Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2183792_0001.png
30. april 2020
J.nr. 2020 - 4045
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 351 af 16. april 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 351: Spm. om donationer fremskaffet ved offentlig indsamling og givet til virksomheder som økonomisk støtte, eksempelvis i forbindelse med nærværende coronakrise er skattepligtig indkomst for virksomheden, til skatteministeren
2183792_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, om donationer fremskaffet ved offentlig indsamling og givet til
virksomheder som økonomisk støtte, eksempelvis i forbindelse med nærværende coro-
nakrise - og i øvrigt uden at udgøre nogen form for vederlag for en ydelse - er skatteplig-
tig indkomst for virksomheden?
Svar
En donation i form af et økonomisk pengebeløb, uden at der foreligger en modydelse,
betragtes som udgangspunkt som en skattepligtig gave for modtageren.
Der foreligger visse undtagelser hertil. Fx kan gaver ydet til visse almennyttige institutio-
ner være skattefri. Efter bestemmelsen i ligningslovens § 7, nr. 1, er der desuden skattefri-
hed for gaver, der hidrører fra indsamlede bidrag. Det er en forudsætning, at gaven alene
har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester eller er ydet i anledning af
modtagerens alvorlige sygdom eller tilskadekomst eller er ydet til personer, der har været
udsat for en ulykke, forbrydelse eller katastrofe, eller til disses efterladte. Det er også en
forudsætning, at gaven er oppebåret én gang for alle og ikke har karakter af vederlag, samt
at indsamlingen ikke er sket på modtagerens initiativ.
Donationer til virksomheder fra offentlige indsamlinger vil som udgangspunkt ikke være
omfattet af disse særregler.
Side 2 af 2