SAU, Alm.del - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 367: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved en nedsættelse af loftet for fradraget for virksomheders nettofinansieringsudgifter (det såkaldte renteloft), til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

10. august 2020

J.nr. 2020 - 4536

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes berigtigelse af svar på spørgsmål nr. 367 af 22. april 2020 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 367: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved en nedsættelse af loftet for fradraget for virksomheders nettofinansieringsudgifter (det såkaldte renteloft), til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved en nedsættelse af loftet for fradraget for

virksomheders nettofinansieringsudgifter (det såkaldte renteloft) til hhv. 10 mio. kr., 11.

mio. kr., 12 mio. kr., 13 mio. kr., 14 mio. kr., 15 mio. kr., 16 mio. kr., 17 mio. kr., 18 mio.

kr. og 19 mio. kr.? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og ef-

ter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virk-

ning. Der bedes her anvendt 2020- niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvi-

dere redegøre for, hvor mange virksomheder der har nettofinansieringsudgifter, der over-

stiger 21,3 mio. kr., og hvor virksomhederne dermed vil blive berørt af en nedsættelse af

loftet for fradraget for virksomheders nettofinansieringsudgifter.

Svar

I den besvarelse af spørgsmålet, der blev sendt til Skatteudvalget 11. maj 2020, fremgår af

tabellen, at der er tale om et

”mindreprovenu”. Der skulle retteligt have stået et ”merpro-

venu”.

Skatteministeriet beklager fejlen. Det samlede svar skal således rettelig være føl-

gende:

I 2007 blev der blev indført et loft over fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter

(rentefradragsbegrænsninger). Rentefradragsbegrænsninger fungerer som et værn mod, at

multinationale selskaber placerer gæld i lande med relativt høj selskabsbeskatning alene

for at undgå selskabsbeskatning i Danmark via kunstigt store rentefradrag i forhold til

den underliggende økonomiske aktivitet i landet.

Beskæringen af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter sker ved, at selskaber mv.

alene kan fradrage nettofinansieringsudgifter i det omfang, de ikke overstiger den skatte-

mæssige værdi af selskabets aktiver ganget med en standardforrentningssats (senest op-

gjort til 2,7 pct. for indkomståret 2019). Beskæringen kan dog maksimalt nedsætte ind-

komstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et beløb på 21,3 mio. kr. Net-

tofinansieringsudgifter, der beskæres, bortfalder og kan således ikke fremføres til senere

indkomstår. Beløbsgrænsen reguleres ikke.

I forbindelse med besvarelsen af SAU alm. del

–

spørgsmål 100 (folketingsåret 2017-18)

blev det pba. oplysninger fra virksomhederne skønnet, at ca. 400 virksomheder berøres af

renteloftet. Med udgangspunkt heri blev det vurderet, at en nedsættelse af loftet fra 21,3

mio. kr. til 10 mio. kr. vil medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 1- 1�½ mia. kr., hvil-

ket svarer til ca. �½-1 mia. kr., når der korrigeres for tilbageløb og adfærdsændringer.

Skønnet er forbundet med betydelig usikkerhed.

tabel 1

er udover en nedsættelse af renteloftet 10 mio. kr. vist provenuvirkningen ved en

nedsættelse af loftet til henholdsvis 11. mio. kr., 12 mio. kr., 13 mio. kr., 14 mio. kr., 15

mio. kr., 16 mio. kr., 17 mio. kr., 18 mio. kr. og 19 mio. kr. Provenuvirkningen er her be-

regnet ved en mekanisk vægtning ift. provenuvirkningen ved en nedsættelse af renteloftet

til 10 mio. kr. og skal tages med forbehold for den betydelige usikkerhed.

Side 2 af 3

Der foreligger ikke umiddelbart et grundlag, som muliggør en vurdering af antallet af

virksomheder, der yderligere vil blive berørt, hvis renteloftet nedsættes.

Afslutningsvis bemærkes, at rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens §

11 B understøtter, at værdier skabt i Danmark også underlægges dansk beskatning. Hen-

sigten med reglen er at forhindre at multinationale koncerner kan udhule den danske skat-

tebase med fradragsberettigede renteudgifter, der langt overstiger de reelle investerings-

omkostninger. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er det dog også vigtigt, at virk-

somhederne ikke pålægges unødigt komplekse regler eller restriktioner, der kan hæmme

investeringer og vækst, herunder på nye markeder.

Danmark har i dag generelt set relativt restriktive rentefradragsbegrænsningsregler sam-

menlignet med resten af EU. Yderligere stramninger vil derfor kunne reducere danske

virksomheders konkurrenceevne i forhold til vores nabolande og kan gøre det mindre at-

traktivt at investere i Danmark. Det vil have en negativ effekt på væksten og produktivite-

ten i samfundsøkonomien som helhed.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved at nedsætte renteloftet (mia. kr. 2020-niveau)

Umiddelbart

merprovenu

1,0-1,5

0,9-1,4

0,8-1,2

0,7-1,1

0,6-1,0

0,5-0,8

0,5-0,7

0,4-0,6

0,3-0,4

0,2-0,3

Merprovenu

efter tilbageløb

0,9-1,3

0,8-1,2

0,7-1,1

0,7-1,0

0,6-0,8

0,5-0,7

0,4-0,6

0,3-0,5

0,3-0,4

0,2-0,3

Merprovenu

efter tilbageløb og

adfærd

0,5-1,0

0,5-0,9

0,4-0,8

0,4-0,7

0,3-0,6

0,2-0,5

0,2-0,4

0,1-0,3

0,1-0,2

Renteloft

10 mio. kr.

11 mio. kr.

12 mio. kr.

13 mio. kr.

14 mio. kr.

15 mio. kr.

16 mio. kr.

17 mio. kr.

18 mio. kr.

19 mio. kr.

Anm.: I tabellen er vist det årlige merprovenu. Den varige virkning er identisk med merprovenuet i de enkelte år. Virkningen

på det finanspolitiske råderum for de enkelte år svarer til virkningen efter tilbageløb og adfærd. Eventuelle overgangsregler

vil kunne reducere provenuet i de første år.

Kilde: Skatteministeriet

Side 3 af 3