SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om, hvor mange virksomheder, der vil blive berørt af en grænse på henholdsvis 6, 7, 8, 9 og 10 år for fremførsel af underskud i efterfølgende års skattemæssige regnskab, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

30. januar 2020

J.nr. 2020 - 1091

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 138 af 2. december 2019 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om, hvor mange virksomheder, der vil blive berørt af en grænse på henholdsvis 6, 7, 8, 9 og 10 år for fremførsel af underskud i efterfølgende års skattemæssige regnskab, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange virksomheder, der vil blive berørt af en

grænse på henholdsvis 6, 7, 8, 9 og 10 år for fremførsel af underskud i efterfølgende års

skattemæssige regnskab. Der bedes endvidere redegjort for provenuet, samt hvor meget

af provenuet der skal betales af henholdsvis mikrovirksomheder, små virksomheder, mel-

lemstore virksomheder og store virksomheder ved de forskellige grænser. Provenuet be-

des opgjort som umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter adfærd.

Svar

Efter gældende regler kan fremførselsberettigede underskud op til 8.572.500 kr. (2020-ni-

veau) fradrages fuldt ud i positiv selskabsskattepligtig indkomst, mens underskud herud-

over alene kan nedbringe det resterende overskud med 60 pct. i de år, hvor det fradrages.

Udover disse begrænsninger kan uudnyttede underskud fremføres uden tidsbegrænsning

til fradrag i senere års overskud.

På baggrund af det beregningsgrundlag, der blev anvendt ved besvarelsen af SAU alm. del

spm. 16 af 6. august 2019, skønnes det med betydelig usikkerhed at indførelse af en

grænse for underskudsfremførelse på 6 år vil medføre et merprovenu på 1,5 mia. kr. årligt

efter tilbageløb og adfærd, mens en grænse på 10 år vil medføre et merprovenu på ca. 0,6

mia. kr. årligt,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved indførelse af grænse for, hvor mange år underskud

der kan fremføres

Mia. kr., 2020-niveau

Umiddelbart merprovenu

Merprovenu efter tilbageløb

Merprovenu efter tilbageløb og adfærd

6 år

2,4

2,0

1,5

7 år

1,9

1,6

1,2

8 år

1,5

1,3

0,9

9 år

1,2

1,0

0,8

10 år

1,0

0,8

0,6

Det vil kræve detaljerede regnskabs- og skatteoplysninger for det enkelte selskab over en

længere årrække at opsplitte dette provenuskøn på virksomhedsstørrelse. Skatteministeriet

har ikke umiddelbart adgang til disse oplysninger. De overordnede skøn er baseret på

virksomhedernes fremførte underskud i 2017 og oplysninger om beskæftigelsen i de til-

fælde, hvor denne umiddelbart har været tilgængelig i Orbis-regnskabsdatabasen.

Det skønnes umiddelbart, at af de ca. 40.000 virksomheder, der årligt fremfører under-

skud fra tidligere år, vil langt hovedparten (over 90 pct.) have færre end 50 personer ansat

og vil derfor ud fra EU’s definition kunne karakteriseres som enten mikrovirksomheder

eller små virksomheder. Det vurderes generelt, at jo flere år underskud kan fremføres, jo

færre virksomheder vil blive berørt. Samtidig vurderes det, at jo flere år underskud kan

fremføres, jo større er de berørte virksomheder, idet det må forventes, at mindre virk-

somheder ikke vil kunne opretholde underskud i lange perioder. Hvis grænsen fastsættes

Side 2 af 3

til 10 år skønnes det således, at den kun vil have betydning for relativ få, men store virk-

somheder.

Afslutningsvis bemærkes, at en begrænsning af selskabernes mulighed for at fremføre un-

derskud vil medføre en forvridning af investeringsstrukturen væk fra investeringer med

større risiko og højere forventet afkast, herunder investeringer i forskning og udvikling.

Det skyldes, at disse investeringer kan give anledning til underskud i en længere årrække,

førend de giver overskud. Dette trækker i retning af, at en begrænsning i selskabernes mu-

ligheder for at fratrække underskud kan have en større negativ effekt på investeringerne

end en tilsvarende forhøjelse af selskabsskatten. Underskudsbegrænsningsreglen skal dog

også ses i lyset af, at den begrænser selskabernes muligheder for at reducere dansk skat

ved at placere underskud i Danmark gennem strategisk fastsatte koncerninterne priser

med henblik på senere modregning i overskud.

Side 3 af 3