Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2187221_0001.png
7. maj 2020
J.nr. 2020 - 4117
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 361 af 22. april 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Merete Godvin Jensen
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 361: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at indføre en balanceskat på den finansielle sektor, til skatteministeren
2187221_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at indføre en balanceskat på den finansielle
sektor? Der bedes foretaget en opgørelse ved hhv. en balanceskat på 0,05 pct., 0,07 pct.
og 0,1 pct. Provenuerne bedes udregnet både med den fulde balance, og med balancen
eksklusiv egenkapital. Der bedes tillige foretaget samme opdeling mellem forskellige typer
af finansielle selskaber, som er foretaget i tabel 1 og tabel 2 i svaret på SAU alm. del
–
spørgsmål 240 af 9. februar 2018 (folketingsåret 2017-18). Provenuet bedes opgjort i
umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort
for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og fa-
ste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser.
Svar
I tabel 1 findes en oversigt over størrelsen på den samlede balance, egenkapital og egen-
kapitalens størrelse relativt til balancen på delsektorer i perioden 2012-2018. Af tabellen
fremgår det, at egenkapitalen i perioden 2012-2018 udgjorde ca. 6 pct. af den samlede ba-
lance i den finansielle sektor.
Tabel 1. Nøgletal for den finansielle sektor, gennemsnit for perioden 2012-2018
Mia. kr. (gns. 2012-2018)
Balance
Mia kr.
Egenkapital
Mia kr.
310
180
70
60
110
710
Balance ekskl. Egenkapital som
egenkapital andel af balancen
Mia kr.
3.450
3.550
120
2.020
1.560
10.700
Pct.
8
5
37
3
7
6
Pengeinstitutter
Realkreditinstitutter
Skadesforsikringsselskaber
Livsforsikringsselskaber
Øvrige
I alt
3.760
3.730
190
2.080
1.670
11.430
Kilde: Finanstilsynet
Anm: Der gælder en række forbehold for data, da Finanstilsynet blot indsamler data om de finansielle virksomheder, som
de fører tilsyn med. Derfor er danske filialer af udenlandske finansielle virksomheder ikke repræsenteret i statistikken. Fx
indgår Nordea Bank Danmark ikke længere i statistikken, da den overgik fra at være datterselskab til at være filial i 2017.
Nordea Bank Danmark havde i 2016 den andenstørste balanceværdi blandt pengeinstitutterne. Til gengæld indgår danske
koncerners udenlandske aktiviteter i statistikken, da filialer i udlandet af danske finansielle virksomheder indregnes. Derud-
over påvirkes opdelingen på forretningsområder af finansielle koncerner, som administrerer både pensionsselskaber, real-
kreditinstitutter og pengeinstitutter. Disse koncerner er typisk registreret med pengeinstituttet som moderselskab, mens re-
alkredit og pensionsinstitut er datterselskaber dertil. Moderselskabets kapitalandele i datterselskaberne indgår i statistikken
i moderselskabets driftsresultat og balanceværdi. Derved registreres driftsresultat og balanceværdi af fx pengeinstitutternes
kapitalandele i realkreditinstitutter i statistikken over pengeinstitutter, og statikken er derfor ikke nødvendigvis repræsentativ
for aktiviteterne i selve pengeinstituttet. Endelig bemærkes, at Finanstilsynets data opgøres ukonsolideret på tværs af sek-
toren. Det indebærer, at interbank-lån/indskud fremgår af balancerne.
I tabel 2, 3 og 4 findes provenuskønnene ved en balanceskat på hhv. 0,05 pct., 0,07 pct.
og 0,1 pct. For disse skattesatser skønnes provenuvirkningerne for en balanceskat med
grundlag i hele balancesummen og balancen eksklusive egenkapitalen.
For begge modeller for en balanceskat er tilbageløbet beregnet til 29 pct., hvilket bl.a. om-
fatter virkninger på husholdningernes nettokapitalindkomst samt et mindre afkast af pen-
sionsformuen netto efter omkostninger. Adfærdsvirkningerne skønnes at udgøre 20 pct.,
Side 2 af 4
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 361: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at indføre en balanceskat på den finansielle sektor, til skatteministeren
2187221_0003.png
hvilket blandt andet dækker over en vis forventet omstrukturering af balancerne i den fi-
nansielle sektor.
Det er forudsat, at virkningen på det finanspolitiske råderum for de enkelte år svarer til
virkningen efter tilbageløb og adfærd for disse år. Den varige virkning efter tilbageløb og
adfærd svarer til virkningen på den finanspolitiske holdbarhed.
