SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om at oplyse, hvad provenuet vil være ved at genindføre udligningsskatten på store pensionsudbetalinger ved kombinationer af henholdsvis en sats på 3 pct. og 6 pct. og et bundfradrag på henholdsvis 300.000 kr. og 500.000 kr., til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

19. marts 2020

J.nr. 2020 - 2417

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 287 af 26. februar 2020 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om at oplyse, hvad provenuet vil være ved at genindføre udligningsskatten på store pensionsudbetalinger ved kombinationer af henholdsvis en sats på 3 pct. og 6 pct. og et bundfradrag på henholdsvis 300.000 kr. og 500.000 kr., til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvad provenuet vil være ved at genindføre udligningsskatten på

store pensionsudbetalinger ved kombinationer af henholdsvis en sats på 3 pct. og 6 pct.

og et bundfradrag på henholdsvis 300.000 kr. og 500.000 kr.? Provenuet bedes opgjort i

umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort

for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og fa-

ste 2020-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2020-

priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på

disponibel indkomst i kroner og øre samt i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10 ind-

komstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes

ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten for samtlige modeller.

Svar

Som led i 2009-skattereformen blev der fra 2011 indført en udligningsskat på store pensi-

onsudbetalinger. Udligningsskatten skal ses i lyset af, at 2009-skattereformens afskaffelse

af mellemskatten og reduktion af bundskattesatsen medførte en markant nedsættelse af

den højeste marginalskat, herunder også for udbetalinger af eksisterende opsparing, der

var fradraget med højere marginalskat.

Udligningsskatten var midlertidig og skulle oprindeligt opkræves fra 2011 til 2019. Fra

2011 til 2014 var satsen på 6 pct. Fra og med 2015 blev udligningsskatten udfaset med 1

pct.-point årligt. Udligningsskatten skulle dermed helt bortfalde i 2020. Udfasningsprofi-

len var fastsat under hensyntagen til, at udligningsskatten så vidt muligt skulle pålægges

opsparing foretaget før 2009-skattereformen, og så vidt muligt ikke opsparing foretaget

efter 2009-skattereformen. Som led i Aftale om finanslovsloven for 2018 blev udlignings-

skatten afskaffet allerede fra 2018.

Udligningsskatten blev betalt af samtlige pensionsudbetalinger (inkl. folkepension), der

oversteg et bundfradrag på 414.700 kr. (2020-niveau). For ægtefæller var der overførsels-

ret af en del af et eventuelt uudnyttet bundfradrag. Udnyttede den ene ægtefælle ikke sit

bundfradrag, kunne der overføres et beløb op til 138.400 kr. af bundfradraget til den an-

den ægtefælle, svarende til ca. 1/3 af bundfradraget.

Det skønnes, at en permanent udligningsskattesats på 3 pct., en udligningsskattegrænse på

300.000 kr. og et maksimalt uudnyttet bundfradrag til overførsel mellem ægtefæller på

100.000 kr. (1/3 af bundfradraget) vil medføre et årligt umiddelbart merprovenu på ca.

360 mio. kr. i 2020-25 og ca. 275 mio. kr. efter tilbageløb,

jf. tabel 1.

En permanent udligningsskat på store pensionsudbetalinger øger den effektive beskatning

af pensionsopsparing. Det vil medføre porteføljeomlægninger fra pensionsordninger til fri

formue. I beregningerne ses der bort fra sådanne porteføljeomlægninger og mulige virk-

ninger på den samlede opsparing. Der ses også bort fra den fortsatte modning af pensi-

onssystemet, hvilket indebærer, at virkningen i 2025 også svarer til den varige virkning.

Provenuvirkningen af de øvrige kombinationer af sats og bundfradrag fremgår af

tabel 1.

Side 2 af 4

Der er stor usikkerhed forbundet med at skønne over adfærdsvirkningerne af en perma-

nent udligningsskat. Da Skattekommissionen i 2009 foreslog en permanent udlignings-

skat,

blev det lagt til grund, at arbejdsudbudseffekten ved udligningsskatten svarer ”til ef-

fekten af en forøgelse af topskattesatsen for de berørte personer”. Da forslaget også be-

rørte den bestående pensionsformue anvendtes imidlertid

”en lidt lavere selvfinansie-

ringsgrad”.

Anvendes på den baggrund en selvfinansieringsgrad på fx 25 pct., udgør merprovenuet

efter tilbageløb og adfærd ca. 210 mio. kr. i varig virkning ved en permanent udlignings-

skattesats på 3 pct. og en udligningsskattegrænse på 300.000 kr.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved en permanent udligningsskat fra 2020

Mio. kr. (2020-niveau)

3 pct. og grænse 300.000 kr.

Umiddelbart merprovenu

Merprovenu efter tilbageløb

Merprovenu efter tilbageløb og adfærd

3 pct. og grænse 500.000 kr.

