Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2166794_0001.png
23. marts 2020
J.nr. 2020 - 2964
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 283 af 26. februar 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at beskatte kapitalindkomst og aktieindkomst som lønindkomst, til skatteministeren
2166794_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at beskatte kapitalindkomst og aktieind-
komst som lønindkomst? Ministeren bedes her tage udgangspunkt i samme opgørelses-
måde som i svar på SAU alm. del
–
spørgsmål 238 (folketingsåret 2016-17), således at der
foretages et provenuskøn over
a) beskatning af kapitalindkomst som arbejdsindkomst,
b) beskatning af aktieindkomst som arbejdsindkomst og
c) beskatning af både kapitalindkomst og aktieindkomst som arbejdsindkomst.
Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og ad-
færd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her
anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen
på råderummet i 2020-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne op-
gjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pct. af disponibel ind-
komst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på
percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koeffici-
enten for samtlige modeller.
Svar
Det er, jf. besvarelsen af SAU alm. del
–
spm. 238 af 22. februar 2017, beregningsmæssigt
forudsat, at kun positiv nettokapitalindkomst beskattes som lønindkomst, mens nuvæ-
rende regler fastholdes for negativ nettokapitalindkomst. Kapitalindkomst består blandt
andet af renteindtægter og -udgifter, gevinster og tab på obligationer, lejeindtægter fra
ejendomme samt afkast af virksomhed. De fleste skatteydere har negativ nettokapitalind-
komst, da renteudgifter til realkreditlån mv. er den største post i kapitalindkomsten. Hvis
negativ nettokapitalindkomst skulle indgå i skatteberegningen på lige fod med lønind-
komst, ville skatteværdien af rentefradraget blive forhøjet væsentligt.
Det er endvidere, jf. besvarelsen af SAU alm. del
–
spm. 238 af 22. februar 2017 samt be-
svarelsen af SAU alm. del
–
spm. 531 af 24. juni 2016, beregningsmæssigt forudsat, at kun
positiv nettoaktieindkomst beskattes som lønindkomst
1
. Det forudsættes konkret, at tab
på noterede aktier kan modregnes i gevinster på noterede aktier (kildeartsbegrænsning),
og tab i unoterede aktier kan modregnes i gevinster på både noterede og unoterede aktier,
men at negativ nettoaktieindkomst ikke kan fratrækkes i arbejdsindkomsten, samt at det
ikke er muligt at overføre negativ nettoaktieindkomst til senere år (til modregning i disse
års aktieindkomst), og at skatteværdien af et ikke udnyttet tab ikke kan modregnes i andre
indkomstskatter.
De skønnede virkninger af særligt ændringer i aktieindkomstbeskatningen bør ses i lyset
af, at aktieindkomsten erfaringsmæssigt svinger en del fra år til år, hvorimod skønnene
bygger på data fra ét år.
1
Besvarelsen af SAU alm. del spm. 238 (FT-året 2016-17) tager udgangspunkt i besvarelsen af SAU alm. del spm. 531 (FT-
året 2015-16), der igen følger anvendt beregningsgrundlag i besvarelsen af SAU alm. del spm. 472 (FT-året 2013-14).
Side 2 af 5
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at beskatte kapitalindkomst og aktieindkomst som lønindkomst, til skatteministeren
2166794_0003.png
Hertil kommer, at der er meget betydelig usikkerhed om de afledte adfærdsvirkninger af
en højere marginalbeskatning af kapital- og aktieindkomst, som omfatter afledte virknin-
ger på såvel arbejdsudbuddet som opsparing og porteføljesammensætning. Hertil kom-
mer
–
for så vidt angår ændringer i aktieindkomstbeskatningen
–
afledte virkninger på de
såkaldte hovedaktionærers indkomsttransformation mv. De nedenfor skønnede afledte
adfærdsvirkninger afspejler i udgangspunktet alene ændringer i arbejdsudbuddet.
