SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om, hvor stort et beløb, der samlet er tale om, at statskassen er gået glip af, når der både medregnes beløb fra den formodede svig på udbytteområdet, beløb fra bankordningen, frikortordningen, m.v. og beløbet fra skattegabet, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

25. november 2019

J.nr. 2019 - 9607

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 18 af 11. oktober 2019 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Morten Bødskov

/ Julie Lungholt

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om, hvor stort et beløb, der samlet er tale om, at statskassen er gået glip af, når der både medregnes beløb fra den formodede svig på udbytteområdet, beløb fra bankordningen, frikortordningen, m.v. og beløbet fra skattegabet, til skatteministeren

Spørgsmål

Skatteministeriets Koncernrevisions beregning i maj 2019 af skattegabet for refusion af

udbytteskat viste for perioden 1. januar 2012 til den 5. august 2015, at der var et skattegab

i bankordningen på mellem 712 og 940 mio. Vil ministeren som opfølgning på samrådet

om bankordningen, jf. SAU alm. del

–

samrådsspørgsmål A og B, redegøre for, hvor stort

et beløb, der samlet er tale om, at statskassen er gået glip af, når der både medregnes be-

løb fra den formodede svig på udbytteområdet, beløb fra bankordningen, frikortordnin-

gen, m.v. og beløbet fra skattegabet? Vil ministeren desuden oplyse, om de 900 mio. kr.

og 234 mio. kr. er en del af det nævnte skattegab, eller om det kommer oveni?

Svar

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:

”Det bemærkes indledningsvist, at det ikke er muligt at foretage en endelig opgørelse af,

hvor stort et samlet beløb statskassen er gået glip af som følge af de forhold, der er nævnt

i spørgsmålet. Det skyldes bl.a., at de beløb, der i forskellige sammenhænge er oplyst,

stammer fra forskellige typer af sager, opgørelser og tidsperioder. Således vedrører nogle

af de oplyste beløb formodet svig, andre vedrører sager om utilsigtede fejl som fx spørgs-

mål om fortolkning af lovgivningen, og endelig fremgår også beløb, som er fremkommet

vha. en teoretisk beregning uden konkret gennemgang af anmodninger bag.

Af samme grund er det heller ikke muligt at konkludere, hvorvidt de nævnte udbetalinger

på 900 mio. kr. og 234 mio. kr., er en del af et teoretisk beregnet skattegab, da der er tale

om opgørelser, der ikke er sammenlignelige. Skatteministeriets Koncernrevisions skatte-

gabsberegning bygger ikke på en konkret gennemgang af refusionsanmodninger i den un-

dersøgte periode, hvorfor der af samme grund ikke kan siges noget om, hvorvidt kon-

krete sager indgår.

I det følgende er de enkelte sagstyper kort beskrevet. Det bemærkes, at de nævnte forhold

er beskrevet mere uddybende i Skattestyrelsens redegørelse for status på udbytteområdet,

som blev oversendt til Skatteudvalget 17. september 2019. Det bemærkes endvidere, at

spørgsmålet om Skatteministeriets Koncernrevisions beregning i maj 2019 af skattegabet

for refusion af udbytteskat tillige er beskrevet mere uddybende i

SAU alm. del

–

svar på

spørgsmål 90 af 16. september 2019.

1. Formodet svig i blanketordningen

I perioden fra den 1. januar 2012 til den 6. august 2015 blev Danmark udsat for formodet

svindel med refusion af udbytteskat for et samlet beløb på ca. 12,7 mia. kr. Den formo-

dede svindel i denne sammenhæng er foregået via ansøgninger i den såkaldte blanketord-

ning. Hertil kommer formodet forsøg på svindel for i alt ca. 578 mio. kr.

Skattestyrelsen forfølger i samarbejde med Kammeradvokaten et krav på ca. 12,7 mia. kr.

via civilretlige tiltag i en række lande. Kammeradvokaten har, for så vidt angår denne del af

sagskomplekset, med væsentlig usikkerhed vurderet, at der via tiltagene kan hjemføres i

størrelsesordenen 5,5-6 mia. kr. før omkostninger.

