SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om hvordan lønmodtagere beskattes, når de modtager en sundhedsydelse, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

20. januar 2020

J.nr. 2020 - 327

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 198 af 9. januar 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).

Morten Bødskov

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om hvordan lønmodtagere beskattes, når de modtager en sundhedsydelse, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvordan lønmodtagere beskattes, når de modtager en

sundhedsydelse (f.eks. tilskud til fysioterapeut, kiropraktor, psykolog) under sygdom fra

arbejdsgiveren. Ministeren bedes redegøre for skatteforholdene for en sundhedsydelse gi-

vet af arbejdsgiveren for henholdsvis sygdom/skade relateret til arbejdet og syg-

dom/skade, der ikke direkte er relateret til arbejdet. Ministeren bedes herunder redegøre

for, om beskatningen er forskellig, afhængigt af om hjælpen er målrettet lønmodtagere,

der lider af en fysisk sygdom eller psykisk sygdom. I bekræftende fald bedes ministeren

redegøre for, hvad der ligger til grund for denne forskel.

Svar

Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 118 (SAU alm. del, FT 2019-20), så er arbejds-

giverbetalt forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede sygdomme og skader ikke

skattepligtig indkomst for en medarbejder. Det er uden betydning for skattefriheden, om

den arbejdsrelaterede sygdom eller skade er fysisk eller psykisk.

Herudover gælder fire tilfælde, hvor sundhedsydelser fra en arbejdsgiver til en ansat ikke

beskattes.

For det første kan en arbejdsgiver efter den såkaldte personaleplejefritagelse under nær-

mere betingelser afholde udgifter til visse personalegoder, som er tilgængelige for alle på

arbejdspladsen, uden at medarbejderen skal beskattes af det. Nogle sundhedsydelser kan

være omfattet af denne fritagelse, fx sundhedstjek på arbejdspladsen, vaccination på ar-

bejdspladsen og fitnessrum.

For det andet gælder særlige regler om skattefrihed for en arbejdsgivers betaling af alko-

hol- og misbrugsbehandling eller rygeafvænning.

For det tredje kan sundhedsydelser være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede

goder på 6.300 kr. (2020-niveau), fx vaccination af nøglemedarbejdere.

For det fjerde kan sundhedsydelser, der ikke er egentlige sundhedsbehandlinger, fx mas-

sage med henblik på velvære, omfattes af den lille bagatelgrænse for personalegoder på

1.200 kr. (2020-niveau).

Hvis der ikke er tale om arbejdsrelaterede skader eller sygdomme, og sundhedsydelserne

heller ikke kan omfattes af de øvrige fire ovennævnte fritagelser, så er arbejdsgiverbetalte

sundhedsydelser skattepligtige for medarbejderen, fordi udgifter vedrørende en medarbej-

ders helbred som udgangspunkt skatteretligt set anses for at være et privat anliggende.

Side 2 af 2