Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2168967_0001.png
26. marts 2020
J.nr. 2020-2882
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 324 af 4. marts 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm. om at kommentere artikel i JP Finans Indgreb mod leasingbiler udløser nye millionrabatter til bilbranchen den 4. marts 2020, til skatteministeren
2168967_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere artikel i JP Finans ”Indgreb mod leasingbiler udløser nye mil-
lionrabatter til bilbranchen” den 4. marts 2020 vedrørende tilbagebetaling af registrerings-
afgift i de tilfælde, hvor der ikke ved genberegning af bilens værdi efter 4 måneder, helt
eller delvist ikke er sket værdiforringelse? Ministeren bedes ligeledes redegøre for prove-
nueffekten i direkte provenu, efter tilbageløb og efter adfærd, såfremt der indføres en re-
gel om, at der ikke kan ske tilbagebetaling af registreringsafgift i de tilfælde, hvor en bils
værdi ved genberegning ikke er faldet i værdi, eller hvis bilen er steget i værdi på tidspunk-
tet for genberegningen.
Svar
1.
Artiklen i Jyllands-Posten af 4. marts 2020 fremhæver, at der i forbindelse med genbe-
regningen af den afgiftspligtige værdi for leasingbiler, udlejningsbiler mv. i 2019 er tilbage-
betalt 608 mio. kr. til leasingselskaber, og det anføres, at dette er en uforudset virkning af
indgrebet over for leasingbranchen fra 2017.
Kommentar
Som følge af aftale om
Omlægning af bilafgifterne
af 21. september 2017 blev der gennemført
en række stramninger på leasingområdet, herunder et krav om genberegning af den af-
giftspligtige værdi efter fire måneder.
Genberegningen består af en værditabsberegning, som foretages bagudrettet, dvs. for de
første fire måneder af leasingkontrakten samt en efterregulering, som foretages fremad-
rettet, dvs. for de resterende måneder af leasingkontrakten.
Tilbagebetalingen af registreringsafgift i forbindelse med genberegningen sker i de til-
fælde, hvor leasingbilernes markedsværdi fire måneder efter første indregistrering, er hø-
jere end værdien ved første indregistrering, eller hvor værditabet i perioden har været me-
get begrænset.
Med leasingstramningerne er der således sat en begrænsning for, hvor længe leasingselska-
ber, udlejningsselskaber, flådeejere mv. kan udnytte eventuelle rabatter på indkøb af biler
til at opnå gunstige afgiftsmæssige resultater, idet en lav indkøbspris tidligere kunne ud-
nyttes til at opnå en lav registreringsafgift i hele leasingperioden.
Forud for leasingstramningerne i efteråret 2017 skønnede Skatteministeriet i forbindelse
med svar på SAU alm. del - spm. 277 af 8. marts 2017, at leasingselskabernes rabatterede
priser på biler omfattet af ordningen med forholdsmæssig registreringsafgift medførte et
mindreprovenu fra registreringsafgiften på ca. 1 mia. kr. Herudover blev der tilbagebetalt
ca. 250 mio. kr. til leasingselskaberne.
Med
Evalueringen af leasingstramningerne,
der blev udarbejdet i 4. kvartal 2018, blev det skøn-
net, at stramningerne på leasingområdet samlet medfører et merprovenu på ca. 750 mio.
kr. årligt i forhold til de tidligere regler. Merprovenuet er omtrent på niveau med det for-
Side 2 af 4
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm. om at kommentere artikel i JP Finans Indgreb mod leasingbiler udløser nye millionrabatter til bilbranchen den 4. marts 2020, til skatteministeren
2168967_0003.png
udsatte i aftalen fra 2017, hvilket tyder på, at stramningerne har haft den forventede ef-
fekt. Der er i provenuskønnet indregnet effekten af muligheden for tilbagebetaling ved
genberegning efter fire måneder.
