SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om, hvorfor Skattestyrelsen i retten i Glostrup indgik et forlig med en bank på en tiendedel af det snyd, som banken havde erkendt at have medvirket til, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

Januar 2020

Rigsrevisionens notat om

Skattestyrelsens forlig

med 61 amerikanske

pensionsplaner mﬂ.

fra maj 2019

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om, hvorfor Skattestyrelsen i retten i Glostrup indgik et forlig med en bank på en tiendedel af det snyd, som banken havde erkendt at have medvirket til, til skatteministeren

Faktuelt notat til Statsrevisorerne

Skattestyrelsens forlig med 61 amerikanske pensions-

planer mfl. fra maj 2019

15. januar 2020

RN 1404/20

1. Statsrevisorerne har i efteråret 2019 anmodet Rigsrevisionen om en

faktuel gen-

nemgang

af det forlig, som Skattestyrelsen indgik med 61 amerikanske pensionspla-

ner og en række dertil knyttede personer og selskaber i maj 2019, jf. rigsrevisorlovens

§ 8. Forliget omfatter 61 pensionsplaner, 56 fysiske personer og 102 selskaber. Rigsre-

visionen har endvidere indhentet en redegørelse fra Skatteministeriet om de samlede

initiativer for at få de ca. 12,7 mia. kr. tilbage til den danske stat.

Rigsrevisionen vil særskilt følge op på beretning nr. 11/2015 om SKATs forvaltning af

og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat i et selvstændigt notat.

Pensionsplaner

Pensionsplaner er det udtryk,

som bruges i forliget, og kan

bedst oversættes til pensions-

kasser. De amerikanske pen-

sionsplaner bliver også omtalt

som enkeltmandspensions-

kasser.

Blanketordningen

I. Skatteministeriets initiativer for at få de ca. 12,7 mia. kr.

uberettiget udbetalte udbytterefusioner tilbage til den

danske stat

Indledning

2. I perioden 1. januar 2012 - 6. august 2015 blev Danmark formentlig udsat for svindel

med refusion af udbytteskat for et samlet beløb på ca. 12,7 mia. kr. De 12,7 mia. kr.

stammer fra udbetalinger i den såkaldte

blanketordning.

Skattestyrelsen har efterføl-

gende undersøgt

bankordningen,

og i februar 2019 konstaterede styrelsen 4 tilbage-

søgninger på et samlet beløb på 828.000 kr. i bankordningen, som kunne kædes til

aktører, der indgik i den formodede svindel i blanketordningen. Aktørerne havde så-

ledes søgt om refusion i både blanketordningen og bankordningen. Siden 2015 har

Skattestyrelsen med bistand fra Kammeradvokaten arbejdet for at få de ca. 12,7 mia.

kr. tilbage til statskassen ved hjælp af civile søgsmål og andre civilretlige tiltag.

Vi gennemgår i det følgende Skatteministeriets initiativer for at få de ca. 12,7 mia. kr.

tilbage til den danske statskasse, herunder primært Skattestyrelsens forlig med 61

amerikanske pensionsplaner mfl., som blev indgået i maj 2019. Forliget går i hoved-

træk ud på, at de 61 pensionsplaner mfl. skal betale et beløb på 1,6 mia. kr. til den dan-

ske stat. I tilknytning til aftalen er der indgået en separat aftale med en tysk bank, som

har været involveret i en del af refusionssetuppet om, at Skattestyrelsen frafalder sit

krav mod banken på nærmere aftalte betingelser.

Blanketordningen bestod i, at

udenlandske aktionærer kun-

ne indsende en udfyldt blan-

ket til SKAT med anmodning

om refusion af udbytteskat.

Blanketten blev hentet på

SKATs hjemmeside. Aktionæ-

ren udfyldte blanketten med

oplysninger om det beløb, som

søgtes refunderet, samt aktio-

nærens bankoplysninger og

adresse. Desuden skulle aktio-

næren vedlægge bilag med

dokumentation for/oplysnin-

ger om ejerskab af aktierne og

udbetalt udbytte samt en at-

test fra skattemyndigheden i

sit hjemland, der bekræftede,

at aktionæren var skatteplig-

tig i det pågældende land.

Ordningen gav også mulighed

for, at blanketten kunne ind-

sendes af en agent for aktio-

næren.

Bankordningen

Bankordningen, som SKAT

opsagde i september 2015,

bestod i en aftale indgået

mellem SKAT og 3 banker,

hvor disse 3 banker kunne

anmode om refusion af ud-

bytteskat på vegne af uden-

landske aktionærer.

3. Gennemgangen baserer sig på brevveksling med Skatteministeriet, herunder en

redegørelse fra Skatteministeriet udarbejdet af Skattestyrelsen om forliget med de

61 amerikanske pensionsplaner mfl. Redegørelsen indeholder de oplysninger, som

Skatteministeriet mener kan offentliggøres. Rigsrevisionen har desuden på et møde

med Skattestyrelsen hos Kammeradvokaten fået forevist forliget og har haft mulig-

hed for at læse de udvalgte dele af forligsteksten, som vi redegør for i dette notat.

