Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2191302_0001.png
15. maj 2020
J.nr. 2020 - 4170
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 378 af 23. april 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/Søren Schou
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm. om at ændre boligjobordningen, så man får mulighed for at benytte de næste 3 års fradrag på et år, til skatteministeren
2191302_0002.png
Spørgsmål
Hvad vil effekten være af at ændre boligjobordningen, så man får mulighed for at benytte
de næste 3 års fradrag på et år? Derved kan man sætte gang i større renovationer, som af-
ledt vil gavne beskæftigelsen og få gang i forbruget.
Svar
Efter reglerne i BoligJobordningen er der i 2020 fradrag for serviceydelser i hjemmet på
op til 6.200 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, mens der er fradrag for håndværksydelser på
op til 12.500 kr. pr. person, der er fyldt 18 år. Begge lofter reguleres efter personskattelo-
vens § 20. Den gennemsnitlige skatteværdi af fradraget er 25,6 pct. i 2020 inkl. kirkeskat. I
2018 blev der samlet set givet fradrag for ca. 2,9 mia. kr.
Ved besvarelsen af spørgsmålet er det lagt til grund, at fradragsloftet hæves til det tredob-
belte i 2020. Udnyttes mere end en tredjedel af det nye loft, nedsættes fradraget tilsva-
rende i 2021 og 2022. Dette vil medføre et loft på serviceydelser på 18.600 kr. i 2020 og
et loft på håndværksydelser på 37.500 kr. i 2020. Herefter vil loftet maksimalt være 6.200
kr. for serviceydelser og 12.500 kr. for håndværksydelser i 2021 og 2022. For personer der
har udnyttet muligheden for at fremrykke fradraget, vil det maksimale fradrag således
være lavere end det generelle loft for fradrag i 2021 og 2022.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at ændringen vil medføre et mindreprovenu på
ca. 280 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2020 og et merprovenu på ca. 90 mio. kr. ef-
ter tilbageløb og adfærd i 2021 og 2022,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenuvirkning ved mulighed for fremrykning af BoligJobfradrag
Mio. kr. (2020-niveau)
Umiddelbart provenu
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
2020
-410
-315
-280
2021
140
105
90
2022
140
105
90
Anm.: Det er lagt til grund, at ændringen vil have fuld virkning i 2020. Endvidere er det forudsat, at muligheden for fremryk-
ning af BoligJobfradraget vil reducere fradragene ligeligt i 2021 og 2022. De anvendte selvfinansieringsgrader er ca. 20 pct.
for serviceydelser og ca. 9 pct. for håndværksydelser.
Kilde: Egne beregninger.
Det bemærkes, at ca. 45 pct. af de personer, der benyttede sig af fradrag for håndværks-
ydelser i 2018, indberettede beløb svarende til det maksimale fradrag. En betydelig del af
mindreprovenuet i 2020 må derfor forventes at opstå som konsekvens af større fradrag
for opgaver, der ville være gennemført uafhængigt af muligheden for at fremrykke fra-
drag.
Det har hidtil været et afgørende hensyn bag BoligJobordningen, at den er relativt nem at
administrere for borgere, virksomheder og myndigheder. Indførelse af mulighed for at
anvende flere års fradrag "på forskud” eller anden form for
overførsel af uudnyttet fra-
drag mellem indkomstår vil kræve systemændringer i Skatteforvaltningen og gøre Bolig-
Jobordningen vanskeligere at administrere og kontrollere.
Side 2 af 2