Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2125955_0001.png
17. december 2019
J.nr. 2019 - 11668
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes foreløbigt svar på spørgsmål nr. 142 af 2. december 2019 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Merete Godvin Jensen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 142: Spm. om den provenumæssige virkning af at inkludere kapitalfonde og lignende alternative investeringsfonde under dansk selskabsbeskatning ved at foretage forskellige ændringer af selskabsskatteloven, til skatteministeren
2125955_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for den provenumæssige virkning af at inkludere
kapitalfonde og lignende alternative investeringsfonde under dansk
selskabsbeskatning ved at foretage følgende ændringer af selskabsskatteloven:
1) Inkludere alternative investeringsforeninger og forvaltere af alternative
investeringsforeninger i SEL § 1 således at det specificeres, at de er skattepligtige.
2) Specificere i SEL § 2 at det opfattes som fast driftssted, hvis det danske selskab
som den alternative investeringsfond har erhvervet aktier i, og som derfor er
omfattet af SEL § 1, har ledelsens sæde her i landet. Dermed specificeres det, at
for udenlandske kapitalfonde, så vil det blive opfattet som fast driftssted, hvis
kapitalfondene erhverver danske selskaber, som de efterfølgende omstrukturerer
og udvikler for at sælge selskaberne igen med fortjeneste. Det vil betyde at de
værdier, der skabes i Danmark i de erhvervede selskaber er skattepligtigt til
Danmark.
3) Der indføres værnsregler, hvorefter en alternativ investeringsforening skal
medregne alt afkast af sine investeringer til den skattepligtige indkomst. Dette skal
specificeres i henholdsvis statsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven og i
kursgevinstloven. Der gives ikke fradrag for præferenceafkast eller overførsler af
andele eller aktier i fonden til de kategorier af medarbejdere herunder ledelse,
risikotagere, medarbejdere med kontrolfunktioner og enhver medarbejder med en
samlet løn, der placerer vedkommende i samme lønramme som ledelse og
risikotagere.
Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen af den foreslåede ændring i
henholdsvis umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter
adfærd
Svar
Det er desværre ikke muligt at besvare spørgsmålet indenfor fristen. En endelig besva-
relse forventes at kunne oversendes primo februar 2020.
Side 2 af 2