SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 372: Spm. om det er rimeligt, at det nuværende system med opkrævning af virksomhedernes elafgift er indrettet sådan, at virksomhedernes likviditet bliver bundet af staten, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

11. maj 2020

J.nr. 2020 - 4124

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 352 af 20. april 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Morten Bødskov

/ Claus Hansen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 372: Spm. om det er rimeligt, at det nuværende system med opkrævning af virksomhedernes elafgift er indrettet sådan, at virksomhedernes likviditet bliver bundet af staten, fra skatteministeren

Spørgsmål

Agter ministeren at efterkomme Dansk Energis m.fl. appel om at lade erhvervslivet betale

den reelle elafgift fremfor det aktuelle system, hvor momsregistrerede virksomheder først

betaler alt for meget i elafgift og dernæst modtager godtgørelse, når det kan frigive 1,5

mia. kr. i likviditet til erhvervslivet, uden at staten mister provenu, jf. pressemeddelelse af

25. marts 2020 ”Dansk Energi og Dansk Erhverv: Lad erhvervslivet betale den reelle elaf-

gift og frigiv 1,5 mia. kr.

–

uden at staten mister en krone”?

Svar

Det nugældende godtgørelsessystem er indført som en praktisk metode til at gennemføre

lavere afgifter for erhverv, da der gælder forskellige lempelser for erhvervsmæssigt for-

brug af elektricitet.

Der skelnes i elafgiftsloven grundlæggende mellem procesforbrug til den laveste afgifts-

sats, varmeforbrug til en højere afgiftssats og husholdningsforbrug til den højeste afgifts-

sats,

jf. tabel 1.

For forbrug af elektricitet omfatter processatsen et bredt anvendelsesom-

råde, da alle momsregistrerede virksomheder som udgangspunkt kan søge om proces-

godtgørelse, medmindre der er tale om elforbrug til varme.

Tabel 1. Afgiftssatser for el

Afgiftssats, 2020-priser

El, øre/kWh (2020-priser)

Kilde: Skatteministeriet

Alm. afgift

89,2

Elvarme/rumvarme

21,0

Proces

0,4

Afgiftssystemet er bygget op, så afgiften ikke opkræves direkte af Skatteforvaltningen,

men af virksomheder, der leverer elektricitet til forbrug her i landet (netvirksomheder), og

som skal registreres efter elafgiftsafgiftsloven. Det kan fx være virksomheder som Ørsted

eller SEAS-NVE. Netvirksomhederne fakturerer elafgift til elhandelsvirksomhederne,

som viderefakturerer elafgiften til elkunderne. Det er elhandelsvirksomhederne, der vare-

tager al kontakt med elkunderne, men elhandelsvirksomheder er ikke registreret efter elaf-

giftsloven.

Det er som hovedregel den højeste afgiftssats, der opkræves, da de registrerede virksom-

heder ikke har kendskab til, hvad den enkelte kunde skal bruge elektriciteten til. Momsre-

gistrerede virksomheder, som modtager elektriciteten til fuld afgift, har efterfølgende mu-

lighed for at søge om godtgørelse via momsafregningen for den del af elforbruget, der er

anvendt til proces og varme og kun i det omfang, elforbruget vedrører momspligtige akti-

viteter. Derved kan virksomheder med delvist fradrag for moms få godtgjort energiafgif-

ter i samme omfang, som der er fradrag for momsen.

Ikke-momsregistrerede virksomheder betaler fuld afgift af hele deres energiforbrug og har

ikke mulighed for godtgørelse. Desuden er visse momsregistrerede virksomheder afskåret

Side 2 af 3

fra at søge om godtgørelse for procesforbrug, indtil elafgiftslovens bilag 1 ophæves i

2023

Godtgørelsessystemet gælder ikke kun på elafgiftsområdet, men også for de øvrige energi-

afgifter og en række andre punktafgifter. Systemet, hvor relativt få registrerede virksom-

heder er ansvarlige for at indbetale afgift til staten, skaber sikkerhed for, at der indbetales

den korrekte afgift fra de registrerede virksomheder, som skal leve op til en række admini-

strative krav for at blive registreret. Systemet giver endvidere Skattestyrelsen mulighed for

at foretage en efterfølgende kontrol af godtgørelsesanmodningerne fra de momsregistre-

rede virksomheder.

Som et alternativ til godtgørelsessystemet foreslår Dansk Energi og Dansk Erhverv i

pressemeddelelsen, som der henvises til i spørgsmålet, at alle virksomheder, der er beretti-

get til godtgørelse af elafgift, betaler den reelle elafgift i første omgang.

Det vurderes dog ikke muligt under de nuværende forudsætninger at etablere et sådant

system. Det skyldes, at det kun er virksomhederne selv, der kender fordelingen mellem

procesforbrug, varmeforbrug og ikke-godtgørelsesberettiget forbrug.

Som fremhævet i pressemeddelelsen fra Dansk Energi og Dansk Erhverv, vil en suspen-

dering af godtgørelsesmodellen som minimum forudsætte, at afgiften for rumvarme ens-

rettes med niveauet for procesenergi.

En ensretning af afgifterne vil enten indebære et mindreprovenu for staten eller højere

omkostninger til el anvendt til proces for virksomhederne.

Selv ved en ensretning af afgiftssatserne for rumvarme og proces vil der dog stadig skulle

skelnes mellem momsregistrerede og ikke-momsregistrerede aktiviteter i de enkelte virk-

somheder, da godtgørelsesmuligheden kun gælder i det omfang, elforbruget vedrører

momspligtige aktiviteter. Indtil 2023 vil der også skulle skelnes mellem momsregistrerede

virksomheder, der er omfattet af elafgiftslovens bilag 1 og momsregistrerede virksomhe-

der, der ikke er omfattet heraf.

Det vil således forudsætte et større udviklingsarbejde at ændre på godtgørelsessystemet,

ligesom en række forudsætninger skal være opfyldt, før forslaget vil kunne gennemføres.

Det er derfor ikke et forslag, som kan imødekommes som en hjælp i den nuværende situ-

ation.

Fx advokater, arkitekter, bureauer, revisorer og rådgivende ingeniører.

Side 3 af 3