Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2183992_0001.png
30. april 2020
J.nr. 2020 - 4204
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 363 af 22. april 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at tilbagerulle de tre sænkelser af bundskatten i 2018, til skatteministeren
2183992_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at tilbagerulle de tre sænkelser af bundskat-
ten i 2018 (lovforslag nr. L 238 fra folketingsåret 2017-18), 2019 (lovforslag nr. L 146 fra
folketingsåret 2018-19) og 2020 (lovforslag nr. L 91 fra folketingsåret 2019-2020)? Prove-
nuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd.
Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt
2020- niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderum-
met i 2020-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringen opgjort som virk-
ningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pct. af disponibel indkomst opdelt
for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. En-
deligt bedes skatteændringens virkning på Gini-koefficienten oplyst.
Svar
Bundskattesatsen udgør 12,11 pct. i 2020 og 2021 og 12,12 pct. fra og med 2022.
1
For at kompensere for forhøjelser af kommuneskatterne blev bundskattesatsen nedsat
med 0,02 pct.-point med virkning fra 2018, med yderligere 0,03 pct.-point med virkning
fra 2019 og med yderligere 0,03 pct.-point med virkning fra 2020. En tilbagerulning af
disse tre skattenedsættelser vil dermed bestå i en forhøjelse af bundskattesatsen med 0,08
pct.-point til 12,19 pct. i 2020 og 2021 og til 12,2 pct. fra og med 2022.
Det skrå skatteloft for personlig indkomst blev ikke nedsat i forbindelse med de tre ned-
sættelser af bundskattesatsen og forudsættes derfor at skulle forblive uændret.
En forhøjelse af bundskattesatsen med 0,08 pct.-point fra og med 2020 skønnes at med-
føre et årligt merprovenu på ca. 955 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 695 mio. kr. ef-
ter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Den varige virkning svarer til de årlige merprovenuer.
Det er forudsat, at virkningen på det finanspolitiske råderum for de enkelte år svarer til
virkningen efter tilbageløb og adfærd for disse år.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af bundskatten med 0,08 pct.-point
Mio. kr. (2020-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
2020
955
735
695
2021
955
735
695
2022
955
735
695
2023
955
735
695
2024
955
735
695
2025
955
735
695
Varigt
955
735
695
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i 2016 fremskrevet til 2020 med forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse, august 2019.
Forhøjelsen skønnes at medføre en reduktion af den disponible indkomst på ca. 0,1 pct. i
alle indkomstdeciler og -percentiler, mens virkningen på Gini-koefficienten kan opgøres
til 0,00 pct.
jf. tabel 2.
1
Forhøjelsen med 0,01 pct.-point i 2022 er en del af
Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften
fra november 2016.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at tilbagerulle de tre sænkelser af bundskatten i 2018, til skatteministeren
2183992_0003.png
Tabel 2. Ændring af disponibel indkomst ved en forhøjelse af bundskatten med 0,08 pct.-point
Kr.
1)
Indkomstdecil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Alle
Indkomstpercentil
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
98.
99.
100.
91.-100.
-370
-350
-350
-310
-350
-390
-370
-420
-450
-740
-410
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-50
-110
-130
-160
-190
-220
-260
-280
-310
-410
-210
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
Pct.
Anm.: 2020-niveau. Indkomstdeciler og -percentiler er opgjort på baggrund af de familieækvivalerede indkomster, hvor der
tages højde for indkomstforskelle.
1)
Ændringerne opgjort i kroner er ikke-ækvivalerede beløbsstørrelser. Børn, herunder hjemmeboende børn over 18 år,
er ikke medtaget i beregningen.
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i 2016 fremskrevet til 2020 med forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse, august 2019.
Side 3 af 3