SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 357: MFU spm. om at redegøre for de provenumæssige konsekvenser ved en ændring af ejendomsvurderingsloven, hvor definitionen af produktionsjord med landbrugsmæssige formål i ejendomsvurderingsloven § 28, stk. 2, også omfatter jord med vedvarende energianlæg, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

14. maj 2020

J.nr: 2020 - 4588

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 357 af 22. april 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra ikke-medlem af udvalget Ruben Kidde (RV).

Morten Bødskov

/ Claus F. Houmann

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 357: MFU spm. om at redegøre for de provenumæssige konsekvenser ved en ændring af ejendomsvurderingsloven, hvor definitionen af produktionsjord med landbrugsmæssige formål i ejendomsvurderingsloven § 28, stk. 2, også omfatter jord med vedvarende energianlæg, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser ved en ændring af ejen-

domsvurderingsloven, hvor definitionen af produktionsjord med landbrugsmæssige for-

mål i ejendomsvurderingsloven § 28, stk. 2, også omfatter jord med VE-anlæg?

Svar

Efter ejendomsvurderingslovens § 28 forstås ved produktionsjord arealer i landzone til-

hørende landbrugsejendomme eller skovejendomme, hvis sådanne arealer anvendes til

landbrugsmæssige formål eller er undergivet fredskovspligt og ikke efter forskrifter ud-

stedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering kan anvendes til andre

formål.

Gældende ret indebærer, at produktionsjord vurderes til en værdi, der ligger under han-

delsprisen og dermed, at landbrug og skovbrug beskattes af en lavere værdi end andre ty-

per ejendomme. Endvidere beskattes produktionsjorden med en særligt lav grundskylds-

sats. Den lempeligere beskatning af produktionsjord har til formål at tage hensyn til, at

jorden er en central produktionsfaktor for landbrugs- og skovdriften.

Da produktionsjord således er beskattet af en værdi, at der ligger betydeligt under han-

delsprisen, vil det umiddelbart medføre et mindreprovenu, hvis jord til VE-formål beskat-

tes ligeså lempeligt som produktionsjord. Hertil må forventes en betydelig adfærdseffekt i

form af, at det vil blive mere attraktivt at anvende jord til VE-formål.

Det er imidlertid ikke muligt at give et robust estimat på de provenumæssige konsekven-

ser af forslaget, da der pt. pågår et arbejde med at udvikle og implementere nye modeller

for vurderinger af produktionsjord og erhvervsejendomme.

Herudover bemærkes, at det generelt ikke er hensigtsmæssigt at støtte specifikke sektorer

via jordbeskatningen, da jordejerne så ikke længere vil være tilskyndet til at anvende jor-

den efter bedste økonomiske anvendelse. Det vil medføre et markant brud med tænknin-

gen bag den danske jordbeskatning, hvor jord generelt vurderes ud fra handelsværdien

ved bedste økonomiske anvendelse.

Endvidere bemærkes, at anvendelse af jord til VE-formål allerede indirekte er støttet via

eksisterende tilskuds- og støtteordninger til VE-formål.

Det skal endeligt bemærkes, at den foreslåede udvidelse af definitionen af produktions-

jord vurderes at kunne indebære statsstøtte

efter EU’s statsstøtteregler.

Det skyldes, at en

sådan udvidelse vil udgøre en selektiv fordel for de virksomheder, der gives mulighed for

at opnå en særligt lempelig beskatning ved opsætning af VE-anlæg på denne jord set i for-

hold til andre virksomheder, der opsætter VE-anlæg på andre typer erhvervsdomme. En

sådan forskelsbehandling synes endvidere ikke at kunne begrundes i beskatningssystemets

natur og logik.

På baggrund af EU-Kommissionens nugældende retningslinjer for statsstøtte til miljøbe-

skyttelse og energi vurderes det umiddelbart, at det ikke vil være muligt at opnå statsstøt-

tegodkendelse af en ordning som den foreslåede.

Side 2 af 2