Formålet var at få verificeret Skattestyrelsens oplysninger og dermed kvalitetssikre

Rigsrevisionens egne beskrivelser.

Rigsrevisionen har

ikke

vurderet forligets indhold, men alene udarbejdet en faktuel

redegørelse. Den eneste vurdering, vi foretager, er vurderingen af lovligheden af at

indgå et forlig.

II. Hjemmel til at indgå forlig og aftaler i forbindelse med

retssager

4. Der er intet til hinder for, at Skattestyrelsen kan indgå et forlig i stedet for at føre

en retssag ved en domstol. Hjemlen til at indgå forlig findes i budgetvejledningens pkt.

2.4.3 om udgifter pålagt ved dom mv., hvoraf fremgår:

”Der er adgang til at afholde

uforudselige udgifter, som det må anses for overvejende sandsynligt, eventuelt efter

indhentet udtalelse fra Kammeradvokaten, at staten i tilfælde af en retssag vil blive

dømt til at betale”.

Det antages, at pkt. 2.4.3 også dækker sager til gunst for staten, jf.

i øvrigt Transport- og Energiministeriets svar fra 16. november 2005 på Finansudval-

gets spørgsmål nr. 1 af 7. november 2005 vedrørende indgået forlig mellem Banedan-

mark og Bombardier Transportation.

Dette i kombination med budgetvejledningens pkt. 2.2.3 om de almindelige hensyn

ved disponering, som er:

”… at der ved disponeringen skal vises skyldige økonomiske

hensyn”,

betyder, at det gælder om at sikre sig det bedst mulige økonomiske resultat,

også under hensyntagen til omkostningerne herved.

Dvs. at den konkrete vurdering bl.a. må bygge på overvejelser om det juridiske udfald

af eventuelle civile søgsmål mod parterne og de fordele, der eventuelt vil følge af et

forlig for Skattestyrelsen, men også at der må skeles til de økonomiske omkostninger,

der kan være ved at gennemføre forskellige sagsskridt.

Forligets hensigtsmæssighed – baggrunden for Skatteministeriet og

Skattestyrelsens beslutning om at indgå forlig

5. Forliget er en udløber af, hvordan Skatteministeriet har besluttet at implementere

sin samlede strategi om at få de 12,7 mia. kr. tilbage via civile retsskridt. Rigsrevisio-

nen har hverken vurderet, om den samlede strategi er hensigtsmæssig, eller om den

er implementeret hensigtsmæssigt.

Rigsrevisionen har endvidere

ikke

vurderet den økonomiske hensigtsmæssighed af

det forlig, der er indgået, men kan konstatere, at Skattestyrelsen og Kammeradvoka-

ten forud for forligets indgåelse havde overvejet hensigtsmæssigheden, og at Skatte-

ministeriet har tiltrådt Kammeradvokatens og Skattestyrelsens vurdering af, at det

mest hensigtsmæssige og bedste økonomiske resultat fås ved at indgå forliget.

6. Skattestyrelsen har oplyst, at vurderingen af at indgå forlig er baseret på afvejnin-

gen af en række forhold, herunder på den ene side de mulige juridiske udfald af even-

tuelle civile søgsmål mod parterne og den procesrisiko, der er forbundet hermed, den

manglende mulighed for aktuelt at opnå nærmere indsigt i forligsparternes betalings-

evne eller mangel på samme og risiko for at udhule en eventuel betalingsevne med

langvarige søgsmål og på den anden side de umiddelbare fordele for Skattestyrelsen,

der følger af forliget.

Skattestyrelsen har endvidere anført, at forligsresultatet ifølge styrelsens amerikan-

ske repræsentanter svarer til udfaldet efter amerikansk ret, hvis styrelsen i eventuelle

civile søgsmål måtte få medhold i, at refusionsansøgningerne var uberettigede, uden

at det samtidig statueres, at der foreligger svig hos forligsparterne. Skattestyrelsen

har anført, at der dog også består en risiko for, at styrelsen slet ikke ville få medhold.

Den konkrete beskrivelse af procesrisiciene er fortrolig, da denne vil kunne blive an-

vendt af modparter i eventuelle kommende retssager.

7. Rigsrevisionen kan konstatere, at det er Kammeradvokatens og Skattestyrelsens

opfattelse, at både forligsaftalen og aftalen med banken er den økonomisk mest for-

delagtige løsning for den danske stat i denne del af sagskomplekset.

Skattestyrelsen har ligeledes oplyst, at det samtidig er vurderingen, at den separate

aftale i forhold til Danmarks samlede krav mod den tyske bank er en afgørende forud-

sætning for, at banken kan sælges i fri handel, og at en konkurs dermed kan undgås.