Umiddelbart merprovenu

Merprovenu efter tilbageløb

Merprovenu efter tilbageløb og adfærd

6 pct. og grænse 300.000 kr.

Umiddelbart merprovenu

Merprovenu efter tilbageløb

Merprovenu efter tilbageløb og adfærd

6 pct. og grænse 500.000 kr.

Umiddelbart merprovenu

Merprovenu efter tilbageløb

Merprovenu efter tilbageløb og adfærd

2020

2021

2022

2023

2024

2025

360

275

210

360

275

210

360

275

210

360

275

210

360

275

210

360

275

210

360

275

210

720

555

415

720

555

415

720

555

415

720

555

415

720

555

415

720

555

415

720

555

415

160

125

160

125

160

125

160

125

160

125

160

125

160

125

Anm.: Det maksimalt uudnyttede bundfradrag til overførsel mellem ægtefæller udgør 1/3 af bundfradraget.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data er fra 2017 fremskrevet til 2020

med forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse,

august 2019.

Det er forudsat, at virkningen på det finanspolitiske råderum for de enkelte år svarer til

virkningen efter tilbageløb og adfærd for disse år. Den varige virkning efter tilbageløb og

adfærd svarer til påvirkningen af den finanspolitiske holdbarhed.

En udligningsskattesats på 3 pct. og en udligningsskattegrænse på 300.000 kr. skønnes at

reducere den gennemsnitlige disponible indkomst for personer i 10. indkomstdecil med

ca. 530 kr., svarende til en reduktion på ca. 0,1 pct. af den disponible indkomst,

jf. tabel 2.

Den disponible indkomst for personer i den 100. percentil skønnes at blive reduceret

med 1.560 kr., svarende til ca. 0,1 pct. af den disponible indkomst,

jf. tabel 3.

Gini-koeffi-

cienten skønnes at blive reduceres med ca. 0,01 pct.,

jf. tabel 4.

Side 3 af 4

Tabel 2. Ændring i disponibel indkomst i 2025 ved udligningsskat fordelt på deciler

Decil

10.

Alle

3 pct. og grænse på 300.000 kr.

Ændr. i kr.

Ændr. i pct.

0,0

-10

0,0

-30

0,0

-60

0,0

-100

0,0

-170

0,0

-530

-0,1

-90

0,0

3 pct. og grænse på 500.000 kr.

Ændr. i kr.

Ændr. i pct.

0,0

-10

0,0

-190

0,0

-20

0,0

6 pct. og grænse på 300.000 kr.

Ændr. i kr.

Ændr. i pct.

0,0

-20

0,0

-60

0,0

-120

0,0

-200

-0,1

-340

-0,1

-1.060

-0,2

-180

-0,1

6 pct. og grænse på 500.000 kr.

Ændr. i kr.

Ændr. i pct.

0,0

-20

0,0

-380

-0,1

-40

0,0

Anm.: 2020-niveau. Indkomstdeciler er opgjort på baggrund af de familieækvivalerede indkomster.

Tabel 3. Ændring i disponibel indkomst i 2025 ved udligningsskat fordelt på 91.-100. percentil

Percentil

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

Alle

3 pct. og grænse på 300.000 kr.

Ændr. i kr.

Ændr. i pct.

-230 -200

0,0

-290

-0,1

-420

-0,1

-300

-0,1

-350

-0,1

-510

-0,1

-630

-0,1

-790

-0,1

-1.560

-0,1

-530

-0,1

3 pct. og grænse på 500.000 kr.

Ændr. i kr.

Ændr. i pct.

-30

0,0

-20

0,0

-30

0,0

-50

0,0

-60

0,0

-90

0,0

-110

0,0

-200

0,0

-290

0,0

-1.010

-0,1

-190

0,0

6 pct. og grænse på 300.000 kr.

Ændr. i kr.

Ændr. i pct.

-450 -400

-0,1

-580

-0,1

-840

-0,2

-600

-0,1

-700

-0,1

-1.030

-0,2

-1.270

-0,2

-1.580

-0,2

-3.120

-0,2

-1.060

-0,2

6 pct. og grænse på 500.000 kr.

Ændr. i kr.

Ændr. i pct.

-60

0,0

-30

0,0

-60

0,0

-100

0,0

-110

0,0

-170

0,0

-230

0,0

-410

-0,1

-580

-0,1

-2.020

-0,1

-380

-0,1

Anm.: 2020-niveau. Indkomstpercentiler er opgjort på baggrund af de familieækvivalerede indkomster.

Tabel 4. Ændring af Gini-koefficient

Grænse på 300.000 kr.

3 pct.

Ændring af Gini-koefficient

-0,01

6 pct.

-0,03

Grænse på 500.000 kr.

3 pct.

-0,0

6 pct.

-0,01

Side 4 af 4