Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2156281_0001.png
28. februar 2020
J.nr. 2020
2041
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 245 af 10. februar 2020 (alm. del).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 245: Spm. om, hvornår Skatteforvaltningen forventes at kunne have et system klar til at håndtere opgørelse og beskatning af afkast fra salg af udlejningsejendomme renoveret efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, til skatteministeren
2156281_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvornår Skatteforvaltningen forventes at kunne have et system klar
til at håndtere opgørelse og beskatning af afkast fra salg af udlejningsejendomme renove-
ret efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2 inden for en bestemt tidsperiode efter opkøbet
af ejendommen, som omtalt i artiklen ”K: Simpel ændring af Blackstone-indgreb
vil lade
andelshavere gå fri” bragt i Altinget den 7. februar 2020?
Svar
Det anføres i artiklen, at et simpelt og mere præcist indgreb over for udenlandske ejen-
domsselskaber ville være at lave en afkastbeskatning ved salg af en ejendom efter kort tid.
Hertil bemærkes, at allerede efter de gældende regler beskattes selskaber af avancen ved
salg af fast ejendom, herunder ved salg af udlejningsejendomme. Det gælder, uanset om
ejendommen sælges efter kort eller lang ejertid. Både danske og udenlandske selskaber,
herunder udenlandske kapitalfonde, beskattes ved salg af danske ejendomme.
Man kan naturligvis overveje at skærpe beskatningen, så den bliver højere ved et salg in-
den for en ejertid på f.eks. 5 år.
Et sådant indgreb vil imidlertid ikke have den store effekt. Det skyldes, at selskaber
her-
under udenlandske kapitalfonde
ofte tilrettelægger deres ejerskab på en sådan måde, at
de ikke behøver at sælge selve ejendommen. Det ses således ofte, at selskaberne placerer
ejendommen i et separat datterselskab. Når investeringen skal afvikles efter nogle år, sker
det ikke ved salg af selve ejendommen (hvilket ville have udløst beskatning), men ved salg
af aktierne i datterselskabet. Et sådant aktiesalg udløser ikke beskatning.
Det vil heller ikke være en farbar løsning i relation til udenlandske kapitalfonde at indføre
beskatning af gevinster ved afståelse af aktier i ejendomsselskaber. Det skyldes, at det ikke
er muligt for Danmark generelt at indføre beskatning af udenlandske selskabers gevinster
på aktier i ejendomsselskaber.
Det følger således af de fleste dobbeltbeskatningsaftaler, som Danmark har indgået, at be-
skatningsretten til aktiegevinster tillægges det land, hvor selskabet er hjemmehørende. Når
det selskab, der afstår aktierne i ejendomsselskabet, er hjemmehørende i udlandet og ikke
har fast driftssted i Danmark, har Danmark således ikke mulighed for at beskatte selska-
bets aktiegevinster. Der henvises supplerende til mine svar på SAU alm. del spørgsmål 35
og 73 (Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)), hvor jeg har redegjort nærmere for, at det
ikke kan anses for en mulig løsning at sikre Danmark beskatningsretten til udenlandske
ejendomsselskabers ejendomsavancer ved ændringer af Danmarks dobbeltbeskatningsaf-
taler.
Det indgreb, der foreslås i artiklen, vil således ikke have nogen særlig effekt i forhold til
udenlandske ejendomsselskaber.
Jeg kan tilføje, at regeringen er fuldt ud opmærksom på de problemstillinger som uden-
landske selskabers opkøb af danske ejendomme kan medføre. Boligministeren har den 30.
januar 2020 indgået aftale med Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF og Alternativet om
ændringer i boligreguleringsloven, der skal sikre et opgør med kortsigtede boligspekulan-
ter.
Side 2 af 2