Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2132203_0001.png
7. januar 2020
J.nr. 2019 - 11725
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 185 af 13. december 2019 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Susanne Zimmer (ALT).
Morten Bødskov
/ Kristina Astrup Blomquist
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om et overblik over de samlede værktøjer til at hhv. hæve og sænke prisen på fødevarer, til skatteministeren
2132203_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren give et overblik over de samlede værktøjer til at hhv. hæve og sænke prisen
på fødevarer, f.eks. regulering af moms, subsidier, punktafgifter mv.?
Svar
En række instrumenter kan potentielt påvirke priserne på fødevarer. Det drejer sig over-
ordnet om afgifter, moms, subsidier og tilskud samt anden direkte regulering.
En række fødevarer og nydelsesmidler er i dag afgiftsbelagt, herunder øl, vin, tobak og
chokolade. Afgifter påvirker den pris, som forbrugeren betaler for varerne, og afgifter kan
således være et effektivt instrument til fx at begrænse forbruget af en given vare og på den
måde reducere de negative afledte effekter, der eksempelvis kan opstå i forbindelse med
forbrug af tobak. Punktafgifter på nydelsesmidler tjener således ofte et sundhedshensyn.
Hvor vidt det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er hensigtsmæssigt at indføre
nye afgifter, forhøje eller nedsætte eksisterende afgifter på en given vare afhænger blandt
andet af skadesomkostningerne ved forbruget af den pågældende vare. EU-lovgivningen
sætter desuden rammer for afgiftspolitikken
1
.
Moms kan principielt også anvendes til at påvirke prisen på fødevarer. Det kan fx være
nedsat moms på en varegruppe som frugt og grønt. De danske momsregler skal dog være
i overensstemmelse med EU’s momsregler. Ifølge EU’s momsdirektiv har medlemslan-
dene mulighed for at anvende nedsatte momssatser for visse grupper af varer og ydelser.
Direktivet lægger dog en række begrænsninger, herunder i forhold til hvor meget moms-
satsen kan nedsættes, og hvilke varegrupper der kan differentieres for mv.
Det danske momssystem er kendetegnet ved, at alle varer og ydelser som udgangspunkt
er pålagt 25 pct. moms. Det skal ses i lyset af, at der er en række fordele ved, at varer og
ydelser pålægges den samme momssats. Et enhedsmomssystem er bl.a. lettere at admini-
strere både for myndigheder og erhvervslivet. Såfremt man ønsker at indføre et momssy-
stem med forskellige momssatser, vil en præcis afgrænsning af, hvad der er omfattet af
den reducerede sats være nødvendig. En sådan afgrænsning vil være administrativ tung at
foretage og vedligeholde, da der altid vil være grænsetilfælde, hvor der kan være tvivl om,
hvorvidt en vare er omfattet af den reducerede momssats eller ej.
Samtidig medfører reducerede momssatser på enkelte varer eller ydelser ikke nødvendig-
vis, at priserne falder tilsvarende for disse varer eller ydelser. En af årsagerne til, at pri-
serne ikke nødvendigvis falder, kan være øgede administrative omkostninger for virksom-
hederne, som skal administrere de reducerede momssatser. Disse øgede omkostninger vil
typisk blive overvæltet på forbrugerne.
En nedsat momssats vil indebære lavere momsindbetalinger og dermed et mindreprovenu
for staten, som vil skulle finansieres.
1
Afgifterne på øl, vin, spiritus og tobak er EU-harmoniserede, og afgiftssatserne skal derfor være i overensstemmelse med
EU’s regler. Derudover skal ændringer
i afgifter overholde EU-retten såsom
EU’s statsstøtteregler.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om et overblik over de samlede værktøjer til at hhv. hæve og sænke prisen på fødevarer, til skatteministeren
2132203_0003.png
Der kan være en række øvrige instrumenter, som kan påvirke priser, men som dog ligger
uden for Skatteministeriets arbejdsområde. Direkte regulering i form af diverse krav fra
myndigheder om fx håndtering af fødevarer mv. kan i princippet påvirke virksomheder-
nes omkostninger til fødevareproduktion og dermed priserne på fødevarer. Tilskud, sub-
sidier eller lignende kan i princippet også påvirke priserne på bestemte grupper af fødeva-
rer. Hvorvidt sådanne potentielle ordninger kan implementeres, er hensigtsmæssige i for-
hold til målet, kan gennemføres inden for EU-retlige rammer, eller hvad de potentielle ef-
fekter og omkostninger vil være, vil kræve analyser af konkrete ordninger.
Side 3 af 3