8. Skattestyrelsen har videre oplyst, at fordelene ved forliget er den umiddelbare be-

taling på 950 mio. kr. og anerkendelsen af den yderligere forpligtelse på minimum 650

mio. kr. Hertil kommer vilkåret om forligsparternes pligt til at samarbejde med styrel-

sen om sagernes oplysning (omtales nedenfor) og dermed understøttelse af styrel-

sens sagsførelse i de øvrige civile søgsmål, herunder mod sagens hovedmænd. Skat-

testyrelsen har endelig oplyst, at det formodes at være en fordel, at styrelsen i de øv-

rige mange søgsmål kan oplyse, at der er indgået et forlig, hvor et antal fysiske og ju-

ridiske personer har indvilget i at tilbagebetale de beløb, som de selv har modtaget i

forbindelse med refusionerne.

9. Rigsrevisionen kan ikke vurdere, om beslutningen om at indgå forliget er den bed-

ste, men er enig i, at det er relevante hensyn, som Skattestyrelsen og Kammeradvo-

katen har ladet indgå i beslutningen.

III. Skattestyrelsens civilretlige forfølgelse af de ca. 12,7

mia. kr.

Civilretlig edition

Personer eller virksomheder,

som ikke er mistænkte, pålæg-

ges en pligt til at fremlægge

dokumenter i en retssag, hvis

der er grund til at antage, at de

kan tjene som bevis i retssa-

gen.

SØIK

10. Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen siden 2015 med bistand fra Kammeradvo-

katen har arbejdet på at få de ca. 12,7 mia. kr. tilbage til den danske statskasse ved

hjælp af civile søgsmål og andre civilretlige tiltag, herunder civilretlig edition, doku-

mentbeslaglæggelser, indefrysninger af penge mv. Den formodede svindel er anmeldt

til SØIK, der forfølger sagen strafferetligt.

Skattestyrelsen har oplyst, at status er, at der er anlagt retssager mod i alt 490 sel-

skaber og personer i henholdsvis USA, England, Dubai, Malaysia og Danmark. Der er i

alt rejst krav for det fulde beløb på ca. 12,7 mia. kr.

11. Skattestyrelsen har videre oplyst, at det overordnede sigte med de civilretlige tiltag

er at skabe sikkerhed for, at alle muligheder for at inddække tabet på 12,7 mia. kr. for-

følges og udtømmes. Skattestyrelsen og Kammeradvokaten har på den baggrund lagt

en strategi, hvor de udbetalte refusionsbeløb søges tilbage hos de pensionsplaner og

selskaber, der har ansøgt om og modtaget refusion, samtidig med at der rejses krav

over for de hovedbagmænd, der formodes at stå bag den formodede svig, og over for

de fysiske og juridiske personer, der formodes at have fået andel i det økonomiske ud-

bytte. Efterhånden som sagerne oplyses, vil der også løbende blive taget stilling til mu-

ligheden for at rejse krav over for eventuelle banker, rådgivere og andre medvirkende

aktører.

12. Skattestyrelsen oplyser yderligere, at ud af det samlede beløb på ca. 12,7 mia. kr.,

der er udbetalt fra det daværende SKAT i uberettiget udbytterefusion, er ca. 11 mia. kr.

udbetalt på baggrund af ansøgninger fra et større antal amerikanske pensionsplaner.

Herudover er ca. 1,5 mia. kr. udbetalt på baggrund af ansøgninger fra en række malay-

siske selskaber, mens ca. 100 mio. kr. kan henføres til ansøgninger fra en engelsk pen-

sionsplan. Derudover er der udbetalt et beløb på ca. 100 mio. kr. (diverse).

Tabel 1 viser fordelingen af uberettiget udbetalt udbytterefusion fordelt på lande.

Forkortelse for Statsadvoka-

ten for Særlig Økonomisk og

International Kriminalitet.

Tabel 1

Fordelingen af uberettiget udbetalt udbytterefusion

Land

USA

Malaysia

England

Diverse

I alt

Kilde:

Rigsrevisionen.

Beløb

Ca. 11 mia. kr. fra et større antal pensionsplaner

Ca. 1�½5 mia. kr. fra en række selskaber

Ca. 100 mio. kr. fra én pensionsplan

Ca. 100 mio. kr.

Ca.

12�½7 mia. kr.

Det fremgår af tabel 1, at den overvejende del af den uberettigede udbytterefusion er

sket til amerikanske pensionsplaner.

I forbindelse med sagerne er der taget arrest i en række aktiver. Aktuelt drejer det sig

om, at der er foretaget arrest i aktiver for anslået mellem 3,3 mia. kr. og 3,5 mia. kr.

Dette er sket med henblik på at sikre, at aktiver, der tilhører de sagsøgte, ikke bliver

skjult eller på anden måde gjort utilgængelige, mens Skattestyrelsens sager verserer

ved domstolene. For USA’s vedkommende er sagerne indtil videre samlet ved retten i

Southern District i New York.