Tabel 2. Provenu ved balanceskat på 0,05 pct. i mia. kr. (2020-niveau)
2020
Hele balancen
Umiddelbart provenu
Merprovenu efter tilbageløb
Merprovenu efter tilbageløb og adfærd
6,1
4,4
3,5
6,1
4,4
3,5
6,2
4,4
3,5
6,2
4,4
3,5
6,2
4,4
3,5
6,2
4,4
3,5
6,7
4,8
3,8
2021
2022
2023
2024
2025
Varigt
Balance ekskl. egenkapital
Umiddelbart provenu
Merprovenu efter tilbageløb
Merprovenu efter tilbageløb og adfærd
5,8
4,1
3,3
5,8
4,1
3,3
5,8
4,1
3,3
5,8
4,1
3,3
5,8
4,1
3,3
5,8
4,1
3,3
6,4
4,5
3,6
Kilde: Finanstilsynet og Skatteministeriet
Anm; Det varige merprovenu afspejler at fremskrivningen af balancen for pensions- og livsforsikringsselskaber mod det
strukturelle niveau er differentieret fra fremskrivningen af resten af sektoren. Det skyldes at pensionsformuerne forventes at
stige mere end BNP, hvorfor det ikke vil være tilstrækkeligt at fremskrive med BNP
.
Tabel 3. Provenu ved balanceskat på 0,07 pct. i mia. kr. (2020-niveau)
2020
Hele balancen
Umiddelbart provenu
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
8,6
6,1
4,9
8,6
6,1
4,9
8,6
6,1
4,9
8,6
6,1
4,9
8,6
6,1
4,9
8,7
6,1
4,9
9,4
6,7
5,3
2021
2022
2023
2024
2025
Varigt
Provenu ekskl. egenkapital
Umiddelbart provenu
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
8,1
5,7
4,6
8,1
5,7
4,6
8,1
5,7
4,6
8,1
5,7
4,6
8,1
5,7
4,6
8,1
5,7
4,6
8,9
6,3
5,1
Kilde: Finanstilsynet og Skatteministeriet
Anm: Det varige merprovenu afspejler at fremskrivningen af balancen for pensions- og livsforsikringsselskaber mod det
strukturelle niveau er differentieret fra fremskrivningen af resten af sektoren. Det skyldes at pensionsformuerne forventes at
stige mere end BNP, hvorfor det ikke vil være tilstrækkeligt at fremskrive med BNP.
Side 3 af 4
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 361: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at indføre en balanceskat på den finansielle sektor, til skatteministeren
2187221_0004.png
Tabel 4. Provenu ved balanceskat på 0,1 pct. i mia. kr. (2020-niveau)
2020
Hele balancen
Umiddelbart merprovenu
Mer provenu efter tilbageløb
Merprovenu efter tilbageløb og adfærd
12,3
8,7
7,0
12,3
8,7
7,0
12,3
8,7
7,0
12,3
8,7
7,0
12,3
8,7
7,0
12,4
8,8
7,0
13,4
9,5
7,6
2021
2022
2023
2024
2025
Varigt
Balance ekskl. egenkapital
Umiddelbart merprovenu
Mer provenu efter tilbageløb
Merprovenu efter tilbageløb og adfærd
11,5
8,1
6,5
11,5
8,1
6,5
11,5
8,1
6,5
11,5
8,2
6,5
11,6
8,2
6,5
11,6
8,2
6,6
12,8
9,0
7,2
Kilde: Finanstilsynet og Skatteministeriet
Anm: Det varige merprovenu afspejler at fremskrivningen af balancen for pensions- og livsforsikringsselskaber mod det
strukturelle niveau er differentieret fra fremskrivningen af resten af sektoren. Det skyldes at pensionsformuerne forventes at
stige mere end BNP, hvorfor det ikke vil være tilstrækkeligt at fremskrive med BNP.
I tabel 5 ses provenuvirkningen fordelt på undersektorer i den finansielle sektor, som an-
givet i besvarelsen af SAU alm. del
–
spørgsmål 240 af 9. februar 2018 (folketingsåret
2017-18). Fordelingen på undersektorer er baseret på det umiddelbare provenu i 2020.
Tabel 5. Fordeling af umiddelbart provenu på delsektorer i 2020 i mia. kr. (2020-niveau)
0,05 pct.
Hele balancen
Pengeinstitutter
Realkreditinstitutter
Skadesforsikrings selskaber
Livsforsikringsselskaber
Øvrige
I alt
2,0
2,0
0,1
1,1
0,9
6,1
2,8
2,8
0,1
1,6
1,3
8,6
4,0
4,0
0,2
2,3
1,8
12,3
0,07 pct.
0,1 pct.
Balance ekskl. egenkapital
Pengeinstitutter
Realkreditinstitutter
Skadesforsikringsselskaber
Livsforsikringsselskaber
Øvrige
I alt
Kilde: Finanstilsynet og Skatteministeriet
1,8
1,9
0,1
1,1
0,8
5,8
2,6
2,7
0,1
1,5
1,2
8,1
3,7
3,8
0,1
2,2
1,7
11,5
Side 4 af 4