Side 2 af 4

2. Bankordningen - den udenlandske pensionskasse samt konstaterede dubletter

Som beskrevet i Skattestyrelsens status vedrørende arbejdet på udbytteområdet dateret

17. september 2019 verserer der med udspring i bankordningen en konkret sag ved Østre

Landsret mod en udenlandsk pensionskasse vedrørende refusion af udbytteskat. Skatte-

styrelsen har i denne sag i december 2018 anlagt et civilt søgsmål med påstand om tilba-

gebetaling af ca. 900 mio. kr., som pensionskassen har fået udbetalt i perioden 2011 til

2014. Skattestyrelsen har i forbindelse med denne sag også rejst krav mod den relevante

bank, der administrerede refusionsbetalingerne til pensionskassen. Det bemærkes, at der

ikke, som sagen er oplyst, er indikationer på svigagtige forhold.

Skattestyrelsens undersøgelser og dialog med Kammeradvokaten har endvidere medført,

at der i februar 2019 er konstateret fire tilbagesøgninger på et samlet beløb på 828.000 kr.

i bankordningen, som tillige kan kædes til aktører, der indgik i den formodede svindel i

blanketordningen. Undersøgelserne viser, at ansøgerne både har søgt om 12 pct. refusion

i bankordningen og om 27 pct. i blanketordningen af samme aktiebesiddelse. Beløbet på

de 828.000 kr. er udbetalt i oktober 2012. Oplysninger om udbetalingerne er oversendt til

SØIK med henblik på en vurdering af det eventuelle strafferetlige forhold.

3. Tilbagekaldte frikort

I Skattestyrelsens status fra den 17. september 2019 er der ligeledes redegjort for kontrol-

ler af frikort udstedt til udenlandske enheder. Det er oplyst, at der er sket tilbagekaldelse

af 159 sådanne frikort.

Det beløb, der enten er udbetalt som refusion af udbytteskat, eller som ikke er blevet in-

deholdt som udbytteskat ved udlodning, på baggrund af de tilbagekaldte udbyttefrikort,

udgør samlet ca. 234 mio. kr. udbetalt i perioden 2006-2018. Skattestyrelsen har ikke data-

grundlag for årene før 2006. Undersøgelsen har ikke givet indikationer på svigagtige for-

hold i relation til udenlandske udbyttefrikort.

4. Skattegabsberegning for perioden fra 1. januar 2012 til 5. august 2015

Det bemærkes indledningsvist, at Skattestyrelsen foretager beregninger af skattegab

–

der

er forskellen mellem de skatter, der teoretisk burde betales, og de skatter, der faktisk bli-

ver betalt

–

i flere sammenhænge. Formålet med beregninger af skattegab er at bidrage til,

at Skattestyrelsen fremadrettet kan tilrettelægge sine aktiviteter efter risiko og væsentlig-

hed. Skattegabsberegninger er således ikke designet til at lave en bagudrettet regnskabs-

mæssig opgørelse over manglende betaling af skatter og afgifter.

Rapporten fra Skatteministeriets Koncernrevision omhandler en undersøgelse af skatte-

gab for refusion af udbytteskat i perioden 1. januar 2012 til 5. august 2015. Hensigten

med rapporten har været at estimere skattegabet som følge af utilsigtede fejl i processen

for refusionsanmodninger, dvs. fejl hvor der ikke foreligger begrundet mistanke om svig.

Skatteministeriets Koncernrevision konkluderer, at beregninger viser, at skattegabet som

følge af utilsigtede fejl i processen for refusion af udbytteskat kan estimeres til i alt ca.

1,14 mia. kr. for perioden 1. januar 2012 til 5. august 2015. Heraf kan 712-940 mio. kr.

henføres til refusionsanmodninger, der er modtaget via bankordningen. Den resterende

del kan henføres til refusionsanmodninger, der er modtaget via blanketordningen.

Side 3 af 4

De fejlbeløb, som fremgår af rapporten fra Skatteministeriets Koncernrevision, er en teo-

retisk beregning. Det skyldes, at Koncernrevisionen ikke har gennemgået konkrete an-

modninger ifm. deres undersøgelse, men baserer sig på fejlprocenten for refusionsan-

modninger modtaget i 2. halvår 2015, som Skattestyrelsen har undersøgt. Koncernrevisio-

nens analyse overfører denne fejlandel til de beløb, som blev udbetalt i perioden 2012-

2015 eksklusiv de kendte svindelbeløb. Rapporten indeholder således en teoretisk bereg-

ning af et skattegab og ikke faktisk konstaterede fejludbetalinger.

”

Side 4 af 4