13. Skattestyrelsen har oplyst, at flere aktører er sagsøgt solidarisk for det samlede

krav (dvs. at der i visse tilfælde er søgt dobbeltdækning). Danmark kan dog aldrig

samlet få mere end de ca. 12,7 mia. kr. tilbage i forbindelse med de civile søgsmål.

Desuden har Skattestyrelsen oplyst, at styrelsen som led i forfølgelsen af de 12,7 mia.

kr. indtil videre har indgået i alt 3 forlig. Det største forlig, som Rigsrevisionen nærme-

re omtaler i dette notat, har en forligssum på 1,6 mia. kr. De 2 øvrige forlig er af mindre

skala med forligssummer på henholdsvis 4,3 mio. kr. og 3,9 mio. kr. De 4,3 mio. kr. og

de 3,9 mio. kr. svarer til de fulde refusionsbeløb, som 2 amerikanske pensionsplaner

har tilbagesøgt. Som led i disse forlig har de 2 pensionsplaner forpligtet sig til at sam-

arbejde med Skattestyrelsen og understøtte styrelsens øvrige søgsmål i udbyttesa-

gen. Det er et vilkår i disse forlig, at hvis Skattestyrelsen senere modtager betaling fra

andre aktører, der har modtaget en del af refusionssummen, tilbagebetales pensions-

planerne disse beløb, da styrelsen kun kan modtage dækning for sine krav én gang.

Pensionsplanerne ender i sådanne tilfælde med kun at tilbagebetale, hvad de har

modtaget.

Bilag 1 viser en oversigt over uberettiget udbetalte udbytterefusioner og forlig.

IV. Forliget med 61 amerikanske pensionsplaner mfl.

14. Ultimo maj 2019 indgik Skattestyrelsen et forlig med 61 amerikanske pensionspla-

ner og en række dertil knyttede personer og selskaber i en del af det samlede sags-

kompleks om udbytterefusion.

Baggrund for forliget

15. Skattestyrelsen har oplyst, at forhistorien var, at repræsentanter for en større

gruppe amerikanske pensionsplaner og en række dertil knyttede selskaber og perso-

ner ultimo 2016 i forbindelse med styrelsens forberedelse af de civilretlige tiltag ret-

tede henvendelse til Skattestyrelsens repræsentant – Kammeradvokaten – idet de

ønskede at indgå en dialog om en mulig forligsmæssig løsning. Det endte med, at 118

pensionsplaner, der havde været involveret i refusionsansøgninger på i alt 5,7 mia. kr.,

blev omfattet af forhandlingerne. Dialogen fortsatte indtil ultimo 2018, hvor Skatte-

styrelsen på Kammeradvokatens anbefaling besluttede at afbryde forhandlingerne,

da det ikke syntes muligt at opnå en forligsmæssig løsning, der var attraktiv for alle

parter.

Primo 2019 rettede repræsentanterne for 75 af de oprindelige 118 pensionsplaner på

ny henvendelse til Kammeradvokaten, idet de samtidig frafaldt en række tidligere

stillede betingelser, herunder et krav om straffrihed. Senere blev de 75 pensionspla-

ner reduceret til 61 planer.

Figur 1 viser reduktionen fra 118 pensionsplaner til 61 pensionsplaner.

Figur 1

Reduktion af pensionsplaner

118 pensionsplaner

med refusionsbeløb

på 5,7 mia. kr.

61 pensionsplaner

med refusionsbeløb

på 2,9 mia. kr.

75 pensionsplaner

43 pensionsplaner

falder fra

Sagsøgt primo 2019

14 pensionsplaner

falder fra

Sagsøgt i november 2019

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 1, at 61 pensionsplaner mfl. – som forliget ender med at omfatte –

har ansøgt om udbytterefusion på i alt 2,9 mia. kr. Netto har de 61 pensionsplaner mfl.

fået udbetalt 1,6 mia. kr.

Efter nærmere drøftelser mellem Skattestyrelsen og Kammeradvokaten, analyse af

de oplysninger, der på daværende tidspunkt var tilvejebragt via de civilretlige tiltag,

og en vurdering af de forskellige juridiske udfald af sagerne, blev det ifølge Skattesty-

relsen – efter aftale med Skatteministeriets departement og den daværende skatte-

minister – besluttet at arbejde mod en forligsmæssig løsning, og ultimo maj 2019 re-

sulterede det i en forligsaftale med de 61 pensionsplaner mfl.

43 af de 118 pensionsplaner er primo 2019 blevet sagsøgt i USA, mens de resterende

14 pensionsplaner er blevet sagsøgt i november 2019, jf. figur 1.

Nogle af forligsparterne har – ud over at modtage en del af refusionsbeløbet på de

ca. 2,9 mia. kr. – også deltaget i tilbagesøgningen af refusionsbeløb via 19 andre ame-

rikanske pensionsplaner, som ikke er en del af forliget. Disse 19 pensionsplaner har

selvstændigt tilbagesøgt ca. 1,2 mia. kr. Skattestyrelsen har oplyst, at der er rejst krav

mod disse aktører.

