SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 366: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at indsætte værnsregler for virksomheders mulighed for at fremføre underskud, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

5. maj 2020

J.nr. 2020 - 4331

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 366 af 22. april 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 366: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at indsætte værnsregler for virksomheders mulighed for at fremføre underskud, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at indsætte værnsregler for virksomheders

mulighed for at fremføre underskud? Ministeren bedes redegøre for dette ved henholds-

vis en model, hvor man maksimalt kan fremføre underskud i hhv. 5 år, 6 år, 7 år, 8 år, 9

år og 10 år. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilba-

geløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der

bedes her anvendt 2020- niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvidere rede-

gøre for, hvor meget af provenuet der skal betales af henholdsvis mikrovirksomheder,

små virksomheder, mellemstore virksomheder og store virksomheder ved de forskellige

grænser.

Svar

Efter gældende regler kan fremførselsberettigede underskud op til 8.572.500 kr. (2020-ni-

veau) fradrages fuldt ud i positiv selskabsskattepligtig indkomst, mens underskud herud-

over alene kan nedbringe det resterende overskud med 60 pct. i de år, hvor det fradrages.

Udover disse begrænsninger kan uudnyttede underskud fremføres uden tidsbegrænsning

til fradrag i senere års overskud.

Der er i den endelige besvarelse af SAU alm. del spm. 138 af 30. januar 2020 redegjort for

de provenumæssige konsekvenser ved at indføre en grænse for hvor længe underskud kan

fremføres på hhv. 6 år, 7 år, 8 år, 9. år og 10 år. Det årlige merprovenu er opsummeret i

tabel 1, hvor der desuden er vist et skøn for provenuvirkningen ved en grænse på 5 år.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved indførelse af grænse for, hvor mange år underskud

kan fremføres

(mia. kr. 2020-niveau)

Umiddelbart merprovenu

Merprovenu efter tilbageløb

Merprovenu efter tilbageløb og adfærd

5 år

3,0

2,6

1,8

6 år

2,4

2,0

1,5

7 år

1,9

1,6

1,2

8 år

1,5

1,3

0,9

9 år

1,2

1,0

0,8

10 år

1,0

0,8

0,6

Anm.: I tabellen er vist det årlige merprovenu, når begrænsningen omfatter eksisterende underskud. Den varige virkning er

identisk med merprovenuet i de enkelte år. Virkningen på det finanspolitiske råderum for de enkelte år svarer til virkningen

efter tilbageløb og adfærd. Eventuelle overgangsregler vil reducere provenuet i de første år.

Kilde: Skatteministeriet

Som redegjort for i besvarelsen af SAU alm del spm. 138 vil det kræve detaljerede regn-

skabs- og skatteoplysninger for det enkelte selskab over en længere årrække at opsplitte

dette provenuskøn på virksomhedsstørrelse. Skatteministeriet har ikke umiddelbart ad-

gang til disse oplysninger. De overordnede skøn er baseret på virksomhedernes fremførte

underskud i 2017 og oplysninger om beskæftigelsen i de tilfælde, hvor denne umiddelbart

har været tilgængelig i Orbis-regnskabsdatabasen.

Det skønnes umiddelbart, at af de ca. 40.000 virksomheder, der årligt fremfører under-

skud fra tidligere år, vil langt hovedparten (over 90 pct.) have færre end 50 personer ansat

og vil derfor ud fra EU’s definition kunne karakteriseres som enten mikrovirksomheder

eller små virksomheder. Det vurderes generelt, at jo flere år underskud kan fremføres, jo

Side 2 af 3

færre virksomheder vil blive berørt. Samtidig vurderes det, at jo flere år underskud kan

fremføres, jo større er de berørte virksomheder, idet det må forventes, at mindre virk-

somheder ikke vil kunne opretholde underskud i lange perioder. Hvis grænsen fastsættes

til 10 år skønnes det således, at den kun vil have betydning for relativt få, men store virk-

somheder.

Afslutningsvis bemærkes, at en begrænsning af selskabernes mulighed for at fremføre un-

derskud vil medføre en forvridning af investeringsstrukturen væk fra investeringer med

større risiko og højere forventet afkast, herunder investeringer i forskning og udvikling.

Det skyldes, at disse investeringer kan give anledning til underskud i en længere årrække,

førend de giver overskud. Dette trækker i retning af, at en begrænsning i selskabernes mu-

ligheder for at fratrække underskud kan have en større negativ effekt på investeringerne

end en tilsvarende forhøjelse af selskabsskatten. Underskudsbegrænsningsreglen skal dog

også ses i lyset af, at den begrænser selskabernes muligheder for at reducere dansk skat

ved at placere underskud i Danmark gennem strategisk fastsatte koncerninterne priser

med henblik på senere modregning i overskud.

Side 3 af 3