SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om talepapir fra samrådet den 28. november 2019 om udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

27. november 2019

J.nr. 2019 - 10650

Samrådsspørgsmål I

- Tale til besvarelse af spørgsmål I.

Spørgsmål

I forlængelse af samrådet om udskydelsen af det nye boligskattesystem til 2024, jf.

SAU alm. del

–

samrådsspørgsmål G og H, bedes ministeren redegøre for processen

omkring regeringens beslutning om at udskyde det nye boligskattesystem til 2024,

fra den dag ministeren blev udnævnt, til ministeren på et pressemøde offentliggjorde

regeringens beslutning, herunder nøjagtigt hvornår henholdsvis ministeren og Skat-

teministeriet blev klar over, at tidsplanen for det nye boligskattesystem ikke ville

holde.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om talepapir fra samrådet den 28. november 2019 om udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024, til skatteministeren

Svar

Tak for invitationen til dette samråd om beslutningen om at udskyde de nye bolig-

skatteregler fra 2021 til 2024. Jeg har modtaget et spørgsmål

–

nemlig spørgsmål I.

Jeg vil indledningsvis gerne starte med at sige tak for det konstruktive samarbejde,

vi har på tværs af politiske partier omkring genopretningen af tilliden til det samlede

skattevæsen.

Processen forud for beslutning om udskydelse

Jeg vil samtidig også gerne understrege, at min besvarelse af spørgsmål I ligger i

forlængelse af det tidligere samråd omkring samme emne, og dermed besvarelsen af

samrådsspørgsmål G og H.

Da jeg tiltrådte som minister, blev jeg introduceret til en række større, bundne op-

gaver i skatteforvaltningen. To af disse opgaver var udviklingen af det nye ejen-

domsvurderingssystem og implementeringen af de nye boligskatteregler.

Som jeg tidligere har nævnt, igangsatte regeringen på den baggrund et eftersyn af en

række centrale områder i skattevæsenet. Et eftersyn, som havde fokus på de store

genopbygningsprojekter i skattevæsenet inden for bl.a. ejendomsområdet, gældsom-

rådet og implementeringen af det nye EU-toldkodeks.

Det er en stor opgave at genoprette tilliden til skattevæsenet. Den tidligere skatte-

minister påpegede da også allerede i foråret 2019

i pjecen ”En

skatteforvaltning i frem-

drift”,

at hvis skattevæsnet skal kunne

fortsætte genopretningen og iværksætte nye,

nødvendige initiativer, er der behov for

–

baseret på det daværende grundlag

–

yderligere samlet investeringsløft på ca. 13 mia. kr. fra 2019 og frem til 2025.

Inden jeg gennemgår hovedkonklusionerne i eftersynet og processen for beslutnin-

gen om at udskyde ikrafttrædelsen af boligskatteforliget, vil jeg gerne minde om det

møde, som blev holdt i forligskredsen i oktober 2018.

Side 2 af 8

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om talepapir fra samrådet den 28. november 2019 om udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024, til skatteministeren

Her blev forligskredsen orienteret om, at det var nødvendigt at udskyde udsendelsen

af de nye ejendomsvurderinger og forlænge udsendelsesperioden.

Ikrafttrædelsen af de nye boligskatteregler blev i den forbindelse ikke udskudt. Men

forligskredsen blev orienteret om, at udskydelsen af de nye ejendomsvurderinger

ville have betydning for, hvornår de nye boligskatteregler kunne træde i kraft, og at

tidsplanen for implementeringen af boligskatteforliget ville blive konsolideret.

Med eftersynet af de store genopretningsprojekter i skattevæsenet, som regeringen

igangsætter efter sin tiltrædelse, sætter vi fuld tryk på at skabe et solidt fagligt grund-

lag for en holdbar tidsplan for implementeringen af de nye boligskatteregler.

Det arbejde forløber i to overordnede spor.

Det første spor

vedrører indarbejdelsen af de nye ejendomsvurderinger i skattevæse-

nets eksisterende it-systemer, så de nye ejendomsvurderinger kan danne grundlag

for opkrævningen af boligskatter over årsopgørelsen.

Det andet spor

vedrører statens overtagelse af grundskyldsopkrævningen fra kommu-

nerne samt it-understøttelsen af de øvrige elementer, der er en del af boligskattefor-

liget.

