SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om at oplyse provenuvirkningen, hvis der indføres 5 pct. ekstra skat på indkomst over 1 mio. kr., yderligere 5 pct. ekstra skat på indkomst over 2 mio. kr., og slutteligt yderligere 5 pct. ekstra skat på indkomst over 3 mio. kr., til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

19. marts 2020

J.nr. 2020 - 2637

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 284 af 26. februar 2020 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om at oplyse provenuvirkningen, hvis der indføres 5 pct. ekstra skat på indkomst over 1 mio. kr., yderligere 5 pct. ekstra skat på indkomst over 2 mio. kr., og slutteligt yderligere 5 pct. ekstra skat på indkomst over 3 mio. kr., til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen, hvis der indføres 5 pct. ekstra skat på indkomst

over 1 mio. kr., yderligere 5 pct. ekstra skat på indkomst over 2 mio. kr., og slutteligt

yderligere 5 pct. ekstra skat på indkomst over 3 mio. kr.? Ministeren bedes her tage ud-

gangspunkt i samme opgørelsesmåde som i svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 232 (folke-

tingsåret 2018-19, 1. samling), således, at der foretages et provenuskøn på to indkomst-

grundlag

a) personlig indkomst og

b) personlig indkomst tillagt aktieindkomst og kapitalindkomst.

Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og ad-

færd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her

anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen

på råderummet i 2020-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne op-

gjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pct. af disponibel ind-

komst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på

percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koeffici-

enten for samtlige modeller.

Svar

I besvarelsen er beregnet provenu- og fordelingsvirkninger af følgende forslag til højere

skatter udover den eksisterende beskatning, jf. spørgsmålet:



Model 1: 5 pct. skat af indkomst over 1 mio. kr.

Model 2: 5 pct. skat af indkomst over 2 mio. kr.

Model 3: 5 pct. skat af indkomst over 3 mio. kr.

Model 4: En kombination af de ovenstående, hvor indkomst over 1 mio. kr. beskattes

med 5 pct., indkomst over 2 mio. kr. beskattes med 10 pct. og indkomst over 3 mio.

kr. beskattes med 15 pct.

Virkningerne er beregnet på baggrund af to forskellige indkomstgrundlag:

A) Personlig indkomst, der overstiger de angivne beløbsgrænser.

B) Personlig indkomst tillagt aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst, der oversti-

ger de angivne beløbsgrænser.

For indkomstgrundlag A bemærkes, at en højere beskatning af personlig indkomst øger

hovedaktionærernes tilskyndelse til at udbetale en større del af deres arbejdsindkomst

som udbytte. Der er ikke taget højde for dette i de skønnede virkninger.

Ved indkomstgrundlag B er det lagt til grund, at grundlaget opgøres som summen af per-

sonlig indkomst, positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst (efter fradrag for ægte-

fælles eventuelle negative nettokapitalindkomst og aktieindkomst), der tilsammen oversti-

ger de angivne beløbsgrænser på 1 mio. kr., 2 mio. kr. og 3 mio. kr. Det er endvidere lagt

til grund, at den samlede positive nettokapitalindkomst og aktieindkomst indgår i ind-

komstgrundlaget for den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst.

Side 2 af 5

Det er forudsat, at de anførte nye skattesatser beregnes uafhængigt af det skrå skatteloft.

Model 1-3 ville indebære en stigning i marginalskatten svarende til ca. 5 pct.-point for

personer med indkomster over de angivne grænser, mens model 4 vil indebære en margi-

nalskattestigning med op til 15 pct.-point for personer med indkomster over 3 mio. kr.

De foreslåede modeller skønnes at indebære et merprovenu på mellem 0,3 mia. kr. og 3,7

mia. kr. opgjort efter tilbageløb og adfærd samt en reduktion af indkomstforskellene med

mellem 0,04 og 0,48 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenu- og fordelingsvirkninger af forslagene (2025-regler)

Umiddelbar

provenu-

Efter

virkning tilbageløb

Mia. kr.

Indkomstgrundlag A:

Personlig indkomst

- Model 1

- Model 2

- Model 3

- Model 4

Indkomstgrundlag B:

Personlig indkomst tillagt

aktie- og kapitalindkomst

- Model 1

- Model 2

- Model 3

- Model 4

3,4

1,8

1,2

6,4

2,6

1,3

0,9

4,9

1,9

1,1

0,8

3,7

-850

-200

-100

-1.300

-0,24

-0,14

-0,10

-0,48

1,9

0,7

0,4

3,1

1,5

0,6

0,3

2,4

1,1

0,5

0,3

1,8

-500

-100

-50

-650

-0,14

-0,06

-0,04

-0,25

Efter

tilbageløb

og adfærd

Arbejds-

udbud

Antal pers.

Gini-

koefficient

Ændring i

pct.-point

Anm.: Provenuvirkninger er afrundet til nærmeste 100 mio. kr., og arbejdsudbudsvirkninger er afrundet til nærmeste 50 per-

soner. Ved skøn over de afledte dynamiske provenuvirkninger af modellerne med indkomstgrundlag B er der beregnings-

teknisk anvendt de samme selvfinansieringsgrader som i beregningerne med indkomstgrundlag A. Ligeledes er den skøn-

nede arbejdsudbudsvirkning af modellerne med indkomstgrundlag B beregningsteknisk baseret på den beregnede arbejds-

udbudsvirkning af modellerne med indkomstgrundlag A skaleret med det relative provenuforhold. Herved antages implicit,

at ændringer i beskatningen af kapital- og aktieindkomst for den berørte persongruppe har samme afledte provenu- og ar-

bejdsudbudsvirkninger som ændringer i beskatningen af personlig indkomst.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2016 fremregnet til 2020-niveau med

forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse,

august 2019.

