Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2188100_0001.png
11. maj 2020
J.nr. 2020 - 4124
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 354 af 20. april 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Claus Hansen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 354: Spm. om ministeren anerkender, at det er uhensigtsmæssigt i det nuværende refusionssystem for elafgifter, til skatteministeren
2188100_0002.png
Spørgsmål
Anerkender ministeren, at det er uhensigtsmæssigt i det nuværende refusionssystem for
elafgifter, at elhandelsvirksomheder skal betale erhvervskundernes elafgifter videre til
Skattestyrelsen, uanset om elkunden har betalt sin regning eller ej, når det skaber en stor
risiko for elhandelsvirksomhederne, og har den konsekvens, at elhandlerne får svært ved
at give kredit til erhvervskunder, som har svært ved at betale regningerne? Hvordan vil
ministeren løse udfordringen?
Svar
Det nugældende system (el-engrosmodellen) blev indført på baggrund af energiaftalen fra
2012 med henblik på at fremme konkurrencen på elmarkedet, så det blev lettere for den
enkelte kunde at udnytte muligheden for at skifte elleverandør.
El-engrosmodellen indebærer, at al kontakt til elkunderne varetages af elhandelsvirksom-
heder, som også varetager den samlede afregning af kunderne for leveret elektricitet, her-
under transportydelser og elafgift. Det er virksomheder, der er registreret efter elafgiftslo-
ven (netvirksomheder), der opkræver elafgift af leverancer af elektricitet og indbetaler af-
giften til Skattestyrelsen. Elafgiften faktureres til elhandelsvirksomhederne, der herefter
viderefakturerer afgiften til kunderne.
El-engrosmodellen indebærer, at det er elhandelsvirksomhederne, der bærer risikoen, så-
fremt elkunden ikke kan betale regningen for den leverede elektricitet.
Elhandelsvirksomhederne vil derfor kunne undgå en finansiel risiko, såfremt det var mu-
ligt at ændre det nuværende godtgørelsessystem og erstatte det med et system, hvor er-
hvervskunder kunne modtage elektriciteten til den afgift, der skal betales efter godtgø-
relse.
Som anført i svaret på SAU alm. del spm. 352, er det dog ikke muligt inden for de nugæl-
dende rammer at afskaffe godtgørelsessystemet. Alternativet til det nugældende system er
derfor, at hver enkelt momsregistreret virksomhed selv skal opgøre og indbetale elafgift
til Skattestyrelsen.
Det vil dog samtidig betyde, at den finansielle risiko flyttes over på staten, som ikke har
samme mulighed for at kreditvurdere den enkelte kunde. En sådan ændring vurderes der-
for at medføre et afgiftstab, ligesom det vil indebære store administrative byrder for er-
hvervslivet og Skattestyrelsen.
Side 2 af 2