Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2125010_0001.png
16. december 2019
J.nr. 2019 - 10691
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 140 af 2. december 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om, hvilke grønne afgifter, der pt. ikke indekseres, til skatteministeren
2125010_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvilke grønne afgifter, der pt. ikke indekseres. Ministeren
bedes tillige redegøre for provenuet ved at indeksere disse grønne afgifter for årene 2020-
2025, hvor den normale reguleringsprocent på baggrund af nettoprisindekset anvendes.
Provenuet bedes opgjort i umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter adfærd. Ministe-
ren bedes opgøre provenuskøn inkl. og ekskl. ledningsført vand, som antages indekseret
fra 2021 i fremskrivningerne.
Svar
Efter gældende lovgivning indekseres miljøafgifterne på CO
2
, NOx og svovl årligt med
nettoprisindekset. Satserne for de øvrige miljøafgifter indekseres ikke efter gældende lov-
givning og er dermed fastholdt nominelt. Det omfatter bl.a. de fleste miljøafgifter (embal-
lage-, CFC-, pesticid-, affalds-, råstofs-, spildevands- og kvælstofafgiften samt afgift af
spildevand, ledningsført vand samt NI/CD-batterier). Derudover indekseres erhvervsli-
vets energiafgifter til proces for hhv. el og fossile brændsler efter gældende regler ikke.
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er med
Aftale om finansloven for 2020 blevet enige om at indeksere afgiften på råstofmaterialer,
emballageafgiften, spildevandsafgiften samt pesticidafgiften for perioden 2020 til 2025
med forhøjelser hvert tredje år, svarende til en årlig stigning på 1,8 pct. Afgiften på råstof-
materialer indekseres i 2020 og 2023, mens emballageafgiften, spildevandsafgiften samt
pesticidafgiften indekseres i 2021 og 2024.
Provenuvirkningen ved at indeksere de resterende miljøafgifter samt energiafgifterne på
erhvervslivets processer for perioden 2020-2025 med tilsvarende diskretionære forhøjel-
ser fra og med 2021 fremgår af tabel 1. Indekseringen skønnes at indebære et merpro-
venu efter tilbageløb og adfærd på ca. 65 mio. kr. i 2021 stigende til ca. 160 mio. kr. i
2025, heraf udgør provenuet fra ledningsført vand ca. 55 mio. kr. i 2021 stigende til ca.
130 mio. kr. i 2025.
Tabel 1. Provenu ved indeksering af miljøafgifter, der ellers ikke indekseres i 2020-2025
Mio. kr. (2020-niveau)
Umiddelbart
Efter tilbageløb
Efter tilbageløb og adfærd
Heraf ledningsført vand
2021
75
75
65
55
2022
85
85
70
55
2023
90
85
75
55
2024
195
185
160
135
2025
195
185
160
130
Anm.: Det er lagt til grund, at forhøjelserne foretages fra og med 2021, hvorfor provenuvirkningen i 2020 er 0 kr.
Kilde: Skatteministeriet
Det bemærkes, at indeksering af afgifter generelt indebærer administrative byrder for virk-
somhederne. Der tale om en række afgifter, hvoraf provenuet ved indeksering fra nogle
er meget begrænset. Det drejer sig om CFC-gasser, affald, NI/CD-batterier samt
kvælstof. De administrative omkostninger forbundet med indeksering af disse afgifter kan
derfor være uforholdsmæssigt høje i forhold til merprovenuet.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om, hvilke grønne afgifter, der pt. ikke indekseres, til skatteministeren
2125010_0003.png
For så vidt angår indeksering af afgiften på ledningsført vand henvises der til besvarelsen
af SAU alm. del spm. 141.
Det bemærkes endvidere, at visse bilafgifter, herunder ejer-, vægt- og udligningsafgiften,
alene indekseres frem til 2020. Det nugældende niveau for bilafgifterne for personbiler
overstiger langt de eksterne omkostninger, fx trængsel, ulykker og udledning af CO
2
for-
bundet med kørsel. Set under et vil det derfor ikke være hensigtsmæssigt at øge beskat-
ningen heraf gennem indeksering.
Side 3 af 3