Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2193421_0001.png
19. maj 2020
J.nr. 2019 - 11582
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 170 af 10. december 2019 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Julie Lungholt
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om, hvordan de tyske skattemyndighederne sikrer, at der svares skat af udlejning af primær bolig i Hamborg og Berlin via f.eks. udlejningsplatformen Airbnb, til skatteministeren
2193421_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del
spørgsmål 67 og 69 (folketingsåret
2018-19, 1. samling) oplyse, hvordan de tyske skattemyndighederne sikrer, at der svares
skat af udlejning af primær bolig i Hamborg og Berlin via f.eks. udlejningsplatformen Air-
bnb, herunder om skattemyndighederne får tilsendt oplysninger om udlejning direkte fra
Airbnb, eller om udlejer selv skal indberette sine indtægter ved udlejning?
Svar
Skatteministeriet har indhentet bidrag fra Udenrigsministeriet, som har modtaget føl-
gende fra de tyske skattemyndigheder:
”I
henhold til bestemmelserne i tysk skattelovgivning er udlejeren grundlæggende forplig-
tet til selv at angive sin indkomst fra udleje og forpagtning i sin skatteopgørelse eller
momsangivelse.
I Tyskland kan udgående
skattekontrol
(Außenprüfung) alene anvendes,
hvis den foreta-
ges hos skatte- og afgiftspligtige, der driver en erhvervsvirksomhed (herunder landbrugs-
og skovdrift), eller som driver et liberalt erhverv, eller hvis de skatte- og afgiftspligtiges
øvrige positive indtægter tilsammen udgør mere end 500.000 euro.
I denne henseende
kontrolleres lejeindtægter hovedsageligt som en del af behandlingen af selvangivelsen. En
gennemgang af lejeindtægterne for værterne, der tilbyder deres bolig via platforme, kan
også foretages via kollektive informationsanmodninger.
Derudover har den såkaldte skattetilsynsmyndighed (Steuerafsicht) til opgave at identifi-
cere ukendte skattesager. I forbindelse med udleje via Airbnb evalueres oplysninger fra
andre myndigheder, borgere osv. Navnlig er de myndigheder, der overvåger misbrug af
boligareal (fx hvis private boliger anvendes til erhverv uden tilladelse), forpligtet til at in-
formere delstatens skattevæsen om, hvem der har fået tilladelse til at udleje som feriebo-
lig.
I Hamborg skal udlejere overholde et registreringskrav, der blev indført den 1. januar
2019 for brug af bolig til korttidsudlejning. Denne forpligtelse tjener primært til beskyt-
telse af beboelsesområder for befolkningen, men har også som konsekvens, at tilsvarende
aktiviteter bliver kendt for skattemyndighederne, og at fortjenester kan beskattes. For at
sikre at udlejere overholder denne forpligtelse, må platforme og avisudgivere (uanset de-
res forretningssted eller sted for offentliggørelse af annoncerne) kun offentliggøre annon-
cer, hvor lejligheder i Hamborg udbydes til korttidsudlejning med dette registreringsnum-
mer. Overtrædelser af ovennævnte forpligtelser kan retsforfølges som administrative
overtrædelser. Så vidt det vides, overholdes disse forpligtelser.
Der er i delstaten Berlin også krav om, at man skal søge om tilladelse til at udnytte bolig-
areal til andre formål end privat beboelse, herunder fremleje som feriebolig. Ansøgningen
skal sendes til den lokale distriktsforvaltning. Udnyttes boligareal til andet end privat be-
boelse uden tilladelse, kan der udstedes bødestraf.”
Side 2 af 2