Forliget i hovedtræk – fra 2,9 mia. kr. til 1,6 mia. kr.

16. Forligsaftalen går i hovedtræk ud på, at de 61 pensionsplaner mfl. skal betale et be-

løb på minimum 1,55 mia. kr. til den danske stat. Beløbet svarer ifølge Skattestyrelsens

oplysninger til det beløb, som forligsparterne direkte eller indirekte selv har modtaget

af de 2,9 mia. kr., som de 61 pensionsplaner har ansøgt om i udbytterefusion, samt et

mindre beløb, som en del af forligsparterne har modtaget via de andre 19 pensionspla-

ner. Endelig kommer yderligere et beløb på minimum 50 mio. kr. fra den tyske bank,

der selvstændigt forudsættes at betale et beløb modsvarende bankens fortjeneste,

hvorfor det samlede forligsbeløb summerer op til de 1,6 mia. kr.

Figur 2 viser udbetalingsflowet.

Figur 2

Udbetalingsflow

61 pensionsplaner

mfl. med

refusionsbeløb på

2,9 mia. kr.

Betaling til

udbetalingsagenter

og custodians mfl.:

1,3 mia. kr.

61 pensionsplaner

mfl. modtager netto

1,6 mia. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 2, at de 61 pensionsplaner mfl. i alt har ansøgt om udbytterefusion

på 2,9 mia. kr., men netto har fået udbetalt 1,6 mia. kr.

17. Skattestyrelsen har oplyst, at strategien bag forliget har været at få tilbagebetalt

det beløb, som forligsparterne har modtaget af det samlede refusionsbeløb uanset

størrelse, og at modtage relevante oplysninger og dokumenter om svindelsetuppet

med henblik på at styrke Skattestyrelsens muligheder for at retsforfølge de øvrige

aktører i sagen for restbeløbet.

18. Rigsrevisionen kan konstatere, at forligsbeløbet er opgjort til det beløb, som for-

ligsparterne ifølge Skattestyrelsens oplysninger direkte eller indirekte har modtaget.

Rigsrevisionen kan videre konstatere, at SKATs udbetalinger af de 2,9 mia. kr. blev

foretaget til udbetalingsagenterne. Fra

udbetalingsagenterne

blev de modtagne be-

løb – minus et ”administrationsbeløb” – betalt videre til i alt 4 såkaldte

custodians.

Fra disse custodians – som også tog sig direkte eller indirekte betalt for deres arbej-

de med at udstede dokumentation for ejerskab af de fiktive aktier – blev der således

udbetalt et væsentligt mindre beløb til de 61 pensionsplaner og en række tilknyttede

personer og selskaber.

Skattestyrelsen har oplyst, at alle involverede betalingsagenter og custodians på nu-

værende tidspunkt er sagsøgt. De oplysninger, som Kammeradvokaten har gennem-

gået i forbindelse med efterprøvelsen af forligsbeløbet, viser imidlertid, at en del af de

beløb, som de involverede custodians har tilbageholdt, umiddelbart ser ud til at være

overført til en række offshoreselskaber, der formodes at være ejet og eller kontrolle-

ret af personerne bag disse custodians. Skattestyrelsen oplyser endvidere, at det lø-

bende vurderes, om disse offshoreselskaber også skal medindrages i de anlagte sa-

ger, eller om det er tilstrækkeligt, at de tilbageholdte beløb er tilbagesøgt hos dels de

medvirkende custodians, dels de formodede hovedmænd bag den formodede svig.

Der er dog fortsat rejst krav for det fulde udbetalte beløb.

Udbetalingsagenter

Udbetalingsagenternes rolle

var at udfylde og fremsende

selve refusionsblanketten

med dokumentationsbilag til

SKAT på vegne af pensions-

planerne.

Custodians

Alle refusionsanmodningerne

var bl.a. vedlagt aktieejer-

skabsdokumentation, som

pensionsplanerne havde søgt

om refusion af udbytteskat på

baggrund af. Ejerskabsdoku-

mentationen var udarbejdet af

en såkaldt custodian.

Vilkår i aftalen – pligt til samarbejde

19. Forliget indeholder et vilkår om forligsparternes pligt til at samarbejde med Skat-

testyrelsen om sagernes oplysning, herunder at gøre materiale, som er relevant for

Skattestyrelsens civile søgsmål, tilgængeligt for Skattestyrelsen og Kammeradvoka-

ten. Skattestyrelsen fik med forliget også adgang til at efterprøve, om forligsparterne

også faktisk (dvs. netto) har modtaget de ca. 1,6 mia. kr.

