SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at genindføre en aktieomsætningsafgift på 0,5 pct., jf. den afgift, der eksisterede til og med den 31. december 1998, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

22. juni 2020

J.nr. 2020 - 2665

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 288 af 26. februar 2020 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at genindføre en aktieomsætningsafgift på 0,5 pct., jf. den afgift, der eksisterede til og med den 31. december 1998, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at genindføre en aktieomsætningsafgift på

0,5 pct., jf. den afgift, der eksisterede til og med den 31. december 1998? Beregningen be-

des foretaget ud fra samme afgrænsninger som i svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 319

(folketingsåret 2014-15, 1. samling). Det vil sige, at obligationshandel ikke medtages. Mi-

nisteren bedes i sit svar klargøre, hvilke typer af værdipapirer, der inkluderes i beregnings-

grundlaget. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilba-

geløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der

bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virk-

ningen på råderummet i 2020-priser. Ministeren bedes endeligt opgøre fordelingsvirknin-

gen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og

øre samt i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. ind-

komstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endvidere bedes ministeren oplyse skatteæn-

dringens virkning på Gini-koefficienten. Ministeren bedes endeligt foretage samme bereg-

ninger som i ovenstående på henholdsvis en indførsel af kommissionens forslag fra 2013

om en Finansiel Transaktionsskat (FTT) samt for en indførelse i Danmark af den nugæl-

dende Finansielle Transaktionsskat i Frankrig. Ministeren bedes også her redegøre for,

hvilke finansielle produkter, der er inkluderet i beregningerne og med hvilke skattesatser.

Svar

Aktieomsætningsafgift

Den tidligere aktieomsætningsafgift blev pålagt ved salg eller bytte af danske og udenland-

ske aktier, investeringsforeningsbeviser og lignende værdipapirer, hvor den ene eller

begge parter var hjemmehørende i Danmark. Afgiften udgjorde 0,5 pct. af de overdragne

værdipapirers samlede kursværdi, da den blev ophævet i 1998.

Provenuskønnene ved en genindførelse af aktieomsætningsafgiften i SAU alm. del

–

spørgsmål 319 (folketingsåret 2014-15, 1. samling) var baseret på Værdipapircentralens

omsætningsstatistik samt dennes fordeling af omsætningen på aktører. Værdipapircentra-

len opgør dog ikke længere denne omsætningsstatistik, og det er ikke muligt at genskabe

et opdateret grundlag for provenuberegningerne, som tidligere anvendt.

Derfor opgøres provenuet i stedet på baggrund af de faktiske provenutal fra aktieomsæt-

ningsafgiften i perioden 1995-1998, som er tilgængelige hos Danmarks Statistik. Det fakti-

ske provenu fra afgiften udgjorde i perioden 1995-1998 ca. 700 mio. kr. årligt i 1998-ni-

veau.

Provenuet fremskrives med den nominelle vækst i BNP, hvorfra merprovenuet fra en

genindførsel af aktieomsætningsafgiften på 0,5 pct. med stor usikkerhed skønnes til ca.1,4

mia. kr. i 2020.

Side 2 af 6

De realiserede provenutal fra Danmarks Statistik tager ikke højde for, at afgiften er for-

bundet med tilbageløb i form af tabt/mindsket skatteindkomst fra andre skatter og afgif-

ter. Korrektion af dette forventes at have medført et mindre gennemsnitligt provenu for

perioden.

Med en skematisk korrektion for tilbageløbet på 15 pct. kan provenuet fra genindførsel af

aktieomsætningsafgiften skønnes til ca. 1,2 mia. kr. årligt

jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenuskøn ved genindførsel af aktieomsætningsafgiften på 0,5 pct.