Tabel 1. Samlede virkninger af ændringer i kapital- og aktieindkomstbeskatningen
Mia. kr. (2020-niveau)
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Varigt
a. Beskatning af kapitalindkomst som arbejdsindkomst
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
1,0
0,8
0,6
0,9
0,7
0,5
0,9
0,7
0,5
0,9
0,7
0,5
0,9
0,7
0,5
0,9
0,7
0,5
2,3
1,8
1,3
b. Beskatning af aktieindkomst som arbejdsindkomst
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
7,9
6,1
4,6
7,9
6,1
4,6
7,9
6,1
4,6
7,9
6,1
4,6
7,9
6,1
4,6
7,9
6,1
4,6
7,9
6,1
4,6
c. Beskatning af både kapitalindkomst og aktieindkomst som arbejdsindkomst
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
Model
Afledt virkning på arbejdsudbud, fuldtidspersoner
Fordelingsvirkning målt ved Gini-koefficient, pct.-point
8,9
6,9
5,2
8,9
6,8
5,1
8,9
6,8
5,1
8,9
6,8
5,1
8,9
6,8
5,1
a.
-150
-0,04
8,9
6,8
5,1
b.
-650
-0,37
10,3
7,9
6,0
c.
-700
-0,42
Anm.: Provenuvirkninger er afrundet nærmeste 100 mio. kr. Virkningen på arbejdsudbuddet er afrundet til nærmeste 50
fuldtidspersoner. For virkningen efter tilbageløb og adfærd er forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct. Den varige virk-
ning tager højde for rentenormalisering fra Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2016 fremregnet til 2020-niveau med
forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse,
august 2019.
a. Virkning af beskatning af kapitalindkomst som arbejdsindkomst
Beskatning af positiv nettokapitalindkomst som arbejdsindkomst medfører, at positiv net-
tokapitalindkomst indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget samt i grundlagene for
beskæftigelses- og jobfradraget, mens kapitalindkomsten efter fradrag af arbejdsmarkeds-
bidrag indgår i den skattepligtige indkomst.
Det skønnes at indebære en umiddelbar provenuvirkning på 1,0 mia. kr. i 2020, 0,9 mia. kr.
i 2021-2025 og 2,3 mia. kr. varigt,
jf. tabel 1 (første blok).
Den skønnede varige virkning af-
spejler, at der er forudsat en gradvis normalisering i årene efter 2025 af det aktuelt meget
lave renteniveau. Provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd skønnes til 0,6 mia. kr. i
2020, 0,5 mia. kr. 2021-2025 og 1,3 mia. kr. varigt. Det er forudsat, at virkningen på det
finanspolitiske råderum for de enkelte år svarer til virkningen efter tilbageløb og adfærd for
Side 3 af 5
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at beskatte kapitalindkomst og aktieindkomst som lønindkomst, til skatteministeren
2166794_0004.png
disse år. Det skal understreges, at der er betydelig usikkerhed om de afledte adfærdsvirk-
ninger, som ikke nødvendigvis fuldt ud afspejler virkningerne af ændret opsparing og por-
teføljesammensætning mv.
Tiltaget skønnes at reducere arbejdsudbuddet med ca. 150 fuldtidspersoner samt at redu-
cere indkomstforskellene med 0,03 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,
jf. tabel 1 (nederst).
De skønnede virkninger på de disponible indkomster i kroner og i procent er vist i
tabel 2
(de to første søjler).
b. Beskatning af aktieindkomst som arbejdsindkomst
Beskatning af positiv aktieindkomst som arbejdsindkomst skønnes at indebære et umid-
delbart merprovenu på 7,9 mia. kr. i årene 2020-2025 samt en provenuvirkning efter tilba-
geløb og adfærd på 4,6 mia. kr. i 2020-2025,
jf. tabel 1 (anden blok).
Det er forudsat, at virk-
ningen på det finanspolitiske råderum for de enkelte år svarer til virkningen efter tilbage-
løb og adfærd for disse år. Det skal understreges, at der er meget betydelig usikkerhed om
de afledte adfærdsvirkninger, som blandt andet ikke tager højde for ændret indkomst-
transformation for hovedaktionærer.
