SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om, hvor mange borgere reguleringerne er fordelt på, hvad den gennemsnitlige regulering har udgjort m.v., jf. svar på SAU alm. del

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

29. april 2020

J.nr. 2020 - 2243

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 266 af 24. februar 2020 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Julie Lungholt

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om, hvor mange borgere reguleringerne er fordelt på, hvad den gennemsnitlige regulering har udgjort m.v., jf. svar på SAU alm. del - spm. 165., til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 165 oplyse,

a) hvor mange borgere reguleringerne er fordelt på, og

b) hvad den gennemsnitlige regulering har udgjort?

Opreguleringerne bedes opgjort som henholdsvis opreguleringer og nedreguleringer. Der

bedes foretages en opdeling i forhold til momsreguleringer og indkomstreguleringer. Mi-

nisteren bedes ligeledes oplyse, hvad reguleringerne mere præcist dækker over, altså hvilke

typer fejl der er konstateret. Ligeledes bedes ministeren oplyse, hvor mange bødesager,

der er rejst i kølvandet på sagerne. I forlængelse af ovenstående bedes ministeren oplyse,

hvornår tal for ovenstående forventes at foreligge for 2019 og oversende dem, når de fo-

religger, og oversende afrapporteringen af kontrolprojektet for deleøkonomi 2018.

Svar

Jeg har modtaget følgende fra Skattestyrelsen, som jeg kan henholde mig til:

”Indledningsvist

skal det nævnes, at Skattestyrelsen generelt opgør kontroller som kontrol

af én skatte- eller afgiftsart hos én person/virksomhed/juridisk person (CVR/cpr.nr.) i ét

indkomstår. Antallet af kontroller svarer dermed ikke direkte til antallet af kontrollerede

udbydere/borgere, og den gennemsnitlige nettoregulering er i besvarelsen derfor opgjort

pr. kontrol i overensstemmelse med Skattestyrelsens normale opgørelsesmetode.

Det bemærkes endvidere, at der i tabel 1 er en difference i antallet af kontroller og brutto-

reguleringer

for ’Projekt deleøkonomi’ for 2018

i forhold til det opgjorte i svaret på SAU

alm. del

–

spm. 165. I svaret på SAU alm. del

–

spm. 165 er der samlet set opgjort et brut-

toreguleringsbeløb for 2018 på 17.937.195 kr., og antallet af kontroller samlet set er op-

gjort til 1.012. I tabel 1 fremgår det, at bruttoreguleringsbeløbet i 2018 var på 26.771.592

kr., og at antallet af kontroller var 1.204. Forskellen skyldes, at der i svar på SAU alm. del

–

spm. 165 fejlagtigt ikke var medtaget en række kontroller vedrørende platformsbaserede

kørselstjenester. Derudover indgik der i svar på SAU alm. del

–

spm. 165 kontroller, som

blev påbegyndt i 2018, men først blev afsluttet i starten af 2019. I nedenstående opgørelse

indgår de i 2019.

Af tabel 1 fremgår antal kontroller og reguleringer for

’Projekt deleøkonomi’ i hhv. 2018

og 2019.

Tabel 1. Oversigt over antal kontroller og reguleringer i 2018 og 2019

for ’Projekt deleøkonomi’

2018

Antal kontroller

Bruttoreguleringer

Nettoreguleringer

2019

3.627

62.669.177 kr.

61.729.779 kr.

17.020 kr.

1.204

26.771.592 kr.

25.216.634 kr.

20.944 kr.

Gennemsnitlig nettoregulering pr. kontrol

Kilde: Skattestyrelsen

1) Skattestyrelsen opgør kontroller som kontrol af én skatte- eller afgiftsart hos én person/virksomhed/juridisk person (CVR/cpr.nr.) i ét ind-

komstår

Side 2 af 5

2) Bruttoreguleringer er opgjort som skattemæssige forhøjelser og nedsættelser lagt sammen og tillagt moms og lønsumsgift. Moms og løn-

sumsafgift udgør for 2018 hhv. 2.264.359 kr. og 187.758 kr. Moms og lønsumsafgift udgør for 2019 hhv. 5.749.410 kr. og 682.913 kr. Data er

trukket i Skattestyrelsens systemer den 2. marts 2019.

3) Nettoreguleringer er opgjort som skattemæssige forhøjelser fratrukket skattemæssige nedsættelser og tillagt moms og lønsumsafgift. Moms

og lønsumsafgift udgør hhv. 2.264.359 kr. og 187.758 kr. Moms og lønsumsafgift udgør for 2019 hhv. 5.749.410 kr. og 682.913 kr. Data er truk-

ket i Skattestyrelsens systemer den 2. marts 2019.

Konstaterede fejl og antal sager til vurdering af strafansvar

’Projekt

deleøkonomi’ har for årene 2018 og 2019 primært fokuseret på 1) arbejdsplat-

forme, som udbyder arbejdsydelser, 2) kapitalplatforme, som typisk forestår udlejning af

kapitalgoder såsom bil, båd og bolig, og 3) platformsbaserede kørselstjenester.

Herunder beskrives, hvad reguleringerne typisk dækker over, samt antallet af sager, der er

oversendt til vurdering af strafansvar.

1. Arbejdsplatforme

For så vidt angår arbejdsplatforme, er der typisk foretaget reguleringer, fordi udbyderne

helt eller delvist mangler at medregne indtægterne formidlet via arbejdsplatformene.