Mio. kr. (2020-niveau)

Provenu efter tilbageløb og adfærd

2020

2021

2022

1.200

2023

1.200

2024

1.200

2025 Varigt

1.200

- 1.200

Anm: Det bemærkes, at der vil være en vis udviklingstid før en FTT kan træde i kraft. Det er der ikke taget højde for i skøn-

net, hvorfor der fremgår en virkning på de offentlige finanser allerede fra 2021. Det er forudsat, at virkningen på det finans-

politiske råderum for de enkelte år svarer til virkningen efter tilbageløb og adfærd for disse år. Den varige virkning efter til-

bageløb og adfærd svarer til virkningen på den finanspolitiske holdbarhed.

Kilde: Danmarks Statistik, tidserie: SKAT

Ovenstående provenuberegninger korrigeres ikke for ændret adfærd som følge af genind-

førelsen. Det skyldes, at en stor del af adfærdsændringerne er inkluderet i de realiserede

provenutal fra DST, herunder undgåelse og mindskelse af handelsvolumen. Det skal dog

bemærkes, at markedet for finansielle tjenester har ændret sig betydeligt siden 1998, bl.a.

som følge af at alternative finansielle instrumenter er vundet frem, herunder udbredelse af

brugen af derivater. Dette kan have skabt flere muligheder for omgåelse af aktieomsæt-

ningsafgiften. Desuden kan øget globalisering have indflydelse på adfærdsvirkningerne, da

afgiften kun blev pålagt handler, hvor den ene part er hjemmehørende i Danmark.

Derudover kan der være yderligere adfærdsændringer forbundet med skatten, som ikke

direkte vedrører omfanget af investeringer. Såfremt en del af skatten nedvæltes i det gene-

relle lønniveau eller overvæltes i priserne, kan skatten have afledte effekter på fx arbejds-

udbuddet og produktivitet mv. Medtagelse af disse adfærdsændringer forventes at redu-

cere merprovenuet efter tilbageløb og adfærd.

FTT som foreslået af kommissionen i 2013

Europa kommissionen fremsatte i 2013 et direktivforslag til et forstærket samarbejde om

en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner. Afgiften pålægges finansielle

transaktioner, hvor mindst en af deltagerne i transaktionen er en finansiel institution m.v.,

som er etableret inden for FTT-jurisdiktionen (etableringsprincippet). Afgiften pålægges

hvad enten den finansielle institution m.v. handler for egen regning, for en anden persons

regning eller optræder på vegne af en af transaktionsparterne. Forslaget suppleres med

udstedelsesprincippet, som medfører at finansielle institutioner, der ikke anses for etable-

ret inden for FTT-jurisdiktionen, omfattes af afgiften, hvis de handler med de omfattede

finansielle instrumenter udstedt i et deltagerland.

Side 3 af 6

De omfattede transaktioner beskattes med minimum 0,1 pct. af handelsværdien bortset

fra handel med derivater, hvor minimumssatsen er 0,01 pct. af værdien af de underlig-

gende aktiver.

Begrebet transaktion omfatter køb og salg, samt øvrige aftaler om indgåelse af finansielle

forpligtelser, der indebærer en overgang af risiko mellem transaktionsparterne. Afgiften er

ikke begrænset til handel på organiserede markeder, f.eks. regulerede markeder, herunder

børser eller multilaterale handelsfaciliteter, men skal også betales ved andre former for

handel.

At transaktionen skal være finansiel betyder, at der skal være tale om transaktioner vedrø-

rende finansielle instrumenter og derivater. Der er således tale om et meget bredt begreb.

Afgiften skal f.eks. pålægges transaktioner, der omhandler værdipapirer så som aktier, ob-

ligationer og investeringsbeviser, transaktioner der omhandler pengemarkedsinstrumenter

og transaktioner, der omhandler optioner, futures, swaps, renteaftaler og differencekon-

trakter. Begrebet finansiel transaktion omfatter også genkøbsaftaler, aftaler om udlån af

aktier og strukturerede produkter.

Selv om der principielt er tale om en finansiel transaktion, er udstedelse af aktier og obli-

gationer efter forslaget undtaget fra afgiften. Det samme gælder finansielle aktiviteter så

som forsikringsaftaler, realkreditlån, forbrugerkreditter, betalingsservice og køb af valuta.

