SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: MFU spm. om at oplyse statens nettoindtægter fra Nordsøen i perioden 2019 til 2050, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

11. november 2019

J.nr. 2019 - 10272

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 24 af 23. oktober 2019 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT).

Morten Bødskov

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: MFU spm. om at oplyse statens nettoindtægter fra Nordsøen i perioden 2019 til 2050, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes i forlængelse af svarene på KEF alm. del

–

spørgsmål 33 og 34 (2018-

19, 2. samling) oplyse statens nettoindtægter fra Nordsøen i perioden 2019 til 2050. Det

vil sige indtægterne fratrukket de udgifter, som er forbundet med statens aktiviteter i

Nordsøen som f.eks. nye investeringer og deraf voksende nedtagningsomkostninger og

andre relevante omkostninger. Ministeren bedes desuden redegøre for, hvorfor regerin-

gens skøn over indtægter fra Nordsøen er markant højere end vurderingen fra Det Øko-

nomiske Råds formandskab, som vurderer, at de samlede indtægter i perioden frem mod

2050 kun udgør 67 mia. kr., jf. artiklen på berlingske.dk

den 23. oktober 2019 ”Vismænd:

Indtægter fra Nordsøen falder drastisk de kommende år”.

Svar

Tallene i svaret på KEF alm. del

–

spm. 33 angiver statens skønnede nettoindtægter fra

Nordsøen i perioden 2019 til 2050. Det vil sige indtægterne fratrukket de udgifter, som er

forbundet med statens aktiviteter i Nordsøen, herunder fx investeringer via Nordsøfon-

den og nedtagningsomkostninger. Det svarer til Skatteministeriets sædvanlige principper.

Forskellen i Skatteministeriets og Det Økonomiske Råds formandskabs skøn over ind-

tægter fra Nordsøen skyldes overordnet tre forhold. For det første en forskel i skønnet

for de fremtidige oliepriser, for det andet en forskel i den skønnede fremtidige produk-

tion i Nordsøen og for det tredje beregningstekniske forskelle.

For så vidt angår

olieprisen

oplyser De Økonomiske Råds Sekretariat (DØRS), at de anta-

ger en oliepris på 65 $/tønde i 2019, 63 $/tønde i 2020 og derefter en årlig nominel stig-

ning på 5 pct. til 2025. Efter 2025 forudsættes en underliggende inflation i olieprisen på

1,75 pct. om året.

Svaret på KEF alm. del.

–

spm. 33 benytter to olieprisscenarier fra Det Internationale

Energiagentur, hhv. New Policies scenariet og Sustainable Development scenariet. I

begge scenarier vægtes priserne med olieprisfutures. Vægtningen sænker i begge tilfælde

priserne.

DØRS’ skøn

for olieprisen er væsentligt lavere end i New Policies scenariet.

For så vidt angår

produktionen af olie og gas

udarbejder Energistyrelsen en produktionsprog-

nose, hvori der indgår et

”forventet forløb” og et ”muligt forløb”.

Det forventede forløb

er en prognose for indvinding fra felter og fund med eksisterende teknologi, mens det

mulige forløb hertil indregner en prognose for

de såkaldte ”teknologiske ressourcer” og

”efterforskningsressourcerne”.

De teknologiske ressourcer er et skøn for indvindingspotentialet ved anvendelse af ny

teknologi. Efterforskningsressourcerne er et skøn for indvindingen fra kommende nye

fund som følge af igangværende og kommende efterforskningsaktiviteter. Skønnet tager

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: MFU spm. om at oplyse statens nettoindtægter fra Nordsøen i perioden 2019 til 2050, til skatteministeren

udgangspunkt i de i dag kendte efterforskningsprospekter, som forventes anboret. Desu-

den indgår en vurdering af, hvilke yderligere prospekter, der kan forventes påvist senere i

prognoseperioden.

DØRS oplyser,

at de anvender det såkaldte ”forventede forløb” i Energistyrelsens pro-

duktionsprognose. Skatteministeriet anvender efter sædvanlige regneprincipper det så-

kaldte ”mulige forløb”.

Energistyrelsen oplyser, at det ”mulige forløb”

som Skatteministeriet anvender er det

mest retvisende. Det skyldes, at forløbet tager højde for, at der frem mod 2050 vil ske

teknologiske fremskridt som kan øge indvindingen, samt at der kan gøres nye fund i

Nordsøen, herunder i de tilladelser, der allerede er givet i 7. udbudsrunde.

For så vidt angår

de beregningstekniske forudsætninger

kan bemærkes, at Skatteministeriet an-

vender sin

Model til beregning af skatteindtægter fra Nordsøen

i forbindelse med vurderinger af

statens indtægter fra Nordsøen. Modellen indeholder fortrolige oplysninger fra olie- og

gasselskabernes selvangivelser, som DØRS ikke har adgang til. Anvendes DØRS’ antagel-

ser i Skatteministeriets model, skønnes de fremtidige indtægter fra Nordsøen at udgøre 73

mia. kr. i 2019-niveau.

Forskellen på dette skøn og DØRS’ skøn på 67 mia. kr. skyldes

således beregningstekniske forskelle.

Side 3 af 3