Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2183990_0001.png
30. april 2020
J.nr. 2020 - 4157
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 360 af 22. april 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Merete Godvin Jensen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 360: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at fjerne det særligt høje skattefradrag for forsknings og udviklingsudgifter, der blev aftalt i ’Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer’ af 12. november 2017, til skatteministeren
2183990_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at fjerne det særligt høje skattefradrag for
forsknings og udviklingsudgifter, der blev aftalt i ’Aftale om erhvervs-
og iværksætteriniti-
ativer’
af 12. november 2017? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilba-
geløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i
varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes
også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser. Ministeren bedes tillige redegøre
for, hvor stor en andel af provenuet der betales af henholdsvis mikrovirksomheder, små
virksomheder, mellemstore virksomheder og store virksomheder.
Svar
Med
Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer
fra november 2017 mellem den daværende V-
LA-KF-regering, DF og RV blev det besluttet gradvist at forhøje fradraget for virksom-
heders udgifter til forskning og udvikling (FoU) fra 100 pct. i 2017 til 101,5 pct. i 2018 og
2019, 103 pct. i 2020, 105 pct. i 2021 og 2022, 108 pct. i perioden 2023-2025 og 110 pct.
fra 2026. Formålet med overparitetsfradraget er at styrke virksomhedernes incitament til
at investere i forskning og udvikling.
På baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik skønnes det med betydelig usikkerhed,
at de årlige fradragsberettigede udgifter udgør ca. 45 mia. kr. i 2020-niveau. Det lægges li-
gesom i forbindelse med det lovforberedende arbejde beregningsteknisk til grund, at virk-
somhederne i gennemsnit kan udnytte 2/3 af disse udgifter til fradrag i evt. overskud,
jf.
L227 2017-18.
På dette grundlag skønnes det, at en ophævelse af det forhøjede fradrag for forskning og
udvikling vil medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 660 mio. kr. årligt i varig virk-
ning, hvilket svarer til ca. 500 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1
Det er forudsat, at virkningen på det finanspolitiske råderum for de enkelte år svarer til
virkningen efter tilbageløb og adfærd for disse år. Den varige virkning efter tilbageløb og
adfærd svarer til virkningen på den finanspolitiske holdbarhed.
Tabel 1. Merprovenu ved ophævelse af overparitetsfradrag for FoU
Varig
2025 virkning
550
470
410
660
560
500
(mio. kr., 2020-niveau)
Umiddelbart merprovenu
Merprovenu efter tilbageløb
Merprovenu efter tilbageløb og adfærd
Kilde: Skatteministeriet
2020
200
180
160
2021
340
290
260
2022
340
290
260
2023
550
470
410
2024
550
470
410
Der foreligger ikke umiddelbart et grundlag som muliggør en vurdering af, hvor stor en
andel af provenuet, der betales af henholdsvis mikrovirksomheder, små virksomheder,
mellemstore virksomheder og store virksomheder. Det er dog tidligere blevet skønnet at
ca. 75 pct. af det forhøjede fradrag udnyttes af større virksomheder med over 249 ansatte.
Side 2 af 2