SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om kommuner, der leverer relocation ydelser til kommende indstationerede medarbejdere i konkurrence med leverandører på det private marked, er skattepligtige på samme vis som relocation ydelser leveret af en privat leverandør, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

19. december 2019

J.nr. 2019 - 11277

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 148 af 2. december 2019 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).

Morten Bødskov

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om kommuner, der leverer relocation ydelser til kommende indstationerede medarbejdere i konkurrence med leverandører på det private marked, er skattepligtige på samme vis som relocation ydelser leveret af en privat leverandør, til skatteministeren

Spørgsmål

Skatterådet har i en afgørelse om indstationering af medarbejdere fra 2011 givet det bin

dende svar, at service fra et privat eksternt servicebureau (relocation ydelser) betalt af den

indstationeredes arbejdsgiver er skattefrit for medarbejderen, jf. Personalegoder - reloca-

tion ydelser delvist skattepligtige af 22. februar 2011, SKM-nummer SKM2011.150.SR.

Ministeren bedes i den sammenhæng bekræfte, at kommuner, der leverer relocation ydel-

ser til kommende indstationerede medarbejdere i konkurrence med leverandører på det

private marked, er skattepligtige på samme vis som relocation ydelser leveret af en privat

leverandør.

Svar

I besvarelsen lægger jeg til grund, at der spørges til den skattemæssige behandling af med-

arbejdere, der modtager relocation ydelser.

Skatterådets svar fra 2011 vedrørte beskatningen af en række ydelser, som indstationerede

medarbejdere får betalt af deres arbejdsgiver. Skatterådet fandt, at ydelserne skattemæssigt

skal vurderes særskilt. Skatterådet fandt, at hovedparten af de ydelser, som sagen om-

handlede, var skattepligtige for medarbejderne som personalegoder, mens enkelte ydelser

var skattefrie. Skatterådets svar støttede sig på regler i statsskatteloven og ligningsloven,

som grundlæggende er funderet på et generelt princip om, at der sker beskatning hos den

ansatte, når en arbejdsgiver afholder private udgifter for den pågældende. Arbejdsgiverens

betaling af den ansattes private udgifter er en del af lønnen.

Om et personalegode, herunder en relocation ydelse, er skattepligtig eller skattefri, afgø-

res efter samme regler, uanset om arbejdsgiveren er privat eller offentlig, det være sig en

kommunal, regional eller statslig arbejdsgiver. Det gælder også, uanset om den offentlige

eller private arbejdsgiver selv tilvejebringer relocation ydelsen, eller den offentlige eller

private arbejdsgiver betaler et privat eksternt servicebureau for ydelserne til medarbejde-

ren.

Det bemærkes, at mindre personalegoder - selvom de som udgangspunkt er skattepligtige

- kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v.

overstiger et grundbeløb på 1.200 kr. pr. år (2020-niveau). Hvis den samlede værdi af per-

sonalegoderne overstiger beløbsgrænsen på 1.200 kr., bliver medarbejderen beskattet af

værdien af alle goderne og ikke kun det overskydende beløb. Der er ikke indberetnings-

pligt på goder omfattet af denne bagatelgrænse, uanset om den samlede årlige tildeling af

sådanne goder overstiger 1.200 kr. Arbejdsgiveren skal dog foretage indberetning, hvis

den ansatte tildeles et enkelt gode, hvis værdi overstiger det nævnte grundbeløb.

Side 2 af 2