Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2089806_0001.png
10. oktober 2019
J.nr. 2019-8577
Samrådsspørgsmål A og B
- Tale til besvarelse af spørgsmål A og B den 10. oktober 2019
[Spørgsmål A]
Vil ministeren redegøre for, hvorfor Skatteudvalget ikke er blevet orien-
teret om fejlene i bankordningen, før DR og Børsen bringer historien,
næsten 10 måneder efter Skatteministeriet er blevet opmærksom på sa-
gen?
[Spørgsmål B]
Med henvisning til bl.a. sagerne om fejl i bankordningen og udviklingen
af det nye inddrivelsessystem bedes ministeren redegøre for, hvordan
han vil sikre, at Skatteudvalget får korrekte oplysninger og informeres i
tide, før journalister afslører sagerne.
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om talepapir fra samrådet den 10. oktober 2019 om information til Skatteudvalget i forbindelse med fejl i bankordningen, til skatteministeren
2089806_0002.png
[Indledning]
Tak for invitation til dette samråd om orientering af Skatteudvalget. Jeg
har modtaget to spørgsmål, som jeg vil besvare samlet.
Dette er mit første samråd som ny skatteminister. Jeg vil derfor gerne
indledningsvist benytte lejligheden til at sige, at jeg glæder mig meget til
samarbejdet med Skatteudvalget.
For mig som minister er det helt afgørende med et tæt samarbejde, som
bygger på åbenhed og gensidig tillid. Det er fundamentet for, at vi kan
udføre de opgaver, vi varetager, som henholdsvis minister og Folketing.
Vi står overfor en stor opgave på skatteområdet. Vi skal grundlæggende
have genrejst tilliden til vores fælles skattevæsen. Det kræver, at vi kon-
struktivt og tillidsfuldt samarbejder om at skabe gode løsninger og poli-
tiske aftaler på tværs af partierne i Folketinget.
Derfor tager jeg det også meget alvorligt, når medlemmer af Skatteud-
valget ikke føler sig tilstrækkeligt orienteret. Jeg håber dog, at vi kan
blive enige om, at det fortsat er sådan, at orienteringen af Skatteudvalget
skal ske på et oplyst og konsolideret grundlag.
Side 2 af 7
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om talepapir fra samrådet den 10. oktober 2019 om information til Skatteudvalget i forbindelse med fejl i bankordningen, til skatteministeren
2089806_0003.png
[Spørgsmål A]
Det bringer mig til besvarelse af spørgsmål A, som omhandler, hvorfor
Skatteudvalget ikke tidligere blev orienteret om fejl i den såkaldte bank-
ordning på udbytteområdet. Jeg kan ikke gå i detaljer med håndteringen
af sager under den tidligere minister, men jeg vil forsøge at redegøre for
det, jeg er gjort bekendt med.
Det, jeg har fået oplyst om sagen, er, at Skatteudvalget ved flere lejlig-
heder er blevet orienteret om udviklingen på udbytteområdet. Senest
har jeg oversendt en redegørelse i september 2019 om status på udbyt-
teområdet.
Den historie, som DR og Børsen har bragt, bygger på et udkast til en
analyse fra Skatteministeriets Koncernrevision dateret december 2018.
Men den endelige rapport foreligger først i maj 2019.
Jeg er blevet oplyst om, at grunden til, at Skatteudvalget ikke er blevet
oplyst om analysens resultater tidligere, er, at analysen isoleret set ikke
bidrager med ny viden, hverken om mulige fejl eller svindel i konkrete
Side 3 af 7
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om talepapir fra samrådet den 10. oktober 2019 om information til Skatteudvalget i forbindelse med fejl i bankordningen, til skatteministeren
2089806_0004.png
refusionsanmodninger. Analysens indhold og relation til tidligere rede-
gørelser er mere uddybende beskrevet i svar på udvalgsspørgsmål nr.
90, som jeg har oversendt i denne uge.
Jeg kan også forstå, at det har været tanken, at der skulle udarbejdes en
samlet redegørelse, når en række øvrige undersøgelser om bankordnin-
gen var færdige, som konklusionerne fra Koncernrevisionens analyse
kunne indgå i.
