets udfordringer frem mod 2025. Det vil udgøre

del 3 af regeringens plan for genopbygning af skattevæsenet.

Regeringen vil i forlængelse af præsentationen indkalde Folketingets partier til forhandlinger. Genopbygningen

af skattevæsenet er en pligtopgave og et fælles ansvar. I et samfund som vores, er det afgørende, at vores

skattevæsen fungerer, og at der er tillid til, at alle bidrager.

Eftersyn af skattevæsenets

akutte it-problemer

Del 1 af regeringens samlede plan for

genopretning af tilliden til skattevæsenet

Oktober 2019

Skatteministeriet/

Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 – København K

Telefon +45 3392 3392

Mail

[email protected]