Der er en del udbydere, som har indtægter i en størrelsesorden, så de også skal afregne

moms. Her har udbyderne typisk ikke være registreret som momspligtige og har derfor

fået efterbetalingskrav på moms. Efterbetalingskravene i de enkelte sager har ikke haft et

omfang, hvor det har givet anledning til at sende sager til ansvarsvurdering.

Enkelte udbydere er også blevet reguleret for andre forhold fx uberettiget foretagne fra-

drag. Den enkelte udbyder har typisk ikke haft nogle udgifter i forbindelse med de ind-

tægter, som er formidlet via arbejdsplatformene. Efterkontroller og vejledning rettet mod

arbejdsplatforme og udbyderne fortsætter i 2020.

2. Kapitalplatforme

I de sager, hvor der er foretaget regulering, er dette hovedsageligt sket, fordi udbyderne

helt eller delvist mangler at oplyse indtægterne formidlet via kapitalplatformen. Udbydere

har herefter primært valgt at benytte bundfradragsmetoden, hvor man har ret til et bund-

fradrag uden dokumentation for udgifterne.

Endvidere er der udbydere, som ikke har afregnet moms ved korttidsudlejning af værel-

ser. Udbyderne har her typisk ikke været registreret som momspligtige og har derfor fået

efterbetalingskrav på moms. Enkelte udbydere er også blevet reguleret for andre forhold

fx uberettiget foretagne fradrag. Efterkontroller og vejledning rettet mod udbydere på ka-

pitalplatforme fortsætter i 2020.

2.1 Sager vurderet for strafansvar

Skattestyrelsens Straffesagsenhed har indtil videre modtaget 47 sager vedr. kapitalplat-

forme til vurdering af strafansvar. Sagerne er modtaget i perioden fra den 1. juni 2018 til

den 14. november 2019. 31 af de 47 modtagne sager er færdigbehandlet. Det fremgår af

nedenstående tabel 2, hvordan sagerne er afsluttet. Samtlige sager er afsluttet administra-

tivt af Skattestyrelsens Straffesagsenhed.

Side 3 af 5

Tabel 2. Afsluttede straffesager vedr. kontrolprojektet om deleøkonomi for 2018

Sager

Bøde

Advarsel

Henstilling

Henlæggelse

I alt

Kilde: Skattestyrelsen

1) Bødestraf benyttes i sager, der beløbsmæssigt ligger under grænsen for, hvornår der kan idømmes frihedsstraf, dvs. sager, hvor de forsætligt

unddragne skatter og afgifter er under 250.000 kr., og sager, hvor den pågældende har handlet groft uagtsomt uanset beløbsstørrelse.

2) Advarsel benyttes, hvor der kunne pålægges bødestraf, men hvor strafværdigheden vurderes at være lav.

3) Henstilling benyttes, når det kan konstateres, at der er sket en overtrædelse, men det ikke kan bevises, at den pågældende har handlet for-

sætligt eller groft uagtsomt.

4) Henlæggelse benyttes, hvor det ikke kan bevises, at der er sket en strafbar overtrædelse.

Antal

3. Kørselstjenester

I de sager, hvor der er foretaget regulering, er det hovedsageligt sket, fordi udbyderne helt

eller delvist mangler at medregne indtægterne formidlet via kørselstjenesten. Udbyderen

har her typisk ikke gemt dokumentation for de udgifter, som vedkommende har haft. I

disse sager gives derfor typisk et skønsmæssigt fradrag for udgifter.

Udbyderne skal også afregne moms af formidlingsprovisionen betalt til kørselstjenesten,

ligesom en del af dem er lønsumsafgiftspligtige. Udbyderne har typisk ikke være registre-

ret som hverken lønsumsafgifts- eller momspligtige og har derfor fået efterbetalingskrav

på lønsumsafgift og/eller moms. Enkelte udbydere er også blevet reguleret for andre for-

hold fx uberettiget foretagne fradrag. Der er på nuværende tidspunkt ikke oversendt sager

til ansvarsvurdering vedrørende en platformsbaseret kørselstjeneste i regi af kontrolpro-

jektet om deleøkonomi. Efterkontroller rettet mod udbyderne på kørselstjenester fortsæt-

ter i 2020.”

Jeg vil afslutningsvist

nævne, at den efterspurgte afrapportering for ’Projekt deleøkonomi’

for 2018 indeholder oplysninger om navngivne virksomheder, der som udgangspunkt er

omfattet af den særlige tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1. Efter denne

bestemmelse har skattemyndighederne ubetinget tavshedspligt over for uvedkommende

med hensyn til oplysninger om en fysisk eller juridisk persons økonomiske, erhvervsmæs-

sige eller privatlivet tilhørende forhold. Denne bestemmelse gælder også mig som skatte-

minister.

Jeg kan undtagelsesvist videregive tavshedsbelagte oplysninger til Folketinget, såfremt op-

lysningerne skønnes at være af afgørende betydning for Folketingets stillingtagen til en

bestemt sag, dvs. enten et lovforslag eller anden sag, som behandles i Folketinget.

Side 4 af 5

Det er vurderingen, at der i det foreliggende tilfælde ikke er grundlag for at tilsidesætte

beskyttelseshensynene bag den særlige tavshedspligt og udlevere oplysninger vedrørende

specifikke navngivne virksomheder.

Side 5 af 5