SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 238: MFU spm. om at redegøre for skyggeprisen på alle gængse transportformer (bil, fly, tog, bus mv.), hvis prisen alene skal afspejle CO2-belastningen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

4. maj 2020

J.nr. 2019 - 2710

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 238 af 5. februar 2020 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).

Morten Bødskov

/ Mette Kildegaard Graversen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 238: MFU spm. om at redegøre for skyggeprisen på alle gængse transportformer (bil, fly, tog, bus mv.), hvis prisen alene skal afspejle CO2-belastningen, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for skyggeprisen på alle gængse transportformer (bil, fly, tog,

bus mv.), hvis prisen alene skal afspejle CO

-belastningen.

Svar

Det er ved besvarelsen lagt til grund, at der spørges til en omregning, hvor de nuværende

afgifter på de nævnte transportformer udtrykkes som et incitament til at reducere CO

udledning fra transport.

Udover virkningen på CO

-udledning indebærer afgifter på transport konsekvenser for en

række eksterne omkostninger, som er forbundet med transport. Det gælder støj, luftforu-

rening, trængsel og ulykker. Den samfundsøkonomiske skyggepris på CO

ved en given

afgift vil afhænge af, hvorledes disse andre forhold påvirkes.

Det samlede afgiftsniveau på transportformer såsom bil, tog, bus m.fl. udgøres i Dan-

mark af registreringsafgift, den grønne ejerafgift samt udligningsafgift. Hertil kommer

energibeskatning, der består af tre hovedelementer



Energiafgifter på fossile brændsler (kul, gas, olie og affaldsvarme) samt på elforbrug



-afgifter på fossile brændsler med CO

-udledning



Afgifter på svovl (SO

) og kvælstofoxider (NO

)

Alle tre elementer i energiafgiftssystemet, registreringsafgiften, den grønne ejerafgift og

udligningsafgiften påvirker således prisen på CO

Af tabel 1 fremgår den samlede afgiftsbelastning pr. udledt ton CO

for forskellige trans-

portformer. Det ses fx, at der betales knap 9.500 kr. i samlede afgifter pr. ton ekstra ud-

ledt CO

ved at køre i en benzindreven personbil, imens det tilsvarende er knap 1.300 kr.

for en eldreven personbil.

Der pågår i regi af Kommissionen for grøn omstilling af personbiler et arbejde med at un-

dersøge niveauet for de eksterne omkostninger som følge af bilkørsel. Kommissionen

forventes at afrapportere deres første delrapport juni 2020, og derfor er det pt ikke muligt

at beregne skyggeprisen, idet de eksterne omkostninger indgår som element heri.

PSO-afgiften på el udelades, idet denne er meget svingende fra kvartal til kvartal og kun gør sig gældende til og med 2021.

Der er ikke afgift på brændsler til elproduktion, men afgift på forbrug af elektricitet.

Side 2 af 3

Tabel 1. Afgiftsbelastning opgjort pr. udledt ton CO

i 2020

Energi-

afgift

1.825

1.051

afgift

177

kvote-

pris

180

NOx-

afgift

Regi-

stre-

rings-

afgift

3.864

2.711

581

Grøn

ejeraf-

gift*

3.612

3.207

508

Samlet af-

giftsbelast-

ning mv.

9.481

7.148

1.231

199

180

185

1.275

180

Kr. pr. ton CO

Benzin - person-

biler

Diesel

–

Personbiler

Diesel - lastbiler

Diesel - busser

Diesel - land-

brug

Diesel - passa-

gertog

El - passagertog

El - personbiler

Passagerfly

Anm.: CO

-kvoteprisen er beregnet som et gennemsnit af den daglige lukke-kvotepris i januar og februar 2020. Varebiler er

ikke medtaget i tabellen, men kan i en vis udstrækning ses som værende sammenlignelige med personbiler for små varebi-

ler og lastbiler for store, kassevogns varebiler. Til beregning af afgiftsbelastning af de enkelte transportformer er der an-

vendt de samme forudsætninger, som til svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 321 (2018-19). For eksempel for benzin-

drevne personbiler er den marginale afgiftsbelastning udregnet som forskellen mellem en bil med et benzinforbrug på 22,3

km/l og en referencebil med benzinforbrug på 16 km/l, når der i begge tilfælde køres ca. 13.300 km årligt i 16 år. De 22,3

km/l svarer til det gennemsnitlige målte brændstofforbrug for en ny benzindreven personbil i 2019. De 16 km/l, der er forud-

sat for referencebilen, er samme forudsætning som anvendt til svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 321 (2018-19). Det er

desuden forudsat, at de to biler har samme pris ekskl. afgift. For dieselbiler er der på samme måde sammenholdt en bil,

som kører 18 km/l med en bil, som kører 25,4 km/l (svarende til en gennemsnitlig ny dieselbil i 2019) ved en årskørsel på

ca. 21.700 km og en levetid på 16 år. For elbilen er sammenholdt en bil, som kører ca. 7,5 km/kWh, med en bil, som kører

ca. 1,8 km/kWh ved en årskørsel som for benzinbilen på ca. 13.300 km og en levetid på 16 år. Elbilens elforbrug omregnes

til benzinækvivalenter for at indplacere elbiler på ejerafgiftsskalaen og beregne fradrag i registreringsafgiften for brændstof-

økonomi. Omregnet til benzinækvivalenter svarer elbilens elforbrug til et brændstofforbrug på hhv. ca. 68 km/l og 16 km/l.

Kilde: Skatteministeriet.

Side 3 af 3