Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2128209_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
19. december 2019
Besvarelse af spørgsmål 171 alm. del stillet af udvalget den 10. decem-
ber 2019 efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, om der etableres et elektronisk spor i Danmark, når
der betales med et visa kreditkort udstedt af internationale betalingstjene-
ster som f.eks. PayPal eller Neteller?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst mig følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Det
er muligt for en dansk statsborger at få udstedt et kreditkort hos en
udenlandsk kortudsteder, herunder f.eks. PayPal og Neteller. Danske virk-
somheder vil ikke få kendskab til eller indsigt i de betalingstransaktioner,
der foretages med et sådant udenlandsk kort, med mindre virksomheden
selv er modtager af betalingen. Hvis modtageren af betalingen ikke har be-
liggenhed i Danmark, kan betalingen således foretages uden involvering af
danske virksomheder.
En dansk kortholder vil dog i de fleste tilfælde skulle overføre midler til
udbyderen af det udenlandske kort. Overfører kortholder midler fra et
dansk pengeinstitut, vil kortholderens danske pengeinstitut kunne se, at der
er overført midler til den udenlandske udsteder af kortet. Det giver dog ikke
indsigt i den efterfølgende brug af midlerne for det danske pengeinstitut.
Disse oplysninger vil alene være tilgængelige for udstederen af kortet.
Det er muligt for virksomheder med hjemsted i et andet EU- eller EØS-
land, såsom PayPal eller Neteller, at udbyde betalingstjenester, f.eks. ud-
stede kreditkort, i Danmark på to måder. Enten via virksomhedens fysiske
tilstedeværelse i Danmark, f.eks. i form af en filial, eller uden fysisk tilste-
deværelse, f.eks. hvis virksomheden alene udbyder betalingstjenesten via
internettet.
Både PayPal og Neteller udbyder betalingstjenester i Danmark uden fysisk
tilstedeværelse. Virksomheder uden fysisk tilstedeværelse vil være under
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 171: Spm., om der etableres et elektronisk spor i Danmark, når der betales med et visa kreditkort udstedt af internationale betalingstjenester som f.eks. PayPal, til erhvervsministeren
2/2
tilsyn i deres respektive hjemlande i EU/EØS. PayPal og Neteller er under
tilsyn i henholdsvis Luxembourg og UK.”
Med venlig hilsen
Simon Kollerup