Det er denne redegørelse, som blev oversendt til Folketingets Skatteud-
valg den 16. september 2019. Redegørelsen konkluderede i øvrigt, at der
på det foreliggende grundlag kun er fundet fire anmodninger om i alt
828.000 kr., som muligvis vedrører svindel med udbytteskat.
[Spørgsmål B]
Det leder mig videre til besvarelsen af spørgsmål B. Her spørges der til,
hvordan det i fremtiden sikres, at Skatteudvalget får korrekte oplysnin-
ger og orienteres rettidigt, før journalisterne afslører sagerne.
Side 4 af 7
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om talepapir fra samrådet den 10. oktober 2019 om information til Skatteudvalget i forbindelse med fejl i bankordningen, til skatteministeren
2089806_0005.png
Inddrivelsesområdet nævnes sammen med udbytteområdet som eksem-
pler på forløb, hvor spørgeren ikke har følt sig tilstrækkeligt orienteret.
Jeg er blevet oplyst om, at der har været en løbende inddragelse af par-
tierne såvel på inddrivelsesområdet som på udbytteområdet. Jeg har
også fået oplyst, at Folketingets Finansudvalg løbende
og senest i fe-
bruar 2019
er orienteret om status og fremdrift i genopretningen af
gældsinddrivelsen.
Folketinget er i den forbindelse blevet orienteret om tidsplaner og risici
knyttet til tilslutningen af fordringshavere til det nye inddrivelsessystem.
Når tilslutningen nu trækker ud, skyldes det netop, at en række risici,
som også fremgår af det udleverede materiale, er indtruffet.
I den forbindelse kan jeg også henvise til Rigsrevisionens rapport om
inddrivelsessystemet, hvor
det eksplicit fremgår, at ”Undersøgelsen
viser, at
Skatteministeriet løbende har orienteret Folketingets Finansudvalg om problemstil-
linger og risici i onboardingen samt ministeriets håndtering heraf.”
Rigsrevisionen
konstaterer således, at der løbende er sket en orientering af Folketinget.
Side 5 af 7
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om talepapir fra samrådet den 10. oktober 2019 om information til Skatteudvalget i forbindelse med fejl i bankordningen, til skatteministeren
2089806_0006.png
Det er en prioritet for mig som skatteminister at sikre, at de relevante
udvalg er tilstrækkeligt orienteret.
Derfor agter jeg at fortsætte de kvartalsvise tekniske gennemgange for
Finansudvalget om status på genopretningen af gældsområdet generelt,
og jeg vil gerne opfordre Skatteudvalgets medlemmer til at deltage i
disse orienteringer.
Jeg vil endvidere gerne opfordre til, at det konstruktive politiske arbejde,
der har været i forligskredsen de seneste år, kan fortsætte, så vi i fælles-
skab kan sikre gældsområdet de bedste forudsætninger for en genopret-
ning. På tilsvarende vis agter jeg at fortsætte med løbende at orientere
Folketinget, når der sker væsentlig udvikling på udbytteområdet.
[Afslutning]
Lad mig afslutningsvist gentage, at dette jo er mit første samråd som
skatteminister. Jeg ønsker at have en konstruktivt og tillidsfuldt samar-
bejde med Skatteudvalget. Det er helt afgørende for, at vi i fællesskab
kan understøtte genopretningen på skatteområdet, som jeg tror, vi alle
kan være enige om er nødvendig.
Side 6 af 7
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om talepapir fra samrådet den 10. oktober 2019 om information til Skatteudvalget i forbindelse med fejl i bankordningen, til skatteministeren
2089806_0007.png
Derfor er det også min klare ambition som minister, at Skatteudvalget
skal være orienteret om væsentlige sager i Skatteministeriet før pressen.
Når det er sagt, skal jeg samtidig opfordre til, at ordførerne ikke lader
pressens udlægning af foreløbige konklusioner om sager være styrende
for det videre politiske forløb.
En mulig orientering vil altid afhænge af en konkret vurdering af den
enkelte sag. Sagerne skal være belyst og gennemarbejdede, så der ikke
først bliver orienteret om ét og så efterfølgende noget andet. Jeg vil tage
spørgerens bekymring med mig, når jeg fremover skal vurdere, hvornår
Udvalgene skal orienteres.
Tak for ordet.
Side 7 af 7