SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 296: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at afskaffe bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

19. marts 2020

J.nr. 2020 - 2419

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 296 af 26. februar 2020 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 296: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at afskaffe bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at afskaffe bruttoskatteordningen for for-

skere og nøglemedarbejdere, samt en tilpasning af ordningen, der bibeholder bruttoskat-

teordningen for forskere, men fjerner den for nøglemedarbejdere? Provenuet bedes op-

gjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes op-

gjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau

og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-pri-

ser. Ministeren bedes endelig opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort

som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel ind-

komst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på

percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-ko-

efficienten. Dette bedes gjort for begge modeller.

Svar

Den særlige skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere

–

forskerskat-

teordningen

–

kan anvendes af ansatte, der opfylder en række betingelser, herunder enten

forskerstatus eller aflønning med mindst 68.100 kr. pr. måned (2020-niveau). Det er også

et krav, at den ansatte ikke inden for de seneste 10 år har været skattepligtig til Danmark.

Bruttoskattesatsen i ordningen udgør 27 pct. (svarende til 32,84 pct. inkl. AM-bidrag), og

ordningen kan maksimalt benyttes i en eller flere perioder af indtil 7 års samlet varighed.

Det umiddelbare provenu ved at ophæve bruttoskatteordningen skønnes at udgøre ca.

1.140 mio. kr. i 2020, hvoraf ca. 1.080 mio. kr. skønnes at kunne henføres til nøglemedar-

bejdere,

jf. tabel 1.

Merprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes med betydelig usik-

kerhed at udgøre ca. 230 mio. kr. i 2020, hvoraf ca. 210 mio. kr. skønnes at kunne henfø-

res til nøglemedarbejdere. Der foretages ikke fremskrivning af antallet af personer på ord-

ningen, hvorfor virkningen i 2020 derfor også svarer til virkningen i 2025 og varigt.

Tabel 1. Merprovenu ved at ophæve bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere

Mio. kr. (2020-niveau)

Umiddelbart merprovenu

- heraf nøglemedarbejdere

Merprovenu efter tilbageløb

- heraf nøglemedarbejdere

Merprovenu efter tilbageløb og adfærd

- heraf nøglemedarbejdere

2020

1.140

1.080

970

920

230

210

2021

1.140

1.080

970

920

230

210

2022

1.140

1.080

970

920

230

210

2023

1.140

1.080

970

920

230

210

2024

1.140

1.080

970

920

230

210

2025 Varigt

1.140

1.080

970

920

230

210

1.140

1.080

970

920

230

210

Anm.: Der anvendes samme tilbageløbssats og migrationselasticiteter som i ”Baggrundsnotat –

provenuberegning for for-

skerskatteordningen”,

som blev oversendt med det endelige svar til BEU alm.

del - spørgsmål 495 (2017-18). Herudover

lægges det til grund, at adfærdsvirkningen modsvares af, at anden højtkvalificeret arbejdskraft fortrænges. Der anvendes

samme implicitte fortrængningsgrad, som anvendt ved udvidelsen af maksimumsperioden fra 5 til 7 år med lovforslag L 109

(2018-19), ved de anvendte migrationselasticiteter.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af udtræk fra Skattestyrelsens registre.

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 296: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at afskaffe bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere, til skatteministeren

Det skal understreges, at de skønnede virkninger er forbundet med betydelig usikkerhed.

De anvendte migrationselasticiteter er baseret på en undersøgelse på danske data, der ty-

der på, at skatteændringer har relativt store virkninger på medarbejdermobiliteten blandt

højtkvalificeret arbejdskraft. Usikkerheden knytter sig også til, i hvor høj grad udlændinge

fortrænger anden beskæftigelse. Skatteministeriet er ikke bekendt med undersøgelser, der

belyser virkninger heraf, og der er derfor summarisk søgt taget højde herfor i beregnin-

gerne. Der er desuden set bort fra virkninger på de offentlige udgifter, potentielle spillo-

ver effekter i form af øget produktivitet og virkninger fra medfølgende familiemedlem-

mer.

Det er forudsat, at virkningen på det finanspolitiske råderum for de enkelte år svarer til

virkningen efter tilbageløb og adfærd for disse år. Den varige virkning efter tilbageløb og

adfærd svarer til påvirkningen af den finanspolitiske holdbarhed.

Fordelingsmæssige konsekvenser af forskellige tiltag, i form af opdeling i indkomstdeci-

ler- og percentiler samt ændring af Gini-koefficienten, beregnes typisk på lovmodellen på

baggrund af en stikprøve af den danske befolkning. Antallet af personer på bruttoskatte-

ordningen for forskere og nøglemedarbejdere er relativt begrænset i forhold til den øvrige

befolkning. Med henblik på at reducere usikkerheden er ovenstående beregninger ikke fo-

retaget på lovmodellen, men på en fuldtælling på baggrund af Skatteforvaltningens regi-

stre. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at opgøre de efterspurgte fordelingsmæssige

konsekvenser af at afskaffe bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere.

Det skønnes dog, at ændringen vil berøre personer i de øverste indkomstdeciler.

Side 3 af 3