SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om hvordan lønmodtagere beskattes, når de modtager en sundhedsydelse, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2019-20

SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 118

Offentligt

16. december 2019

J.nr. 2019 - 10881

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 118 af 21. november 2019 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).

Morten Bødskov

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om hvordan lønmodtagere beskattes, når de modtager en sundhedsydelse, til skatteministeren

Spørgsmål

Kan ministeren

–

eventuelt efter indhentelse af oplysninger fra andre ministerier

–

be-

kræfte, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har kaldt stress for sundhedsepide-

mien i det 21. århundrede, og at i Danmark udgør sygemeldinger med begrundelse i

stress, depression og andre mentale lidelser også en stigende andel af de samlede sygemel-

dinger og ligger efterhånden på linje med sygemeldinger begrundet i bevægeapparatslidel-

ser? Kan ministeren bekræfte, at der i arbejdsmiljølovgivningen er vedtaget en ligestilling

af fysisk og psykisk arbejdsmiljø? Kan ministeren bekræfte, at en virksomhed kan yde

hjælp til medarbejderen uden efterfølgende beskatning, hvis der er tale om fysisk skade,

der er opstået på arbejdet eller i fritiden? Kan ministeren bekræfte, at medarbejdere be-

skattes, hvis en virksomhed som led i varetagelse af et socialt ansvar yder psykologhjælp

og anden hjælp i forbindelse med privat- og fritidsrelateret stress, depression og andre

mentale lidelser? I bekræftende fald: Finder ministeren det rimeligt, at der er en sådan

skattemæssig forskelsbehandling af virksomheders hjælp til medarbejderes fysiske og psy-

kiske lidelser?

Svar

Jeg kan oplyse, at arbejdsgiverbetalt forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede syg-

domme og skader ikke er skattepligtig indkomst for en medarbejder. Det er uden betyd-

ning for skattefriheden, om den arbejdsrelaterede sygdom eller skade er fysisk eller psy-

kisk. Behandling af arbejdsrelateret stress er skattefrit, fordi der er tale om forebyggelse af

en psykisk sygdom fx angst og depression.

Hvis en fysisk eller psykisk skade ikke er arbejdsrelateret, vil medarbejderen være skatte-

pligtig af den arbejdsgiverbetalte forebyggelse eller behandling af sygdommen eller ska-

den, idet betalingen af behandlingen vil være at anse som et skattepligtigt personalegode.

Jeg synes, at det er et rimeligt og fornuftigt princip, at en virksomhed kan betale for be-

handlingen af en medarbejders stress, når medarbejderen har fået stress på grund af arbej-

det. Hvis arbejdet er den primære årsag til, at medarbejderen har fået stress, vil behandlin-

gen deraf være skattefri for medarbejderen, fordi medarbejderens stress må anses for at

være arbejdsrelateret.

Skattemæssigt skelnes der således ikke mellem fysiske og psykiske skader, og dermed fo-

religger der ikke en skattemæssig forskelsbehandling i virksomheders hjælp til medarbej-

deres fysiske og psykiske lidelser.

Til brug for besvarelse af de øvrige dele af spørgsmålet, har jeg modtaget bidrag fra hen-

holdsvis Sundheds- og Ældreministeriet og beskæftigelsesministeren.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at WHO har udgivet en række publikationer,

handlingsplaner og statistikker, der omhandler stress. Det gælder både arbejdsrelateret

stress og i forhold til mental sundhed generelt. Sundheds- og Ældreministeriet er dog ikke

bekendt med en officiel udtalelse fra WHO, der kalder stress for sundhedsepidemien i det

21. århundrede.

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om hvordan lønmodtagere beskattes, når de modtager en sundhedsydelse, til skatteministeren

Beskæftigelsesministeren har for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt sygemeldinger

med begrundelse i stress, depression og andre mentale lidelser også udgør en stigende an-

del af de samlede sygemeldinger i Danmark, og efterhånden ligger på linje med sygemel-

dinger begrundet i bevægeapparatslidelser, videregivet følgende oplysninger fra Arbejds-

tilsynet:

”Der

findes ikke præcise data om, hvor stor en andel af sygemeldinger, der skyldes stress,

depression og andre mentale lidelser, henholdsvis bevægeapparatlidelser. Det skyldes, at

der ikke sker en registrering af, hvilken sygdom der er årsag til et fravær i Danmarks Stati-

stiks fraværsstatistik for danske virksomheder.

I beregninger af sygdomsbyrden i Danmark er det estimeret, hvilke sygdomme der har

ført til flest fraværsdage i årene 2010-2012 med sygedagpengeudbetalinger. Disse bereg-

ninger viser, at de fire hyppigste årsager til sygedage blandt erhvervsaktive personer er

lænderygsmerter, nakkesmerter, migræne og artrose (slidgigt). Disse fire sygdomme er år-

sag til 3,3-5,5 mio. sygedage årligt. Dernæst følger angst og depression, som er årsag til

1,6-1,9 mio. sygedage årligt.

Disse resultater fremgår af rapporten ’Sygdomsbyrden i Danmark’

fra oktober 2015, som

er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Uni-

versitet. Arbejdstilsynet har ikke kendskab til tilsvarende nyere beregninger, som kan be-

lyse om mentale lidelser udgør en stigende andel af de samlede sygedage.”

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der i arbejdsmiljølovgivningen er vedtaget en

ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø, har beskæftigelsesministeren bekræftet, at

dette er tilfældet. Beskæftigelsesministeren har oplyst, at en lovændring, der præciserede,

at arbejdsmiljøloven omfatter både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, dvs. en ligestilling

af fysisk og psykisk arbejdsmiljø i loven (§ 1 a), trådte i kraft den 15. april 2013.

Side 3 af 3