SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 364: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at tilbagerulle sænkelsen af selskabsskatten og virksomhedsskatten jf. lovforslag nr. L 218 (folketingsåret 2012-2013), til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

14. maj 2020

J.nr. 2020 - 4661

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 364 af 22. april 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 364: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at tilbagerulle sænkelsen af selskabsskatten og virksomhedsskatten jf. lovforslag nr. L 218 (folketingsåret 2012-2013), til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at tilbagerulle sænkelsen af selskabsskatten

og virksomhedsskatten jf. lovforslag nr. L 218 (folketingsåret 2012-2013)? Provenuet be-

des opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette be-

des opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-

niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i

2020-priser. Ministeren bedes opgøre dette for hhv. selskabsskatten og virksomhedsskat-

ten samt totalen for de to.

Svar

En tilbagerulning af L 218 (folketingsåret 2012-2013) vil medføre, at henholdsvis sel-

skabsskattesatsen og virksomhedsskattesatsen forhøjes fra 22 pct. til 25. Dette skønnes

med betydelig usikkerhed at medføre et samlet umiddelbart merprovenu på 8,3 mia. kr.

årligt i varig virkning, hvilket svarer til ca. 4,0 mia. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.

jf.

tabel 1.

Forhøjelsen af selskabsskattesatsen fra 22 pct. til 25 pct. skønnes isoleret set at medføre

et umiddelbart merprovenu på 8,1 mia. kr. årligt, hvilket svarer til 3,9 mia. kr. efter tilba-

geløb og adfærd.

Selskabsskat er en kildeskat på afkastet af investeringer og skattebyrden bæres derfor

umiddelbart af virksomhedsejerne (fx aktionærerne). En højere selskabsskat vil imidlertid

reducere incitamentet til at investere og vil derved reducere kapitalapparatet i Danmark.

Det vil trække i retning af lavere produktivitet og dermed lavere lønninger. Derfor kan

selskabsskatten i sidste ende siges at være en skat på både kapital og arbejdskraft. På

denne baggrund vurderes det også, at fordelingsvirkningerne af selskabsskatten er om-

trent neutrale, idet selskabsskatten dog sikrer en vis beskatning af udenlandske ejere af

danske virksomheder.

En højere selskabsskattesats vil også tilskynde multinationale virksomheder til at forsøge

at kanalisere overskud til lavskattelande, mens udgifter kanaliseres til Danmark med hen-

blik på at reducere skattebasen her i landet. Denne form for ”indkomsttransformation”

kan blandt andet ske ved, at de interne afregningspriser og lån mellem koncernernes for-

skellige datterselskaber ikke fastsættes på armslængdevilkår

–

altså hvad de ville være mel-

lem uafhængige parter på et frit marked

–

men ud fra hvor i verden, selskaberne ønsker,

at overskud skal bogføres og dermed beskattes. For nærmere om de økonomiske effekter

af selskabsskatten kan henvises til

Skatteøkonomisk redegørelse 2019, kapitel 3.

Virksomhedsskatten betales af selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomheds-

ordningen. Der er tale om en foreløbig skat på virksomhedens overskud, når det opspares

i virksomheden. Den dag, overskuddet trækkes ud af virksomheden, sker den endelige be-

skatning som personlig indkomst med fradrag for betalt virksomhedsskat. En forhøjelse

af virksomhedskatten vil således alene medføre en fremrykning af beskatningen og der-

med en rentegevinst for staten.

Side 2 af 3

Det skønnes, at en forhøjelse af virksomhedsskattesatsen fra 22 pct. til 25 pct. isoleret set

vil medføre et umiddelbart merprovenu på 0,2 mia. kr. årligt, hvilket svarer til 0,1 mia. kr.

efter tilbageløb og adfærd.

Ligesom en forhøjelse af selskabsskatten vil en forhøjelse af virksomhedsskatten trække i

retning af færre investeringer og lavere produktivitet.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved forhøjelse af selskabsskatten og virksomhedsskatten

Mia. kr. (2020-niveau)

Selskabsskattesats til 25 pct.

Umiddelbart merprovenu

Merprovenu efter tilbageløb

Merprovenu efter tilbageløb og adfærd

Virksomhedsskat til 25 pct.

Umiddelbart merprovenu

Merprovenu efter tilbageløb

Merprovenu efter tilbageløb og adfærd

Selskabsskattesats og virksomhedsskat til 25 pct.

Umiddelbart merprovenu

Merprovenu efter tilbageløb

Merprovenu efter tilbageløb og adfærd

Kilde: Skatteministeriet

8,6

7,6

4,9

8,6

7,6

4,8

8,6

7,6

4,7

8,6

7,6

4,7

8,6

7,6

4,6

8,6

7,6

4,5

8,3

7,3

4,0

0,5

0,4

0,3

0,5

0,4

0,3

0,5

0,4

0,3

0,5

0,4

0,3

0,5

0,4

0,3

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

8,1

7,2

4,6

8,1

7,2

4,5

8,1

7,2

4,4

8,1

7,2

4,4

8,1

7,2

4,3

8,1

7,2

4,2

8,1

7,2

3,9

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Varigt

Det er forudsat, at virkningen på det finanspolitiske råderum for de enkelte år svarer til

virkningen efter tilbageløb og adfærd for disse år. Den varige virkning efter tilbageløb og

adfærd svarer til virkningen på den finanspolitiske holdbarhed.

Side 3 af 3