Tiltaget skønnes at reducere arbejdsudbuddet med ca. 650 fuldtidspersoner samt at redu-
cere indkomstforskellene med ca. 0,37 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,
jf. tabel 1
(nederst).
De skønnede virkninger på de disponible indkomster i kroner og i procent er vist
i
tabel 2 (de to midterste søjler).
c. Beskatning af både kapital- og aktieindkomst som arbejdsindkomst
Hvis både positiv nettokapitalindkomst og nettoaktieindkomst beskattes som arbejdsind-
komst, skønnes det at indebære et umiddelbart merprovenu på 8,9 mia. kr. i årene 2020-
2025 og 10,3 mia. kr. varigt samt en provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd på 5,2
mia. kr. i 2020, 5,1 mia. kr. i 2021-2025 og 6,0 mia. kr. varigt,
jf. tabel 1(tredje blok).
Det er
forudsat, at virkningen på det finanspolitiske råderum for de enkelte år svarer til virknin-
gen efter tilbageløb og adfærd for disse år. Som nævnt er der væsentlig usikkerhed om de
afledte adfærdsvirkninger.
De to tiltag skønnes tilsammen at reducere arbejdsudbuddet med ca. 700 fuldtidspersoner
samt at reducere indkomstforskellene med ca. 0,42 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,
jf. tabel 1 (nederst).
De skønnede virkninger på de disponible indkomster i kroner og i pro-
cent er vist i
tabel 2 (de to sidste søjler).
Side 4 af 5
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at beskatte kapitalindkomst og aktieindkomst som lønindkomst, til skatteministeren
2166794_0005.png
Tabel 2. Fordelingsvirkninger af ændringer i kapital- og aktieindkomstbeskatningen
c. Beskatning af
både kapital- og ak-
tieindkomst som ar-
bejdsindkomst
a. Beskatning af ka-
pitalindkomst som
arbejdsindkomst
b. Beskatning af ak-
tieindkomst som ar-
bejdsindkomst
Gennemsnitlig ændring i den disponible indkomst
Indkomstdecil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Befolkningen i alt
Indkomstpercentil
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
98.
99.
100.
Tiende decil i alt
Kr.
-30
-20
-30
-40
-40
-50
-60
-70
-150
-1.480
-200
Kr.
-210
-320
-260
-260
-320
-410
-600
-1.010
-1.400
-10.100
-1.480
Pct.
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,3
-0,1
Pct.
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,2
-0,8
-0,3
Kr.
-80
-140
-150
-280
-360
-440
-590
-920
-1460
-12.440
-1.750
Kr.
-2350
-2260
-3.040
-3.020
-3.720
-4.020
-6.270
-7.240
-11.970
-81.220
-12.440
Pct.
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,2
-0,2
-0,3
-0,4
-2,3
-0,7
Pct.
-0,5
-0,7
-0,7
-0,7
-0,8
-0,9
-1,2
-1,4
-2,0
-6,3
-2,3
Kr.
-100
-160
-180
-310
-400
-490
-660
-990
-1630
-14.030
-1970
Kr.
-2.550
-2.630
-3.350
-3.360
-4.130
-4.550
-7.000
-8.340
-13.600
-91.580
-14.030
Pct.
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,2
-0,2
-0,2
-0,3
-0,5
-2,6
-0,8
Pct.
-0,6
-0,7
-0,8
-0,8
-0,9
-1,0
-1,3
-1,6
-2,2
-7,1
-2,6
Anm.: Indkomstdeciler er opgjort på baggrund af familieækvivalerede indkomster i 2016. De procentvise ændringer i den
gennemsnitlige disponible indkomst er opgjort på baggrund af familieækvivalerede beløbsstørrelser. For de gennemsnitlige
ændringer i de disponible indkomster i kroner medregnes kun voksne.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2016 fremregnet til 2020-niveau med
forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse,
august 2019.
Side 5 af 5