Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2125316_0001.png
16. december 2019
J.nr. 2019 - 11425
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 153 af 4. december 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om skattetrykket steg med 50 mio. kr. under VK-regeringen, selv om de havde et skattestop, til skatteministeren
2125316_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at skattetrykket steg med 50 mio. kr. under VK-regeringen, selv
om de havde et skattestop?
Svar
Det lægges til grund, at de i spørgsmålet angivne 50 mio. kr. henviser til det umiddelbare
merprovenu fra beskatning af pensionsudbetalinger til pensionister, som efter den 31. ja-
nuar 2009 er begyndt at modtage pensioner fra Norge, Sverige, Island og Finland, på
skønsmæssigt 45 mio. kr. i 2015 voksende til ca. 60 mio. kr. i 2017, jf. svar på SAU alm
del. spørgsmål 378 (2018-19).
Baggrunden er, at den nordiske DBO med virkning fra 2009 blev ændret, så pension
modtaget fra andre nordiske lande også kan beskattes i Danmark. Tidligere kunne så-
danne pensioner kun beskattes i kildelandet. Ændringen indebar en skattemæssig ligestil-
ling af pensionister, der bor i Danmark, uanset om de modtager pension fra Danmark el-
ler fra et andet nordisk land.
Samtidig med ændringen indførte Danmark en overgangsordning for pensionister, der var
fuldt skattepligtig til Danmark den 8. oktober 2008, og som senest den 31. januar 2009
var begyndt at modtage pensioner fra Sverige, Norge, Island eller Finland.
Som følge af overgangsordningen har det umiddelbare merprovenu været meget beske-
dent i årene fra 2009 og frem til folketingsvalget i 2011, hvor en ny regering kom til. De
ca. 45-60 mio. kr. i årene 2015-17 skal ses i sammenhæng med, at betydeligt færre perso-
ner skønnes at være omfattet af overgangsordningen sammenlignet med årene 2009-11.
Side 2 af 2