Merprovenuet som følge af leasingstramninger skyldes, at sammenligningen med en hø-
jere markedsværdi efter fire måneder også indebærer, at der sker en betydelig efterregule-
ring af registreringsafgift for den del af leasingperioden, der ligger efter de første fire må-
neder. Desuden er der indregnet et provenu fra betaling af restafgift efter endt leasingpe-
riode ved videresalg her i landet, der forventes at være betydelig, idet en gennemsnitlig
leasingaftale har en varighed på ca. to år, mens en bil i gennemsnit lever i ca. 15 år.
Konkret betyder reglerne om genberegning, at en bil, der fx er indregistreret til en pris på
200.000 kr. inkl. registreringsafgift på ca. 100.000 kr., og som ved genberegning efter fire
måneder bliver vurderet til at have en markedsværdi på 250.000 kr., ikke har forbrugt re-
gistreringsafgift i de første fire måneder. Derved vil den forholdsmæssige registreringsaf-
gift, som er betalt for de første fire måneder, og som i dette tilfælde udgør ca. 7.000 kr. (7
pct. * 100.000), ikke være blevet ”forbrugt”, og leasingvirksomheden kan derfor få tilba-
gebetalt denne.
Dog vurderes registreringsafgiften, udover de første fire måneder som følge af genbereg-
ningen, at udgøre ca. 114.000 kr., hvilket er en stigning i registreringsafgiften på ca. 21.000
kr. (114.000 kr.
93.000 kr.). Dette efteropkræves, så der samlet set for bilen over dens
levetid betales ca. 14.000 kr. (21.000 kr.
7.000 kr.) mere i registreringsafgift.
2.
Reglerne om værditabsberegning følger af EU-retten, idet Danmark ikke må pålægge
fuld registreringsafgift på køretøjer, som leasingselskaber i en anden medlemsstat i en
tidsbegrænset periode leaser til borgere i Danmark. Sådanne leasingkøretøjer skal kunne
pålægges en forholdsmæssig afgift, og afgiftsbeløbet skal være proportionalt med varighe-
den af den midlertidige anvendelse af køretøjet her i landet.
Endvidere skal den forholdsmæssige afgift fastsættes sådan, at et leasingkøretøj ikke i et
eneste tilfælde bliver pålagt en højere afgift end andre køretøjer. Derfor kan en leasing-
virksomhed ved leasingperiodens udløb eller afbrydelse af leasingkontrakten anmode om
en værditabsberegning med henblik på at få reguleret den forholdsmæssige registrerings-
afgift, så afgiften svarer til køretøjets reelle værditab.
Regler om forholdsmæssig betaling af registreringsafgift og værditabsberegning gælder
også for indenlandske leasingselskaber. Dette er dog ikke et krav efter EU-retten.
Derved vil det være muligt at afskaffe værditabsbegningen for indenlandske leasingselska-
bers køretøjer, men ikke for udenlandske leasingselskabers.
Side 3 af 4
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm. om at kommentere artikel i JP Finans Indgreb mod leasingbiler udløser nye millionrabatter til bilbranchen den 4. marts 2020, til skatteministeren
2168967_0004.png
Afskaffelse af værditabsberegningen for indenlandske leasingselskabers køretøjer vil dog
stille indenlandske leasingselskaber konkurrencemæssigt dårligere end udenlandske, hvil-
ket forventeligt vil føre til, at flere leasingselskaber vil etablere sig i udlandet. Derved vil
forslaget ikke have nogen reel effekt.
Alternativt kan reglerne ændres, så kravet om genberegning og evt. efteropkrævning gøres
til en generel regel, som omfatter alle nye køretøjer, uanset om de købes af private forbru-
gere eller leasingselskaber.
En ændring af reglerne vil hindre, at leasingselskaberne kan udnytte de lave indkøbspriser,
som kan medføre en lavere værdifastsættelse ved første registrering og dermed lavere re-
gistreringsafgift.
En sådan ændring, der forudsætter genberegning for alle nye biler, vil dog medføre væ-
sentlige administrative byrder for alle forbrugere, der køber en ny bil, branchen og Motor-
styrelsen. Samlet set vurderes de administrative omkostninger ikke at stå mål med det for-
ventede merprovenu.
Side 4 af 4