I det tilfælde, at Skattestyrelsens efterprøvning viser, at forligsparterne har modtaget

mere end de ca. 1,6 mia. kr., forhøjes forligsbeløbet tilsvarende. Beløbet kan dog i hen-

hold til forligsteksten aldrig blive mindre end 1,6 mia. kr.

20. Med hensyn til efterprøvelsen af, om forligsparterne faktisk har modtaget 1,6 mia.

kr., er Kammeradvokaten sammen med Skattestyrelsens amerikanske repræsentan-

ter ved at gennemgå pengestrømmene fra det daværende SKAT til forligsparterne.

Skattestyrelsen modtog inden udgangen af 2019 alt materiale til brug for penge-

strømsanalyserne fra forligsparterne. Materialet gennemgås af Kammeradvokaten

og Skattestyrelsens amerikanske repræsentanter primo 2020 med henblik på at

fastlægge det endelige forligsbeløb.

21. Det fremgår af forliget, at forligsparterne har forpligtet sig til at samarbejde med

Skattestyrelsen og Kammeradvokaten i forhold til styrelsens øvrige civile søgsmål,

herunder at gøre materiale, som er relevant for Skattestyrelsens civile søgsmål, til-

gængeligt for Skattestyrelsen og Kammeradvokaten.

Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen sammen med Kammeradvokaten er i gang

med at indhente og gennemgå en større mængde materiale fra forligsparterne.

Rigsrevisionen kan konstatere, at det af forliget fremgår, at forligsparterne – som en

del af denne samarbejdsforpligtelse – i øvrigt skal dokumentere, til hvilke andre aktø-

rer i refusionssetuppet differencen mellem det beløb, pensionsplanerne har tilbage-

søgt, og det beløb, planerne mfl. har modtaget, er tilgået. Skattestyrelsen har oplyst,

at disse aktører bl.a. omfatter setuppets hovedmænd og andre perifere aktører samt

selskaber, banker mv., som er anvendt i den forbindelse.

Betalingsaftale – hvornår og hvordan betales de 1,6 mia. kr.

22. Forligssummen på de 1,6 mia. kr. skal ifølge aftalen falde i flere rater: en straksbe-

taling på 950 mio. kr. og en restbetaling på 650 mio. kr., som skal afvikles inden for en

periode på op til 4 år. Eventuelle udeståender af restbetalingen forrentes efter 2 år.

Rigsrevisionen har fået verificeret, at Skattestyrelsens krav på de 650 mio. kr. umid-

delbart kan inddrives retsligt, hvis ikke betalingen falder som aftalt.

23. Rigsrevisionen kan konstatere, at beløbet på de 950 mio. kr. er indbetalt i somme-

ren 2019 og indtægtsført på konto 38.11.01. Personskatter. På konto 38.11.01 bogføres

indtægter fra udbytteskat og udgifter fra refusion af udbytteskat. De 950 mio. kr. fra

forliget er således bogført korrekt.

Aftalen vedrørende den tyske bank og hovedaktionærerne

24. Med hensyn til restbetalingen på de 650 mio. kr. har Skattestyrelsen oplyst, at en

del af dette beløb ifølge forligsaftalen vil blive finansieret ved salget af en tysk bank,

hvor 3 af forligsparterne er hovedaktionærer.

Tabel 2 viser de beløb, som vedrører restbetalingen ifølge forliget med de 61 ameri-

kanske pensionsplaner mfl.

Tabel 2

Beløb, aktørerne skal betale

Aktører

Restbetaling af forligssum

Direkte betaling fra den tyske bank

Bødekrav mod den tyske bank

Beløb

650 mio. kr.

Minimum 50 mio. kr. (bankens fortjeneste

som custodian)

110 mio. kr. (vedtaget ved Retten i Glostrup

i september 2019) – modregnes i kravet

mod hovedaktionærerne

600 mio. kr.

Hovedaktionærerne i den tyske bank hæfter for

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det fremgår af tabel 2, at minimum 50 mio. kr. skal betales af den tyske bank direkte,

idet det skønnes at være den fortjeneste, som banken har haft i forbindelse med sin

deltagelse i tilbagesøgningen af refusionsbeløb, mens de 3 hovedaktionærer i banken

hæfter for betalingen af de 600 mio. kr.

Grunden til, at banken skal betale de 50 mio. kr. er, at den har fungeret som

custodian

i forbindelse med ansøgninger om udbytterefusion fra de 61 pensionsplaner for ca. 1,1

mia. kr. af de ca. 2,9 mia. kr., som de 61 pensionsplaner mfl. har været involveret i.

25. Skattestyrelsen har parallelt med forligsaftalen indgået en

separat kreditoraftale

med den tyske bank om, at Skattestyrelsen vil frafalde sit krav på de 1,1 mia. kr. mod

banken, hvis den danske stat i forbindelse med et eventuelt salg af banken modtager

ca. 86

af den eventuelle salgssum. De 86

af salgssummen vil blive modregnet i

forligssummen. De resterende ca. 14 % tilfalder bankens øvrige kreditorer i andre lan-

de, som også skal afvikles, før banken kan sælges.

