Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2166274_0001.png
20. marts 2020
J.nr. 2020 - 2594
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 299 af 26. februar 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at afskaffe DIS-ordningen, til skatteministeren
2166274_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at afskaffe DIS-ordningen? Provenuet be-
des opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette be-
des opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-
niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i
2020-priser. Ministeren bedes endelig opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne
opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponi-
bel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt
på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-
koefficienten.
Svar
DIS-ordningen er en statsstøtteordning til fordel for rederierne. Statsstøtten gives igen-
nem en skattefri nettohyre til de søfolk, som omfattes af DIS-ordningen. Den sparede
skat tilfalder således rederierne i form af en lavere lønudgift.
Danske maritime virksomheder opererer på et marked præget af hård konkurrence, hvor
konkurrenter i vidt omfang understøttes gennem statsligt finansierede støtteordninger.
DIS-ordningen er et afgørende element i de danske rammevilkår. Uden DIS-ordningen
ville Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) ikke kunne tilbyde lige så konkurrencedyg-
tige vilkår som andre landes internationale skibsregistre. Dette vil medføre en øget risiko
for udflagning af danske skibe til andre skibsregistre og færre arbejdspladser på skibene
og tilknyttede aktiviteter på land.
Det skal understreges, at der generelt er en lang række usikkerheder forbundet med virk-
ningerne på såvel kort som langt sigt af ændringer i DIS-ordningen. Derfor er skønnene
for de provenumæssige konsekvenser ved en afskaffelse af DIS-ordningen forbundet
med betydelig usikkerhed.
Afskaffes DIS-ordningen, vil de omfattede søfolk umiddelbart overgå til almindelig be-
skatning. En stor del af disse søfolk vil dog have mulighed for at anvende det såkaldte sø-
mandsfradrag. Sømandsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag for søfolk på enten 56.900
kr. eller 105.000 kr. En afskaffelse af DIS-ordningen skønnes at indebære et årligt umid-
delbart merprovenu i størrelsesordenen 1 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved at afskaffe DIS-ordningen
Mio. kr. (2020-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
2020
1.010
860
580
2021
1.020
870
610
2022
1.030
880
650
2023
1.040
890
690
2024
1.040
890
710
2025
1.040
890
740
Varigt
1.040
880
860
Anm.: Der er forudsat en gennemsnitlig beskatning på 30 pct. og 25 pct. for henholdsvis fuldt- og begrænset skattepligtige.
Der anvendes en tilbageløbssats på 15 pct., da en stor del af forbruget forudsættes at foregå i udlandet.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af udtræk fra Skattestyrelsens systemer.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at afskaffe DIS-ordningen, til skatteministeren
2166274_0003.png
På kort sigt forudsættes det, at søfolk bosiddende uden for Danmark vil finde hyre på
skibe uden for DIS, hvorfor en del af adfærdsvirkningen vil være, at merprovenuet fra
disse personer bortfalder. Antages det endvidere, at søfolk bosiddende i Danmark fortsat
er beskæftiget på DIS-skibe til en uændret løn før skat, reduceres grundlaget for moms og
afgifter i Danmark. Under disse forudsætninger skønnes en afskaffelse af DIS-ordningen
at indebære et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 600 mio. kr. på helt kort sigt.
Hvis det på længere sigt forudsættes, at alle fuldt skattepligtige søfolk vil kunne finde be-
skæftigelse på land og opretholde stort set samme disponible indkomst, som de havde un-
der DIS-ordningen, skønnes merprovenuet at udgøre ca. 1,3 mia. kr. I det omfang ind-
komsten ved beskæftigelse i land er mindre, vil provenueffekten ved afskaffelsen være til-
svarende mindre.
Det vurderes dog, at en andel af søfolkene vil kunne undgå stramningen som følge af lig-
ningslovens § 33 A
1
eller ved at flytte bopæl til udlandet. Nogle søfolk vil også kunne
undgå stramningen ved at søge jobs på andre landes skibe ejet af udenlandske rederier.
Virkningen af disse adfærdseffekter er behæftet med væsentlig usikkerhed, men antages
det rent skønsmæssigt, at disse vil reducere det langsigtede merprovenu med ca. 35 pct.,
skønnes en afskaffelse af DIS-ordningen på lang sigt at øge provenuet med ca. 870 mio.
kr.
Det er forudsat, at virkningen på det finanspolitiske råderum for de enkelte år svarer til
virkningen efter tilbageløb og adfærd for disse år. Den varige virkning efter tilbageløb og
adfærd svarer til påvirkningen af den finanspolitiske holdbarhed.
Det vurderes ikke meningsfuldt at skønne over de fordelingsmæssige konsekvenser ved
en afskaffelse af ordningen, da søfolkenes løn netop er fastsat under hensyntagen til skat-
tefriheden under ordningen. En afskaffelse af ordningen vil umiddelbart medføre en væ-
sentlig reduktion af søfolkenes disponible indkomst, og det er ikke realistisk, at søfolkene
selv på kort sigt vil fortsætte med samme arbejde til samme løn.
1
Efter ligningslovens § 33A kan en person få skattenedsættelse for løn optjent ved personligt arbejde i tjenesteforhold un-
der ophold uden for riget i mindst 6 måneder. Opholdet må kun afbrydes af nødvendigt arbejde eller ferie og lignende her
i riget (Danmark, Færøerne og Grønland) på højst 42 dage inden for enhver afsluttet 6-månedersperiode.
Side 3 af 3