Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2097037_0001.png
31. oktober 2019
J.nr. 2019 - 9518
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 34 af 25. oktober 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Claus F. Houmann
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om, hvad det er, der gør, at staten vil få 3 mia. kr. mere i statskassen om året i den 3-årige periode, som boligbeskatningssystemet udskydes, til skatteministeren
2097037_0002.png
Spørgsmål
Hvad er det, der gør, at staten vil få 3 mia. kr. mere i statskassen om året i den 3-årige pe-
riode, som boligbeskatningssystemet udskydes?
Svar
Hvis boligskatteomlægningen udskydes til 2024 uden kompensation til boligejerne, skøn-
nes det at medføre et gennemsnitligt, årligt merprovenu i 2021-2023 på ca. 3,1 mia. kr. ef-
ter tilbageløb sammenlignet med en situation, hvor skatteomlægningen var gennemført i
2021 som hidtil forudsat. Merprovenuet vedrører både ejerboliger og erhvervsejen-
domme.
Merprovenuet kan henføres til, at nogle boligejerne må vente til 2024 på at få sat boligs-
katten ned, og nogle boligejere vil opleve stigninger i grundskylden frem mod 2024, ud-
over hvad der var forudsat ved en 2021-omlægning. Omvendt vil ejendomsværdiskatten
blive udhulet i yderligere tre år som følge af ejendomsværdiskattestoppet, hvilket indebæ-
rer et mindreprovenu.
Regeringen vil sikre fortsat tryghed for boligejerne og ønsker at indgå en politisk aftale
med forligskredsen om, at udskydelsen af ikrafttrædelsen af de nye boligskatteregler skal
ledsages af en kompensation til boligejerne baseret på følgende principper:
Udskydelsen af skatteomlægningen skal ikke betyde højere boligskatter, og boligejerne
skal ikke stige mere i boligskatter, end det var forudsat i boligskatteforliget.
Udskydelsen indebærer et højere skatteprovenu, navnlig fordi nogle boligejere må
vente til 2024 på at få en skattelettelse. Dette merprovenu skal tilbage til boligejerne,
og den konkrete udmøntning heraf besluttes i forligskredsen.
Side 2 af 2