Den separate kreditoraftale med banken om at frafalde kravet i forhold til de 1,1 mia.

kr. har ifølge Skattestyrelsen været nødvendig for at sikre, at banken kan sælges i fri

handel og ikke gå konkurs, hvormed styrelsen ville have udsigt til at få dækket en væ-

sentlig mindre del af sit krav mod bankens aktionærer og eventuelt ikke kunne få dæk-

ket hele den resterende del af forligssummen på de 650 mio. kr.

Skattestyrelsen har i forlængelse heraf oplyst, at vilkåret om at lade salgssummen fra

banken finansiere en del af forligssummen var et afgørende vilkår for forligsaftalen.

Skattestyrelsen har således oplyst, at det var en forudsætning for aftaleparterne i det

amerikanske forlig, at salgssummen af banken indgik i finansieringen af forliget, og der

var dermed slet ikke indgået et forlig – og skaffet et større beløb til statskassen – uden

en sådan aftale.

26. Skattestyrelsen har oplyst, at for at muliggøre dels forligsaftalen, dels aftalen med

banken, der blev indgået, inden et eventuelt bødekrav rejst af SØIK mod banken var

afklaret, har det endvidere været nødvendigt for Skattestyrelsen at påtage sig den po-

tentielle økonomiske risiko for et eventuelt bødekrav mod banken. Bankens salg i fri

handel er således ifølge styrelsen afhængig af, at banken over for en mulig køber kan

vise, at den kan dække alle sine kreditorers krav inden for salgssummen.

Skattestyrelsen har videre oplyst, at det betyder, at den strafferetlige bøde, som ban-

ken efterfølgende har vedtaget i Retten i Glostrup den 23. september 2019 på 110 mio.

kr., derfor vil blive modregnet i de 86

af salgssummen fra banken. De 86

vil såle-

des dække både bødestraf og en andel af forligssummen – eller med andre ord både

de civilretlige krav og bødekravet.

Banken fik bøden på de 110 mio. kr. for at have medvirket til, at der uberettiget blev ud-

betalt ca. 1,1 mia. kr. fra den danske statskasse, hvilket banken tjente på, bl.a. i gebyrer.

”Forbrydelsen blev begået ved, at et antal aktører indgik en række fiktive aktiehand-

ler imellem sig. Det skabte et dokumentspor, der viste, at amerikanske såkaldte pen-

sionsplaner havde modtaget aktieudbytte og derfor havde udbytteskat til gode i Dan-

mark. Banken spillede en vigtig rolle i udfærdigelsen af dokumentsporet, der kunne

bruges til at få udbetalt uberettiget udbytteskat fra den danske stat”.

Bøden skal betales af banken. Rigsrevisionen kan dermed konstatere, at bøden i prin-

cippet skal betales af den formelt dømte, dvs. banken, som ikke er omfattet af forliget

med de 61 pensionsplaner mfl. Forliget er indgået med hovedaktionærerne i banken

og er skruet sammen på en sådan måde, at bødekravet på de 110 mio. kr. dækkes ved,

at den danske stat får 86

af salgssummen ved afhændelsen af banken. Dvs. at de

af salgssummen modregnes i de 650 mio. kr., hvorefter hovedaktionærerne hæf-

ter for det resterende beløb, dog for maks. 600 mio. kr., jf. tabel 2. Aftalen om forliget

afskærer ikke SØIK fra eventuelt senere at rejse en straffesag mod hovedaktionærer-

ne i banken.

27. Som nævnt ovenfor har Skattestyrelsen oplyst, at aftalen i forhold til den tyske

bank er den bedst mulige løsning for at inddække den danske stats tab i denne del af

sagskomplekset, og styrelsen finder, at det i den sammenhæng er uvæsentligt, om det

tilbagebetalte beløb tilfalder statskassen via Skattestyrelsen som forligssum eller via

SØIK som bødekrav.

Uddrag fra anklagemyndighedens pressemeddelelse af 23. september 2019 om sagen: ”Tysk bank får bøde

på 110 millioner kroner i udbyttesagen”.

Forligets bestemmelser om straffesager og frafald af civile krav

28. Det fremgår af forliget med de 61 pensionsplaner mfl., at aftalen ikke påvirker

SØIK’s mulighed for at føre en straffesag mod forligsparterne. Som nævnt ovenfor

indledte Skattestyrelsen og Kammeradvokaten forhandlinger med en oprindeligt

større kreds af forligsparter i slutningen af 2016, som fortsatte indtil ultimo 2018.

Skattestyrelsen har oplyst, at dele af den oprindeligt større forligskreds tidligt i for-

handlingsforløbet ytrede ønske om at lade straffrihed indgå som et forligsvilkår.

Dette ønske blev dog afvist af Kammeradvokaten allerede på det første møde mel-

lem parterne i København i sommeren 2016. Afvisningen af straffrihed er efterføl-

gende fastholdt i forhandlingerne.

