Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2166278_0001.png
20. marts 2020
J.nr. 2020 - 3088
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 298 af 26. februar 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at målrette jobfradraget, til skatteministeren
2166278_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at målrette jobfradraget? Der tages udgangs-
punkt i to forskellige modeller
a) jobfradraget aftrappes i intervallet 300.000-350.000 kr.
b) jobfradraget aftrappes i et 50.000 kr. interval før den til en hver tid gældende topskatte-
grænse, således at topskatteydere ikke kan modtage jobfradraget.
Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og ad-
færd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her
anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på
råderummet i 2020-priser. Ministeren bedes endelig opgøre fordelingsvirkningen ved
skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i
procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil
bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens
virkning på Gini-koefficienten. Dette bedes gjort for begge modeller.
Svar
Jobfradraget gives ved gældende regler som et skattefradrag (med en skatteværdi på ca. 25
pct.), der udgør 4,5 pct. af den del af grundlaget for fradraget, der overstiger 195.800 kr.,
dog maksimalt 2.600 kr.
Der er forskel på beregningsgrundlagene for jobfradraget og topskatten. I forhold til den i
spørgsmålet skitserede model b medfører dette, at det i praksis ikke er muligt at foretage
en aftrapning af jobfradraget, så dette præcis bortfalder ved den gældende topskatte-
grænse for alle topskatteydere, jf. nærmere omtale nedenfor.
Model a. Aftrapning af jobfradraget i intervallet 300.000-350.000 kr.
En aftrapning af jobfradraget i intervallet 300.000-350.000 kr. skønnes at indebære et
umiddelbart merprovenu på 1,2 mia. kr. i alle årene 2020-2025 samt varigt samt et pro-
venu efter tilbageløb og afledt adfærd på arbejdsudbuddet på 0,9 mia. kr.,
jf. øverste del af
tabel 1.
Det er forudsat, at virkningen på det finanspolitiske råderum svarer til virkningen
efter tilbageløb og adfærd for de enkelte år.
Aftrapningen skønnes at reducere arbejdsudbuddet med ca. 500 fuldtidspersoner samt at
reducere indkomstforskellene med ca. 0,01 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,
jf. ne-
derst i tabel 1.
Effekten på indkomstfordelingen afspejler, at aftrapningen af fradraget har
den omtrent samme procentvise virkning på de disponible indkomster for alle indkomst-
deciler undtagen første og andet indkomstdecil,
jf. tabel 2 nedenfor.
Model b. Aftrapning af jobfradraget før topskattegrænsen
Det er beregningsmæssigt lagt til grund, at jobfradraget aftrappes over et interval på
50.000 kr., så fradraget er fuldt aftrappet, når grundlaget for fradraget svarer til topskatte-
grænsen på 533.800 kr. i 2025. Fordi jobfradraget beregnes med udgangspunkt i et andet
indkomstgrundlag end topskatten, vil den personkreds, der givet den valgte aftrapnings-
model får aftrappet jobfradraget fuldt ud, ikke være helt identisk med den personkreds,
der betaler topskat.
Side 2 af 4
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at målrette jobfradraget, til skatteministeren
2166278_0003.png
Tabel 1. Provenuvirkninger mv. af aftrapning af jobfradraget
Mia. kr. (2020-niveau)
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Varigt
Model a. Jobfradrag aftrappes i intervallet 300.000-350.000
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
1,2
0,9
0,9
1,2
0,9
0,9
1,2
0,9
0,9
1,2
0,9
0,9
1,2
0,9
0,9
1,2
0,9
0,9
1,2
0,9
0,9
Model b. Jobfradrag aftrappes i intervallet 483.800 - 533.800
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
Model
Afledt virkning på arbejdsudbud, fuldtidspersoner
Fordelingsvirkning målt ved Gini-koefficient, pct.-point
Anm.:
0,6
0,4
0,3
0,6
0,4
0,3
0,6
0,4
0,3
0,6
0,4
0,3
0,6
0,4
0,3
0,6
0,4
0,3
a.
-500
-0,01
0,6
0,4
0,3
b.
-500
-0,01
Anm.: Aftrapningen er beregnet på grundlaget for beskæftigelses- og jobfradraget.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2016 fremregnet til 2020-niveau med
forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse,
august 2019.
En aftrapning af jobfradraget i intervallet 483.800-533.800 kr. skønnes at indebære et
umiddelbart merprovenu på 0,6 mia. kr. i alle årene 2020-2025 samt varigt samt et pro-
venu efter tilbageløb og afledt adfærd på 0,3 mia. kr.,
jf. den mellemste del af tabel 1.
Det er
forudsat, at virkningen på det finanspolitiske råderum svarer til virkningen efter tilbageløb
og adfærd.
Aftrapningen skønnes at reducere arbejdsudbuddet med ca. 500 fuldtidspersoner samt at
reducere indkomstforskellene med ca. 0,01 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,
jf. ne-
derst i tabel 1.
Effekten på indkomstfordelingen afspejler, at den samlede reduktion af de
disponible indkomster er mindre end i model a, men er mere koncentreret i de øverste
indkomstdeciler,
jf. tabel 2 nedenfor.
Side 3 af 4
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at målrette jobfradraget, til skatteministeren
2166278_0004.png
Tabel 2. Fordelingsvirkninger af at aftrappe jobfradraget
a. Jobfradrag aftrappes i
intervallet 300.000-350.000
b. Jobfradrag aftrappes i
intervallet 483.800 - 533.800
Gennemsnitlig ændring i den disponible indkomst
Indkomstdecil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Befolkningen i alt
Indkomstpercentil
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
98.
99.
100.
Tiende decil i alt
Kr.
-10
-40
-70
-160
-270
-350
-410
-450
-480
-490
-270
Kr.
-550
-520
-520
-470
-490
-520
-490
-490
-440
-440
-490
Pct.
0,0
0,0
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
Pct.
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
0,0
-0,1
Kr.
0
0
-10
-20
-50
-90
-160
-230
-300
-390
-130
Kr.
-400
-370
-390
-340
-390
-420
-400
-420
-380
-380
-390
Pct.
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
Pct.
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
0,0
-0,1
Anm.: Aftrapningen er beregnet på grundlaget for beskæftigelses- og jobfradraget. Indkomstdeciler er opgjort på baggrund
af familieækvivalerede indkomster i 2016. De procentvise ændringer i den gennemsnitlige disponible indkomst er opgjort på
baggrund af familieækvivalerede beløbsstørrelser. For de gennemsnitlige ændringer i de disponible indkomster i kroner
medregnes kun voksne.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2016 fremregnet til 2020-niveau med
forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse,
august 2019.
Side 4 af 4