SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 348: Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/2-20 fra KPMG Acor Tax om overbeskatning af gældseftergivelser, der indeholder renter, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

5. maj 2020

J.nr. 2020 - 3747

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 348 af 14. april 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Marie Bjerre (V).

Morten Bødskov

/ Camilla Christensen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 348: Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/2-20 fra KPMG Acor Tax om overbeskatning af gældseftergivelser, der indeholder renter, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 28. februar 2020 fra KPMG Acor Tax om

overbeskatning af gældseftergivelser, der indeholder renter, jf. SAU alm. del

–

bilag 174?

Hvornår forventer ministeren at svare på denne henvendelse?

Svar

I henvendelsen anføres, at der kan forekomme overbeskatning i en situation, hvor et de-

bitorselskab får eftergivet en gæld, der indeholder påløbne renter, hvor debitorselskabets

fradragsret for renterne er udskudt som følge af debitors insolvens.

Kommentar

Når et selskab får nedsat sin gæld, f.eks. ved aftale med en eller flere kreditorer bliver ef-

tergivelsen som udgangspunkt beskattet efter reglerne i kursgevinstloven.

Hvis der er tale om en samlet ordning med selskabets kreditorer, sker der ikke beskatning

efter kursgevinstloven, men selskabet får begrænset eventuelle skattemæssige underskud.

Baggrunden for underskudsbegrænsningen er, at den eftergivne gæld kan hidrøre fra fra-

dragsberettigede udgifter, og skal således imødegå, at der opnås fradrag for udgifter, der

aldrig bliver betalt.

Debitorselskabet har fradragsret for renteudgifter af gælden i det indkomstår, hvori ren-

ten forfalder til betaling, idet selskaber endvidere skal fordele renteudgifterne over den

periode, de vedrører. Renteudgifter kan dog først fradrages i det indkomstår, hvori beta-

ling sker, hvis renteudgifter mv. for tidligere indkomstår i samme gældsforhold pga. insol-

vens ikke er betalt inden udgangen af indkomståret.

Opnår debitorselskabet en nedsættelse af gælden ved en gældseftergivelse, maksimeres

fradragsretten for de påløbne renter til den andel, der svarer til forholdet mellem den del

af gælden, der skal betales efter nedsættelsen, og den samlede gæld før nedsættelsen. Har

debitorselskabet før gældsnedsættelsen foretaget fradrag for forfaldne (ikke betalte) ren-

ter, kan rentefradraget dog opretholdes, i det omfang det kan rummes i gælden efter den

opnåede nedsættelse, uanset om fradraget overstiger størrelsen af det forholdsmæssige

fradrag, som debitorselskabet er berettiget til efter gældsnedsættelsen.

De anførte regler om begrænsning af rentefradragsretten har til formål at imødegå, at der

opnås fradrag for renteudgifter, der aldrig betales, herunder at debitor og kreditor ikke

skal kunne optimere rentefradragsretten ved aftale om, at det fortrinsvis er hovedstolen,

der er eftergives.

Ved lov nr. 1576 af 27. december 2019 ( L 4

–

FT 2019-20) blev de anførte regler om

kursgevinstbeskatning og underskuds- og rentefradragsbegrænsning ved gældseftergivelse

udvidet til også at gælde ved overdragelse af nødlidende fordringer, idet Skattestyrelsen

ved en early warning havde gjort opmærksom på, at reglerne kunne omgås, ved at kredi-

tor

–

i stedet for at opgive (hovedparten af) sit krav ved en formel gældsnedsættelse

–

Side 2 af 3

kunne sælge fordringen til et selskab i debitors koncern til den lave kurs, som kreditor

ville være indstillet på at eftergive ned til.

Under Folketingets behandling af lovforslaget tilkendegav jeg ved besvarelsen af flere af

Skatteudvalgets spørgsmål, at Skatteministeriet i forlængelse af lovforslaget ville se nær-

mere på, om der er behov for at præcisere lovgivningen, dvs. de hidtil gældende regler,

som ikke blev ændret, men fik et bredere anvendelsesområde med vedtagelsen af lov-

forslaget.

I henvendelsen er der opstillet et taleksempel, hvor reglerne efter spørgerens opfattelse

fører til overbeskatning, som han anmoder om at få oplyst baggrunden for.

Det spørgsmål, som spørgeren nu stiller, illustrerer på samme måde, at der kan være

grund til at se på samspillet mellem reglerne om kursgevinstbeskatning og underskuds- og

rentefradragsbegrænsning ved gældsnedsættelse. Da der er tale om et kompliceret analyse-

arbejde, kan der ikke på nuværende tidspunkt gives en præcis tidshorisont for færdiggø-

relsen af den igangværende analyse.

Side 3 af 3