Dog omfattes udstedelse og indløsning af beviser i investeringsinstitutter, herunder inve-

steringsforeninger af afgiften.

Ligeledes undtages transaktioner med EU, Den Europæiske Centralbank, medlemslande-

nes centralbanker og andre lignende organisationer.

Kommissionen skønner, at medlemslandene i det forstærkede samarbejde vil opnå et

skatteprovenu på ca. 0,4-0,5 pct. af BNP årligt. Ligesom ved aktieomsætningsafgiften skal

provenuskønnet skematisk korrigeres for tilbageløb, da Kommissionen ikke indregner

virkninger fra andre afgifter og skatter.

Kommissionens skøn er opgjort efter adfærdsvirkninger.

Baseret på Kommissionens skøn beregnes provenuet ved FTT-forslaget til 9,5 mia. kr. år-

ligt varigt. Efter at have korrigeret for tilbageløb på 15 pct. udgør det varige merprovenu

ca. 8,1 mia. kr.,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Provenuskøn ved indførsel af Kommissionens FTT-forslag fra 2013

Mio. kr. 2020-niveau

Provenu efter tilbageløb og adfærd

2020

2021

2022

2023

2024

2025 Varigt

- 8.100 8.100 8.100 8.100 8.100 8.100

Anm: Det bemærkes, at der vil være en vis udviklingstid før en FTT kan træde i kraft. Det er der ikke taget højde for i skøn-

net, hvorfor der fremgår en virkning på de offentlige finanser allerede fra 2021. Det er forudsat, at virkningen på det finans-

politiske råderum for de enkelte år svarer til virkningen efter tilbageløb og adfærd for disse år. Den varige virkning efter til-

bageløb og adfærd svarer til virkningen på den finanspolitiske holdbarhed.

Side 4 af 6

Her skal det dog igen bemærkes at provenuberegningerne er forbundet med stor usikker-

hed, da skønnet blandt andet afhænger af markedernes reaktion på afgiften.

Kommissionens forslag til FTT har en signifikant bredere skattebase end den tidligere

danske aktieomsætningsafgift og den nugældende franske FTT. Den brede base besvær-

liggør omgåelse og flere andre adfærdsvirkninger, da der er færre ikke-omfattede alternati-

ver at substituere til. Desuden forventes adfærdsvirkningerne at mindskes, da skatten ind-

føres i et forstærket samarbejde, som består af mindst 11 lande. Som følge heraf vil der

være et mindre udbud af ikke-omfattede aktier at substituere til på det europæiske mar-

ked. Derfor forventes adfærdsvirkningerne for denne model at være mindre end for de to

andre modeller. Omvendt skal det dog bemærkes, at denne FTT-model kan indebære

markant større byrder for både erhvervslivet og Skatteforvaltningen.

Den nugældende franske FTT

Den franske FTT-model er en skat på direkte handler med aktier udstedt af en virksom-

hed med hovedsæde i Frankrig og som har en markedsværdi på mindst 1 mia. euro. Skat-

ten pålægges uanset, hvor transaktionen finder sted, hvilket medfører at køb af omfattede

franske aktier på en børs uden for Frankrig også beskattes. Dermed følger den franske

model både etableringsprincippet og udstedelsesprincippet.

Primære udstedelser, obligationer, market making aktiviteter, derivater samt intra-day

operationer, som omhandler køb og salg af værdipapirer inden for den samme dag, er alle

undtaget. Dermed er grundlaget for denne model smallere end modellen foreslået af

Kommissionen i 2013.

De omfattede transaktioner beskattes med 0,3 pct. af købsværdien bortset fra højfre-

kvente handler, som beskattes med 0,01 pct., når handelsordrer overstiger en given tær-

skel. Højfrekvente handler omfatter transaktioner, som fx udføres via algoritmer.