Provenuvirkningen i

tabel 1

er lig virkningen for årene 2020-2025 og den varige virkning.

Det er forudsat, at virkningen på det finanspolitiske råderum for de enkelte år svarer til

virkningen efter tilbageløb og adfærd for disse år.

Det skal understreges, at størrelsesordenen af de afledte adfærdsvirkninger er behæftet

med betydelig usikkerhed, navnlig for så vidt angår modellerne med udvidet indkomst-

grundlag inkl. aktie- og kapitalindkomst. Overordnet set er det empiriske grundlag for at

skønne over afledte adfærdsvirkninger mere usikkert for personer med meget høje ind-

komster. Derudover er der større usikkerhed om de afledte adfærdsvirkninger af ændrin-

ger i aktie- og kapitalindkomstbeskatningen, som udover ændringer i arbejdsudbuddet

også indebærer ændringer i opsparingsadfærd og porteføljesammensætning.

Side 3 af 5

De foreslåede modeller skønnes at indebære en reduktion af den disponible indkomst på

mellem 0,1 og 0,7 pct. for hele befolkningen, svarende til mellem 100 og 1.400 kr.,

jf. tabel

2 og tabel 3,

der viser reduktionen i procent af de disponible indkomster og i kroner på

tværs af indkomstdeciler og for de 91-.100. indkomstpercentil (svarende til de percentiler,

der indgår i 10. indkomstdecil). Det er især 10. indkomstdecil, og i særdeleshed den 100.

indkomstpercentil, som vil blive beskattet mere.

Tabel 2. Decil- og percentilvirkninger i pct. af disponibel indkomst (2025-regler)

Indkomstgrundlag A

Personlig indkomst

Model 1

Indkomstdecil

10.

Hele

befolkningen

-0,0

0,0

-0,0

-0,9

-0,2

-0,0

0,0

-0,4

-0,1

-0,0

0,0

-0,3

-0,1

0,0

-0,0

-1,6

-0,4

-0,0

0,0

-0,0

0,0

-0,0

-1,5

-0,4

-0,0

0,0

-0,0

0,0

-0,9

-0,2

-0,0

0,0

-0,0

0,0

-0,6

-0,2

-0,1

0,0

-0,0

0,0

-0,0

-3,0

-0,7

Model 2 Model 3

Model 4

Indkomstgrundlag B

Personlig indkomst samt aktie- og

kapitalindkomst

Model 1 Model 2 Model 3

Model 4

Percentil

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

91.-100.

percentil i alt

-0,1

-0,2

-0,3

-0,5

-0,9

-2,6

-0,9

0,0

-0,0

-0,1

-1,6

-0,4

0,0

-1,1

-0,3

-0,1

-0,2

-0,3

-0,5

-1,1

-5,3

-1,6

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,6

-1,2

-4,9

-1,5

0,0

-0,0

-0,1

-3,4

-0,9

0,0

-0,0

-2,6

-0,6

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,6

-1,3

-10,9

-3,0

Anm.: I beregning af indkomstdeciler er anvendt familieækvivaleret disponibel indkomst.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2016 fremregnet til 2020-niveau med

forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2019.

Side 4 af 5

Tabel 3. Decil og percentilvirkninger i kroner (2025-regler)

Indkomstgrundlag A

Personlig indkomst

Indkomstgrundlag B

Personlig indkomst samt aktie- og

kapitalindkomst

Model 4

Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 1 Model 2 Model 3

Indkomstdecil

10.

Hele

befolkningen

-0

-100

-3.900

-400

-0

-1.500

-200

-0

-900

-100

-0

-100

-6.400

-700

-0

-100

-6.900

-700

-0

-3.600

-400

-0

-2.500

-300

-0

-100

-0

-100

-13.100

-1.400

Percentil

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

91.-100.

percentil i alt

-100

-200

-400

-600

-800

-1.400

-2.100

-5.000

-28.700

-3.900

-0

-100

-500

-14.800

-1.500

-8.900

-900

-100

-200

-400

-500

-600

-800

-1.400

-2.200

-5.500

-52.400

-6.400

-200

-400

-500

-600

-900

-1.700

-2.600

-6.100

-56.700

-6.900

-0

-100

-600

-35.900

-3.600

-200

-400

-500

-600

-900

-1.700

-2.700

-6.700

-25.700 -118.200

-2.500

-13.100

Anm.: Effekten er beregnet pr. voksen i familien, og tabellens tal er afrundet til nærmeste 100 kr.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2016 fremregnet til 2020-niveau med

forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2019.

Forslagene vil indebære en stigning i marginalskatten for de berørte og dermed en reduk-

tion af arbejdsudbuddet og den samlede velstand. En højere beskatning af aktie- og kapi-

talindkomst kan derudover reducere opsparingen og føre til en mindre efficient porteføl-

jesammensætning af husholdningernes formue, hvilket ligeledes kan reducere den sam-

lede velstand.

Side 5 af 5