29. Det fremgår videre af forliget, at Skattestyrelsen har forpligtet sig til at frafalde

alle civile krav, som styrelsen har mod forligsparterne, for det

fulde

refusionsbeløb,

de har været involveret i udbetaling af, dvs. for forskellen mellem de 2,9 mia. kr. og

de 1,6 mia. kr., men som tidligere nævnt retsforfølges andre (udbetalingsagenter,

custodians mfl.) for de 1,3 mia. kr.

Udgifter afholdt i forbindelse med Skattestyrelsens og Kammeradvo-

katens bestræbelser på at få den udbetalte refusion tilbage

30. Skattestyrelsen har i perioden fra 2015 til og med 1. november 2019 afholdt udgif-

ter til civilretlige tiltag i udbyttesagen for i alt ca. 398,9 mio. kr.

V. Sammenfatning

31. Sammenfattende kan Rigsrevisionen konstatere, at Skattestyrelsen i samarbejde

med Kammeradvokaten og en række udenlandske advokatkontorer via en række ci-

vilretlige tiltag forfølger den danske stats tab. Rigsrevisionen kan videre konstatere,

at det er Skattestyrelsens overordnede strategi at skabe sikkerhed for, at alle mulig-

heder for at inddække eller begrænse den danske stats tab forfølges og udtømmes.

Der er herunder indgået et forlig med 61 amerikanske pensionsplaner mfl. (56 fysiske

personer og 102 selskaber), som indtil videre har medført en tilbagebetaling på 950

mio. kr. ud af en forligssum på minimum 1,6 mia. kr. De resterende minimum 650 mio.

kr. forventes indbetalt inden for en 4-årig periode. De resterende minimum 650 mio.

kr. er bl.a. afhængige af, at en tysk bank bliver solgt i fri handel, idet en del af salgs-

summen herfra skal afregnes med Skattestyrelsen. Den tyske bank har erkendt sin

rolle i udbyttesagen og vedtaget en bøde på 110 mio. kr. Bøden vil dog ifølge aftalen

blive modregnet i Skattestyrelsens krav mod hovedaktionærerne, da bankens aktiver

ikke er tilstrækkelige til at dække bankens samlede forpligtelser, herunder det krav,

Skattestyrelsen har rejst, og den strafferetlige bøde, banken er idømt.

Med hensyn til restbetalingen på de 650 mio. kr. kan Rigsrevisionen i øvrigt konsta-

tere, at betalingen således er afhængig af salget af banken og hovedaktionærernes

betalingsevne i øvrigt. Bankens hovedaktionærer hæfter dog for betalingen af 600

mio. kr., uanset om banken bliver solgt.

Videre kan Rigsrevisionen konstatere, at forliget med de 61 pensionsplaner mfl. inde-

bærer, at Skattestyrelsen har forpligtet sig til at frafalde alle civile krav, som styrelsen

har mod forligsparterne i forhold til det fulde refusionsbeløb i denne del af sagskom-

plekset. Omvendt åbner forliget for, at Skattestyrelsen kan få yderligere informationer

fra pensionsplanerne om, hvilket beløb de netto har modtaget i udbytterefusion, og

hvilke beløb der er tilgået andre, idet de ifølge forligsaftalen, har forpligtet sig til at

samarbejde og stille oplysninger til rådighed. Forliget afskærer ikke muligheden for

strafferetlig forfølgelse af forligsparterne.

Der er intet bevillingsmæssigt til hinder for, at Skattestyrelsen kan indgå et forlig i ste-

det for at føre en retssag ved en domstol.

Rigsrevisionen kan ikke vurdere, om beslutningen om at indgå forliget er den bedste,

men finder, at det er relevante hensyn, som Skattestyrelsen og Kammeradvokaten

har ladet indgå i beslutningen.

Endelig kan Rigsrevisionen konstatere, at Skattestyrelsen og Kammeradvokaten er i

gang med en række skridt i retning af at få anlagt yderligere retssager mod en række

selskaber og personer. Bestræbelserne har indtil videre medført udgifter til civilretlige

tiltag på 398,9 mio. kr. i det samlede sagskompleks vedrørende formodet svindel for

ca. 12,7 mia. kr.

Lone Strøm

Bilag 1. Oversigt over udbytterefusioner og forlig

Samlede uberettiget udbetalte

udbytterefusioner

12,7 mia. kr.

Skatteministeriet har rejst krav for

det fulde beløb på 12,7 mia. kr.

Forlig

3,9 mio. k

Ansøgt udbytterefusion

fra 61 pensionsplaner mfl.

2,9 mia. kr.

Forlig

4,3 mio. kr.

Forlig med 61 amerikanske

pensionsplaner mfl.

1,6 mia. kr.

950 mio. kr. udbetalt og indtægtsført

650 mio. kr.

indtægtsført

som tilgodehavende