Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2142474_0001.png
30. januar 2020
J.nr. 2020 - 886
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 200 af 10. januar 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Claus Hansen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om at få oversendt de notater, baggrundsnotater m.v., der ligger til grund for den EU-retlige vurdering i forhold til, at opkrævning af yderligere afgift i forbindelse med eksport inden for EU strider imod helt grundlæggende traktatbestemmelser om varernes frie bevægelighed, til skatteministeren
2142474_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oversende de notater, baggrundsnotater m.v., der ligger til grund for
den EU-retlige vurdering, der indgår i besvarelsen af SAU alm. del
spørgsmål 384 (fol-
ketingsår 2018-19, 1. samling) i forhold til, at opkrævning af yderligere afgift i forbindelse
med eksport inden for EU strider imod helt grundlæggende traktatbestemmelser om va-
rernes frie bevægelighed, og i forhold til at sådanne afgifter anses for told eller toldlig-
nende afgifter og derfor vil være i strid med EU-retten.
Svar
Af artikel 28 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) fremgår
det, at unionen
bl.a. er en toldunion, som ”omfatter
al vareudveksling, og som indebærer
forbud mod told ved indførsel fra og ved udførsel til andre medlemsstater, såvel som
mod alle afgifter med tilsvarende virkning”. Det fremgår på helt tilsvarende vis af artikel
30 TEUF, at ”[t]old
ved indførsel og udførsel og andre afgifter med tilsvarende virkning
er forbudt mellem medlemsstaterne”.
EU-Domstolen har i sin faste praksis fastslået, at en afgift, der ensidigt pålægges inden-
landske eller udenlandske varer, når de føres over grænsen, hvor lav den end måtte være,
og hvordan den end betegnes og opkræves, hvis den ikke er en told i egentlig forstand,
udgør en afgift med tilsvarende virkning. Der kan fra denne praksis fx henvises til Dom-
stolens dom
af 21. september 2000 i forenede sager C-441/98 og C-442/98, IKA,
om et
tilfælde, hvor der blev pålagt en afgift ved eksport af tobak.
Leasingvirksomheder kan vælge at betale registreringsafgift forholdsmæssigt, så der beta-
les afgift for den periode, hvor bilen bruges i Danmark. Ved forholdsmæssig registre-
ringsafgift vil der således efter endt leasingperiode ikke længere hvile nogen afgift på lea-
singbilen, jf. besvarelse af SAU alm. del
spørgsmål 384 (folketingsår 2018-19, 1. sam-
ling). Opkrævning af yderligere afgift i forbindelse med eksport af bilen inden for EU an-
ses derfor for at udgøre en told eller toldlignende afgift.
Den EU-retlige vurdering, hvorefter der ikke kan opkræves yderligere afgift i forbindelse
med eksport inden for EU, hviler direkte på de ovennævnte traktatbestemmelser som for-
tolket i EU-Domstolens faste praksis. Der ligger derfor ikke særskilte notater, baggrunds-
notater m.v. til grund for vurderingen.
Side 2 af 2