SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om, hvor mange virksomheder der har nettofinansieringsudgifter, der overstiger 21,3 mio. kr., og hvor virksomhederne dermed vil blive berørt af en nedsættelse af loftet for fradraget for virksomheders nettofinansieringsudgifter, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

3. februar 2020

J.nr. 2020 - 1439

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 139 af 2. december 2019 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om, hvor mange virksomheder der har nettofinansieringsudgifter, der overstiger 21,3 mio. kr., og hvor virksomhederne dermed vil blive berørt af en nedsættelse af loftet for fradraget for virksomheders nettofinansieringsudgifter, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange virksomheder der har nettofinansieringsudgif-

ter, der overstiger 21,3 mio. kr., og hvor virksomhederne dermed vil blive berørt af en

nedsættelse af loftet for fradraget for virksomheders nettofinansieringsudgifter. Ministe-

ren bedes tillige redegøre for provenuet, hvis renteloftet sænkes til henholdsvis 10, 15, 16,

17 og 18 mio. kr. Provenuet bedes opgjort som umiddelbart provenu, efter tilbageløb og

efter adfærd.

Svar

Værnsreglerne om rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 11 B (ren-

teloftet) medfører, at der sættes et maksimum for nettofinansieringsudgifter, som kan fra-

drages ved opgørelsen af en virksomheds skattepligtige indkomst. Beskæringen af fra-

dragsretten for nettofinansieringsudgifter sker ved, at selskaber mv. alene kan fradrage

nettofinansieringsudgifter i det omfang, de ikke overstiger den skattemæssige værdi af sel-

skabets aktiver ganget med en standardforrentningssats (senest opgjort til 2,7 pct. for ind-

komståret 2019). Beskæringen kan dog maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberetti-

gede nettofinansieringsudgifter til et beløb på 21,3 mio. kr. Nettofinansieringsudgifter, der

beskæres, bortfalder og kan således ikke fremføres til senere indkomstår.

Det fremgår af bevarelsen af SAU alm. del spm. 100 af 14. november 2017, at Skattemini-

steriet pba. virksomhedernes selvangivne oplysninger med usikkerhed skønner, at ca. 400

virksomheder årigt berøres af rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens §

11 B.

Det er ikke muligt at opgøre præcist, hvilke virksomheder der rammes af renteloftet. Det

vurderes dog, at der vil være tale om store og mellemstore virksomheder, da en virksom-

hed alt afhængig af niveauet for det enkelte selskabs låneomkostninger må forventes at

skulle have en nettogæld på mere end 200 mio. kr.

førend nettofinansieringsudgifterne

overstiger renteloftet ved gældende regler. En nedsættelse af loftet til fx 10 mio. kr. vil alt

andet lige betyde, at flere virksomheder vil blive påvirket af reglerne. Der foreligger imid-

lertid ikke et grundlag, som muliggør en vurdering af antallet af virksomheder, der vil

blive berørt af en nedsættelse af loftet til hhv. 10 mio. kr. og 15 mio. kr. Her vil dog fort-

sat være tale om virksomheder med en relativt stor nettogæld.

I besvarelsen af SAU alm. del spm. 100 af 14. november 2017 skønnes det også med stor

usikkerhed at en nedsættelse af renteloftet til 10 mio. kr. vil medføre et umiddelbart mer-

provenu på 1-1�½ mia. kr. årligt i varig virkning svarende til �½-1 mia. kr. årligt efter tilba-

geløb og adfærd. Med udgangspunkt i dette overordnede skøn og hvis det beregningstek-

nisk lægges, at provenuvirkningen er proportional med nedsættelsen af loftet kan prove-

nuvirkningen opgøres som vist i tabel 1.

Der tages her udgangspunkt i en virksomhed, hvor lånerenten udgør 10 pct. For de fleste virksomheder må det forventes,

at renteniveauet er lavere og nettogælden derfor skal være større end 200 mio. kr. førend de bliver berørt af renteloftet.

De 200 mio. kr. skal altså betragtes som en illustrativ underkantsgrænse. Ved en lånerente på fx 5 pct. vil det således kræve

en nettogæld på mere end 400 mio. kr. at overstige renteloftet.

Side 2 af 3

Tabel 1. Merprovenu ved nedsættelse af renteloftet (mio. kr., 2020- niveau)

Umiddelbart

merprovenu

350-550

400-650

550-800

700-1.050

1.000-1.500

Merprovenu efter

tilbageløb og adfærd

200-350

200-400

250-550

350-700

500-1.000

Renteloft

18 mio. kr.

17 mio. kr.

16 mio. kr.

15 mio. kr.

10 mio. kr.

Kilde: Skatteministeriet

Afslutningsvis bemærkes, at rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens §

11 B understøtter, at værdier skabt i Danmark også underlægges dansk beskatning. Hen-

sigten med reglen er at forhindrer at multinationale koncerner kan udhule den danske

skattebase med fradragsberettigede renteudgifter, der langt overstiger de reelle investe-

ringsomkostninger.

Samfundsøkonomisk er det dog også vigtigt, at virksomhederne ikke pålægges unødigt

komplekse regler eller restriktioner, der kan hæmme deres investeringer og vækst på nye

markeder. Danmark har i dag generelt set relativt restriktive rentefradragsbegrænsnings-

regler sammenlignet med resten af EU.

Yderligere stramninger vil derfor kunne reducere danske virksomheders konkurrenceevne

i forhold til vores nabolande og kan gøre det mindre attraktivt at investere i Danmark.

Det vil have en negativ effekt på væksten, produktivitet og lønniveau i samfundsøkono-

mien som helhed.

Side 3 af 3