Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2140582_0001.png
27. januar 2020
J.nr. 2020 - 689
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 205 af 17. januar 2020 (alm. del).
Morten Bødskov
/Claus Hansen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/1-20 fra AutoCamperRådet vedr. sæsonnummerplader for autocampere, til skatteministeren
2140582_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 16. januar 2020 fra AutoCamperRådet
vedr. sæsonnummerplader for autocampere, jf. SAU alm. del
bilag 129.
Svar
Som det fremgår af AutoCamperRådets henvendelse til Skatteudvalget, er jeg bekendt
med organisationens ønske om, at der indføres sæsonnummerplader for autocampere, og
jeg har i november 2019 sendt et svar til organisationen.
1. AutoCamperRådet bemærker, at en ordning med sæsonnummerplader for autocampere
vil være hensigtsmæssig, da den enkelte køretøjsejer kan spare penge og undgå admini-
strativt besvær.
Kommentar
Efter gældende regler kan et køretøj afregistreres, hvis ejeren ønsker at spare ejerafgiften i
fx vinterhalvåret for et køretøj, der alligevel ikke benyttes i den pågældende periode. Når
køretøjet indregistreres på ny, skal der betales for et nyt sæt nummerplader.
En ordning med sæsonnummerplader for autocampere vil kunne medføre, at den enkelte
køretøjsejer sparer penge og undgår administrativt besvær ved af- og genregistrering. Det
vil kræve, at der i stedet kan erhverves sæsonnummerplader (som efter tysk forbillede),
eller at registreringen af et køretøj kan sættes i bero (som efter svensk forbillede).
Skatteministeriet har tidligere undersøgt de administrative, kontrolmæssige og prove-
numæssige konsekvenser, der vil være forbundet med indførelse af en ordning med sæ-
sonnummerplader i Danmark i stil med enten de tyske eller de svenske regler.
Hvis ordningen skal gælde for alle køretøjer, skønnes ordningen med en vis usikkerhed at
medføre et mindreprovenu på ca. 40-50 mio. kr. årligt. Det skyldes bl.a., at næsten alle
motorcykler må formodes at køre sæsonkørsel, ligesom en del veterankøretøjer opmagasi-
neres i vinterhalvåret, hvorfor det vurderes, at ejerne af disse køretøjer vil gøre brug af
sæsonnummerplader. Derudover vil forslaget kræve større systemændringer i Køretøjsre-
gisteret.
2. AutoCamperRådet påpeger, at en ordning med sæsonnummerplade vil kunne reducere
CO
2
-udledningen, som følge af produktion af færre nummerplader og reduceret kørsel
ifm. ind- og afregistrering af køretøjer.
Kommentar
Med klimaloven er det aftalt, at Danmark skal reducere udslippet af drivhusgasser med 70
procent i 2030. Det er i den forbindelse vigtigt, at de virkemidler, der tages i brug, målret-
tes de mest omkostningseffektive virkemidler.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/1-20 fra AutoCamperRådet vedr. sæsonnummerplader for autocampere, til skatteministeren
2140582_0003.png
Sæsonnummerplader skal derfor ses i sammenhæng med andre mulige virkemidler, og det
er umiddelbart vurderingen, at de mulige CO
2
-reduktioner, som en ordning med sæson-
nummerplader vil kunne indebære, vil være beskedne set i forhold til et mindreprovenu
på ca. 40-50 mio. kr.
På den baggrund har regeringen ikke på nuværende tidspunkt planer om at indføre sæ-
sonnummerplader.
Side 3 af 3