SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om at oversende en liste over fradrag, som relaterer sig til henholdsvis beskatning af selskaber, boligbeskatning og beskatning af jord, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

30. juni 2020

J.nr. 2020 - 2088

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 247 af 11. februar 2020 (alm. del).

Morten Bødskov

/ Claus F. Houmann

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om at oversende en liste over fradrag, som relaterer sig til henholdsvis beskatning af selskaber, boligbeskatning og beskatning af jord, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oversende en udtømmende liste over fradrag, som relaterer sig til hen-

holdsvis beskatning af selskaber, boligbeskatning og beskatning af jord med angivelse af,

hvilket provenu det vil generere at afskaffe de enkelte fradrag, ligesom det gør sig gæl-

dende i svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 119 for personbeskatning.

Svar

Jeg skal indledningsvist beklage det sene svar.

Visse beskatningselementer er udformet som skattefradrag, selvom de lige så vel kunne

udformes som periodeafgrænsninger eller ved nedsatte skattesatser. Det er således ikke

sikkert, at et beskatningselement er udformet som et fradrag nødvendigvis er udtryk for

en særlig skattemæssig begunstigelse,

jf. nedenstående beskrivelse vedr. fradrag på selskabsområdet.

En mere retvisende opgørelse af sådanne skattemæssige begunstigelser opnås ved at se på

de såkaldte skatteudgifter, der er defineret

som en gunstig afvigelse fra en skattemæssig reference-

ramme.

Skatteministeriet opgør årligt omfanget af skatteudgifter i forbindelse med Skatte-

økonomisk Redegørelse, senest i

Skatteøkonomisk Redegørelse 2019.

Nedenstående opgørelser af værdien af skattefradrag vedr. selskabs- bolig- og jordbeskat-

ning bør således fortolkes med varsomhed.

Fradrag på selskabsskatteområdet

Selskabsskatten indebærer overordnet set, at selskaber beskattes af det overskud, der er

forbundet med deres værdiskabelse i Danmark. Ved opgørelsen af selskabernes skatte-

pligtige indkomst (skattebasen) er der typisk fuld fradragsret for de omkostninger, der er

forbundet med erhvervelsen af indkomsten,

jf. figur 1.

Figur 1. Opgørelse af selskabsskattebasen

Kilde: Skatteministeriet.

Det drejer sig fx om løbende driftsomkostninger såsom aflønning af medarbejdere, hus-

leje og lignende. Desuden er der fradrag for finansieringsudgifter i form af renteudgifter

og kurstab på lån. Fradrag for finansieringsudgifter er dog pålagt visse begrænsninger,

hvis disse udgifter er meget høje sammenlignet med blandt andet selskabets aktiver. Med

Side 2 af 4

visse begrænsninger har selskaberne desuden mulighed for at modregne eventuelle under-

skud fra tidligere år i den skattepligtige indkomst for indeværende år. Investeringsudgifter

knyttet til aktiver som fx maskiner og bygninger er typisk ikke fuldt ud fradragsberetti-

gede i anskaffelsesåret, men kan i stedet fratrækkes i opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst i form af afskrivninger over en længere årrække. Det har til formål at sikre, at der

kan fradrages omkostninger til aktiverne i takt med, at de anvendes i værdiskabelsen.

Det er ikke muligt på baggrund af Skatteministeriets systemer at opgøre selskabernes fra-

dragsberettigede udgifter på de enkelte kategorier og de skønnede provenuvirkninger skal

derfor tages med forbehold.

I nedenstående oversigt er ikke medtaget provenuvirkningen ved en ophævelse af fradrag

for omkostninger, som ikke vurderes at kunne gennemføres inden for rammerne af det

nuværende selskabsskattesystem, hvor beskatningen tager udgangspunkt i virksomheder-

nes værdiskabelse (overskud) og ikke i f.eks. deres omsætning. Der er således ikke medta-

get fradrag, hvor en ophævelse vil medføre, at beskatningen ofte vil overstige selskaber-

nes overskud, da de herved bliver urentable og må forventes afviklet. Det drejer sig bl.a.

om selskabers fradrag for lønudgifter og andre driftsomkostninger, ordinære skattemæs-

sige afskrivninger på deres kapitalapparatet samt finansieringsudgifter.

tabel 1

er derfor primært fokuseret på de fradrag og afskrivninger, der er mere gunstige

end det øvrige selskabsskattesystem tilsiger. Disse såkaldte skatteudgifter består dels af

fradrag for udgifter, der ikke direkte kan anses som afholdt mhp. at opretholde virksom-

hedernes indtjening. Det gælder f.eks. selskabers muligheder for at fradrage pengegaver til

kulturinstitutioner. Dels består skatteudgifterne af, at afskrivningsreglerne på visse områ-

der er mere fordelagtige end levetiden på de underlæggende aktiver tilsiger. Det gælder fx

udgifter til så aktiver og aktiver med kort levetid, der kan straksafskrives ved anskaffelsen.

Desuden er medtaget en generel ophævelse af virksomheders mulighed for at fradrage

tidligere års underskud, da en ophævelse isoleret set ikke medføre at selskabernes skatte-

base udvides til at omfatte mere end årets overskud.

Tabel 1. Oversigt over fradrag på selskabsskatteområdet

Umiddelbar

provenuvirkning

9.000

700

275

1.820

(Mio. kr. 2020-niveau)

Fradrag for tidligere års underskud

Afskrivninger på kunstkøb

Straksafskrivninger af udgifter til software og driftsmidler til forskning og forsøg

Fradrag for pengegaver til kulturinstitutioner mv.

Investeringsvindue for kulbrinteindvindingsvirksomhed i perioden 2017-2025

Straksafskrivninger for udgifter til knowhow eller patentrettigheder

Straksafskrivninger af udgifter til små aktiver og aktiver med kort levetid

Straksfradrag for udgifter til forskning og udvikling (F&U-fradrag)

Kilde: Skatteministeriet

Side 3 af 4

Fradrag i beskatningen af bolig og jord

På bolig- og jordbeskatningsområdet er en række skattemæssige begunstigelser, jf. Skatte-

ministeriets opgørelse af skatteudgifter i Skatteøkonomisk Redegørelse. Eksempelvis be-

skattes boligejere, der har købt boligen før den 2. juli 1998 eller er pensionister lempeligt.

Der er dog ikke tale om fradrag, men nedslag i ejendomsværdiskatten. Tilsvarende betaler

landbrug væsentligt mindre i grundskyld end øvrige erhverv, men her er også primært tale

om nedslag i beskatningen.

Der er kun ét formelt fradrag i beskatning af bolig eller jord, hvilket er det

såkaldte ”fra-

drag for forbedring af grundværdien”,

jf. tabel 2.

Fradraget er dog ophævet med virkning

fra 2013 med en længerevarende overgangsordning, idet de grundforbedringsfradrag, der

eksisterede ultimo 2012, videreføres i op til 30 år.

Tabel 2. Oversigt over fradrag i beskatningen af bolig og jord

Umiddelbar

provenuvirkning

450

Mio. kr. (2020-niveau)

Fradrag for forbedringer af grundværdien (under udfasning)

Anm: Skatteministeriet er ikke i besiddelse af aktuelle data vedr. grundforbedringsfradraget, da grundskylden aktuelt admi-

nistreres af kommunerne. Skønnet er derfor behæftet med stor usikkerhed.

Kilde: Skatteministeriet

Side 4 af 4