SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 304: Spm. om, hvad gælden til det offentlige forventes at være i år 2030 med og uden det nye fungerende IT-system til understøttelse af inddrivelsen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

3. juni 2020

J.nr. 2020 - 4879

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 304 af 26. februar 2020 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Morten Bødskov

/ Julie Lungholt

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 304: Spm. om, hvad gælden til det offentlige forventes at være i år 2030 med og uden det nye fungerende IT-system til understøttelse af inddrivelsen, til skatteministeren

Spørgsmål

Hvad forventes gælden til det offentlige at være i år 2030 med og uden det nye funge-

rende IT-system til understøttelse af inddrivelsen?

Svar

Den offentlige gældsinddrivelse har været udfordret de seneste år, og gælden til det of-

fentlige er på et historisk højt niveau. Det er også årsagen til, at regeringen i efteråret 2019

gennemførte et eftersyn af bl.a. gældsområdet. Her kom det frem, at de hidtidige tidspla-

ner ikke var realistiske, samt at der fortsat ventede et omfattende arbejde med at genop-

rette området. Det er forventningen, at genopretningsarbejdet vil pågå over en årrække.

Med færdigudviklingen af det nye inddrivelsessystem og tilkoblingen af over halvdelen af

de offentlige kreditorer til systemet er jeg

–

trods udfordringerne

–

tilfreds med, at væ-

sentlige milepæle er nået.

Fsva. spørgsmålet om forventningen til gældens konkrete udvikling med og uden det nye

inddrivelsessystem, PSRM, udarbejdes der i skatteministeriet ikke deciderede prognoser

for gældsudviklingen. Det skyldes bl.a., at der vil være væsentlige usikkerheder forbundet

med sådanne prognoser. Nedenfor gennemgås nogle af de centrale forhold, der påvirker

gældsudviklingen.

Udviklingen i gælden afhænger i høj grad af

konjunkturelle

forhold, særligt den økonomiske

situation i samfundet og deraf borgernes og virksomhedernes gældsstiftelse og deres evne

til at afdrage på gælden. Det er fx endnu uvist, hvordan gældsudviklingen vil blive påvir-

ket af COVID-19 situationen i år og i de kommende år. Det må desværre forventes, at

der vil være flere virksomheder, som vil stifte gæld og evt. blive begæret konkurs, ligesom

mange borgere er i risiko for at miste deres arbejde, hvilket reducerer deres mulighed for

at afdrage på deres gæld.

Dernæst er tilgangen i gælden i høj grad betinget af

adfærd hos fordringshaverne,

og den ind-

sats fordringshaverne har i opkrævningsfasen for at sikre en tidlig opkrævning af gæld, in-

den denne sendes til inddrivelse. Inddrivelsesmulighederne er tillige afhængige af, om for-

dringshavere tilser at oversende deres krav med tilstrækkelige data, så Gældsstyrelsen lov-

ligt kan inddrive dem hos skyldner.

Endelig er der en række

strukturelle

forhold, der påvirker gældsudviklingen. De nuværende

regler for inddrivelse betyder, at Gældsstyrelsen i dag er afskåret fra at kunne inddrive

selv en lille del af gælden fra mere end 300.000 skyldnere på grund af et såkaldt lavind-

komstværn i lovgivningen. Kombineret med, at der påløber godt 8 pct. i årlig inddrivel-

sesrente, driver dette forhold i sig selv en stor del af stigningen i gælden.

Fremfor prognoser af gældsudviklingen kan der laves illustrative fremskrivninger baseret

på stilistiske beregningsforudsætninger om tilgang af ny gæld, skyldnersammensætning,

inddrivelsesprovenu, administrative afskrivninger mv. Generelt vil sådanne fremskrivnin-

Side 2 af 3

ger vise, at gælden forøges, når tilgangen af ny gæld overstiger afgangen i form af inddri-

velsesprovenu, administrative afskrivninger, betalinger direkte til fordringshaver mv. Om-

vendt vil gælden falde, hvis tilgangen af ny gæld er lavere end afgangen.

Det er forventningen, at den løbende tilslutning af offentlige fordringshavere til PSRM vil

øge inddrivelsesprovenuet, og alt andet lige bidrage til at afdæmpe stigningen i gælden. I

en situation, hvor alle fordringshavere er tilsluttet PSRM, og lønindeholdelse kan anven-

des fuldt ud, skønnes lønindeholdelse med betydelig usikkerhed at medføre et årligt mer-

provenu på i omegnen af 2 mia. kr. Det præcise fremtidige provenu afhænger imidlertid

bl.a. af udviklingen i gælden og tilslutningen af fordringshaverne til PSRM.

Lønindeholdelse er et af de mest effektive inddrivelsesredskaber, men et nyt system æn-

drer imidlertid i sig selv ikke ved, at reglerne, som de er i dag, afskærer brugen af løninde-

holdelse for en stor andel af skyldnerne.

Med ibrugtagningen af det nye inddrivelsessystem er der fremadrettet skabt grundlag for

en effektiv inddrivelse, men der udestår fortsat en omfattende bagudrettet oprydning i

gældsposter med dataproblemer. Dataproblemerne kan primært henføres til fordringsha-

vernes praksis, når de indsender fodringer til inddrivelse. Oprydningsarbejdet vil pågå i en

årrække, og fremdriften afhænger af muligheden for databerigelse gennem tekniske og

lovgivningsmæssige løsninger samt samarbejde med fordringshaverne.

For mig som minister er det centrale, at alt peger på, at gælden vil fortsætte med at stige

–

også selv når det nye inddrivelsessystem tages fuldt i brug. Hvad det konkrete niveau for

gælden vil være, er efter min mening mindre vigtigt. Som ansvarlig minister kan jeg ikke

stille mig tilfreds med, at gælden fortsat stiger. Det er samtidig klart, at det vil kræve vidt-

gående initiativer, hvis gældskurven på sigt skal knækkes.

Jeg forventer snarligt at indkalde Folketingets partier til en indledende drøftelse af den

nuværende situation for gældsudviklingen. Regeringen vil komme med et udspil for

gælds- og opkrævningsområdet i efteråret, og jeg håber på konstruktive drøftelser af de

forskellige løsninger, der kan bidrage til, at vi får bremset stigningen i gælden til det of-

fentlige.

Side 3 af 3