Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2144035_0001.png
Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 192
Offentligt
10. januar 2020
J.nr. 2020 - 173
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 192 af 17. december 2019 (alm. del).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/1-20 fra Ungeklimarådet, Martin Collignon vedr. klimaafgifter, til skatteministeren
2144035_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. december 2019 fra Ungeklimarådet,
Martin Collignon vedrørende foretræde om klimaafgifter, klimabidrag og -bonus, jf. SAU
alm. del - bilag 100.
Svar
Martin Collignon (MC) har henvendt sig til Folketingets Skatteudvalg vedrørende virke-
midler til at reducere udledningen af CO
2
, hvor der samtidig tages hensyn til den sociale
balance og konkurrenceevne. MC henviser til, at der er tale om virkemidler, der har op-
bakning fra en lang række økonomiske institutioner, forskere mv.
1.
MC bemærker, at en reduktion af CO
2
-udledninger sker billigst og mest effektivt ved at
sætte den rigtige pris på CO
2
-udledninger.
Kommentar
De faglige konklusioner i fx Afgifts- og tilskudsanalysen understøtter, at ens afgifter på
det, der ønskes mindre af, vil være et omkostningseffektivt virkemiddel til fx at reducere
CO
2
-udledninger fra dansk grund.
En afgift giver et prissignal, som markedet reagerer på, og dermed vil reduktionerne ske
der, hvor det er billigst.
2.
MC bemærker endvidere, at en tilbageførsel af provenuet vil medvirke til en folkelig
accept af en afgift og samtidig modvirke, at den rammer socialt skævt.
Kommentar
Det kan ikke undgås, at der samlet set vil være omkostninger forbundet med at reducere
danske udledninger af CO
2
. I det omfang, en afgift rammer socialt skæv, kan ændringer i
skatter og/eller overførsler anvendes til at opnå en ønsket fordelingsprofil.
En tilbageførsel af et eventuelt merprovenu vil være en politik prioritering, der skal ses i
sammenhæng med de øvrige offentlige udgifter og indtægter.
3.
MC bemærker derudover, at en told på importerede varer samt mulighed for at afløfte
afgiften på eksporterede varer vil modvirke, at konkurrenceevnen svækkes. Alternativt
kan der benyttes differentierede afgifter på erhverv eller et bundfradrag til de mest udsatte
virksomheder.
Kommentar
Ensidige danske CO
2
-afgifter svækker konkurrenceevnen for danske virksomheder, hvis
det ikke er muligt at indføre internationale afgifter eller anden regulering på CO
2
-udled-
ning. Det vil særligt gælde for de danske virksomheder, der har en CO
2
-intensiv produk-
tion.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/1-20 fra Ungeklimarådet, Martin Collignon vedr. klimaafgifter, til skatteministeren
2144035_0003.png
En afgift/told på importerede varer, der er målrettet skøn for den relaterede CO
2
-udled-
ning ved varernes produktion, og mulighed for at danske virksomheder kan få godtgjort
en dansk afgift ved eksport, vil kunne modvirke den negative konkurrenceeffekt for dan-
ske virksomheder af en dansk afgift.
Der vil dog være en række praktiske problemstillinger i at opgøre det indirekte CO
2
-ind-
hold i udenlandsk producerede varer, idet danske myndigheder ikke umiddelbart har mu-
lighed for at kontrollere CO
2
-indholdet.
Desuden er Danmark omfattet af internationale forpligtelser over for EU og WTO på
toldområdet. En indførelse af en told på CO
2
vil dermed kræve et internationalt samar-
bejde.
Differentierede CO
2
-afgifter, hvor de mest CO
2
-intensive erhverv betaler en lavere afgift,
vil reducere påvirkningen af konkurrenceevnen for de virksomheder, der opnår en lavere
afgift. Differentierede afgifter vil imidlertid gøre det dyrere at reducere udledning af CO
2
fra Danmark.
Som alternativ til at understøtte CO
2
-intensive virksomheder med særligt lave afgifter kan
der anvendes et bundfradrag, eller virksomhedernes generelle rammevilkår kan forbedres.
For at opnå de største reduktioner af CO
2
, er det dog væsentligt, at et eventuelt bundfra-
drag eller tilskud gives uafhængigt af den enkelte virksomheds faktiske CO
2
-udledning.
Det kan fx opnås ved at give et bundfradrag eller tilskud baseret på den enkelte virksom-
heds historiske udledninger af CO
2
. Denne mekanisme følger strukturen i CO
2
-kvotesy-
stemet, hvor de kvoteomfattede betaler en kvotepris ved udledning af CO
2
, men har fået
et tilskud i form af en mængde gratiskvoter baseret på deres historiske udledninger.
Side 3 af 3