For Danmark vil denne model medføre beskatning af handel med aktier fra ca. 40 danske

selskaber i 2020. Købsværdien af handel med disse virksomheders aktier kan skønnes ba-

seret på omsætningsdata fra Nasdaq OMX København. Der er dog stor usikkerhed for-

bundet med data og de beregningstekniske antagelser, som anvendes til at korrigere for

undtagede elementer i grundlaget. Dette gør sig desuden gældende for korrektion af

grundlaget i forhold til omfattede transaktioner, som potentielt ikke fremgår af omsæt-

ningsdataet.

For at reflektere de betydelige usikkerheder i forudsætningerne og data opgøres provenu-

beregningerne som et spænd

jf. tabel 3.

Tilbageløbet opgøres til 15 pct., hvilket afspejler at skatten overvejende forventes nedvæl-

tet i lønningerne, mens adfærdsvirkningerne udgøres af bl.a. virkninger på arbejdsudbud

og investeringer samt reduceret handelsvolumen og omgåelse af skatten.

Side 5 af 6

På baggrund heraf skønnes det varige merprovenu efter tilbageløb og adfærd til et spænd

mellem 300-750 mio. kr.

Tabel 3. Provenuskøn ved den franske model for en FTT

Lavt skøn

2020-niveau

Umiddelbart provenu

Provenu efter tilbageløb

Provenu efter tilbageløb og adfærd

2020

2021

580

500

300

2022

580

500

300

2023

580

500

300

2024

580

500

300

2025

580

500

300

Varigt

580

500

300

Højt skøn

2020-niveau

Umiddelbart provenu

Provenu efter tilbageløb

Provenu efter tilbageløb og adfærd

2020

2021

1.030

880

750

2022

1.030

880

750

2023

1.030

880

750

2024

1.030

880

750

2025

1.030

880

750

Varigt

1.030

880

750

Anm.: Det bemærkes, at der vil være en vis udviklingstid før en FTT kan træde i kraft. Det er der ikke taget højde for i skøn-

net, hvorfor der fremgår en virkning på de offentlige finanser allerede fra 2021. Det er forudsat, at virkningen på det finans-

politiske råderum for de enkelte år svarer til virkningen efter tilbageløb og adfærd for disse år. Den varige virkning efter til-

bageløb og adfærd svarer til virkningen på den finanspolitiske holdbarhed.

Det skal bemærkes at adfærdsvirkningerne er forbundet med væsentlig usikkerhed, idet

virkningerne på handelsvolumen er beregnet på baggrund af de franske erfaringer. Virk-

ningerne fra Frankrig er dog ikke nødvendigvis repræsentative for Danmark. Det skyldes

bl.a. at Danmark er en lille åben økonomi med færre omfattede virksomheder, hvilket kan

have betydning for substitutionseffekten og muligheden for ændret adfærd.

Virkning på disponibel indkomst og Gini-koefficient.

De tre modeller for beskatning af finansielle transaktioner vil overordnet set gøre det dy-

rere at handle med aktier, hvilket må antages at påvirke kapitaldannelsen og kapitalafka-

stet samt reducere eller fordyre danske virksomheders adgang til risikovillig kapital. Dette

vil samlet set reducere danskernes disponible indkomster, blandt andet som følge af gene-

relt lavere produktivitet og lavere afkast af pensionsopsparingen, men det er umiddelbart

meget vanskeligt at skønne over den konkrete størrelsesorden heraf.

Det skønnes dog med nogen usikkerhed, at reduktionen i de disponible indkomster vil

være fordelt omtrent proportionalt med indkomsternes størrelse, idet det vurderes at

skatten vil indebære lavere generel produktivitet og dermed lavere lønninger og overfør-

selsindkomster. På den baggrund skønnes det overordnet set, at indførelsen af en skat på

finansielle transaktioner ikke vil indebære nogen væsentlig ændring i de samlede ind-

komstforskelle målt ved Gini-koefficienten.

Side 6 af 6