For så vidt angår det første spor, så igangsættes der henover sommeren 2019 interne

analyser af blandt andet muligheden for at indarbejde de nye ejendomsvurderinger

på årsopgørelsen for 2021.

Resultaterne af de interne analyser konsolideres i løbet af august og peger på, at de

nye ejendomsvurderinger ikke vil kunne indarbejdes direkte på årsopgørelsen for

2021.

Side 3 af 8

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om talepapir fra samrådet den 28. november 2019 om udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024, til skatteministeren

Det vil således kræve en såkaldt ekstraordinær genkørsel af årsopgørelsen for at ind-

arbejde de nye ejendomsvurderinger på årsopgørelsen for 2021. Der vil være tale

om en meget omfangsrig genkørsel, fordi den berører alle landets boligejere. Desu-

den er det en præmis for arbejdet, at it-systemerne bag årsopgørelsen er af ældre

dato, og at tilretninger i systemerne er behæftet med meget stor kompleksitet.

Det er i øvrigt ikke en præmis, der er ny. Problemerne med aldrende It-systemer er

nævnt gentagne gange af min forgænger. Der er tilmed lavet en politisk aftale om

håndteringen af emnet

–

uden at der dog blev afsat midler til konkrete udskiftninger

af de gamle systemer.

Det vil med andre ord sige, at det ikke vil være forsvarligt at udsætte noget så vigtigt

som årsopgørelsen for så store risici. I stedet peger analyserne på, at det er nødven-

digt at indarbejde de nye ejendomsvurderinger i det ordinære årshjul for forskuds-

opgørelsen og årsopgørelsen.

For så vidt angår det andet spor, så oversender skattevæsenet medio august materi-

ale til Statens It-råd om det videre arbejde med overtagelse, videreudvikling og idrift-

sættelse af det kommunalt udviklede it-system E&E.

E&E-systemet er udviklet til at understøtte den kommunale grundskyldsopkræv-

ning og skal videreudvikles, så grundskyldsopkrævningen kan håndteres i statsligt

regi. Samtidig skal der udvikles ekstra funktionalitet i og omkring systemet, så det

kan understøtte en række øvrige elementer i boligskatteforliget. Det drejer sig for

eksempel om skatterabatten og indefrysningsordningen.

Efter dialog mellem Statens It-råd og skatteforvaltningen sender It-rådet ved ud-

gangen af august et observationsnotat til skatteforvaltningen. I notatet konkluderer

It-rådet, at den daværende tidsplan for overtagelse, videreudvikling og idriftsættelse

af det kommunalt udviklede it-system E&E er urealistisk.

Side 4 af 8

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om talepapir fra samrådet den 28. november 2019 om udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024, til skatteministeren

Beslutning om udskydelse

I slutningen af august 2019 begynder der således at tegne sig et samlet billede af, at

det

teknisk

ikke er muligt at implementere de nye boligskatteregler, så de som for-

udsat i forliget kan træde i kraft i 2021.

Hertil kommer, at udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger i efteråret 2018 blev

skubbet tæt på den forudsatte ikrafttrædelse af de nye boligskatteregler. Dermed får

boligejerne ikke tilstrækkelig tid til at sætte sig ind i de nye vurderinger, inden de nye

skatteregler skulle træde i kraft. Og nogle boligejere ville sågar ikke have modtaget

deres nye vurdering, inden de skulle beskattes af den.

Det skaber ikke tryghed for boligejerne. Og det vil stride mod intentionen i boligs-

katteforliget om tryghed og ro om boligbeskatningen.

Med det afsæt rejser der sig helt naturligt en lang række helt centrale spørgsmål, som

regeringen straks går i gang med at afklare.

For eksempel skal det afklares, hvornår boligskatteforliget vil kunne træde i kraft,

nu hvor det har vist sig, at det hverken er muligt eller hensigtsmæssigt at implemen-

tere de nye boligskatteregler i 2021. Det skal også afklares nærmere, hvilke konse-

kvenser en udskydelse af boligskatteforliget har for boligejerne. Og om disse kon-

sekvenser kalder på politisk handling.

Det handler igen om at have et tilstrækkeligt solidt fagligt grundlag for at træffe så

væsentlig en beslutning som at udskyde de nye boligskatteregler.

Det mener jeg er vigtigt. Og det mener jeg, at enhver ansvarlig regering bør forholde

sig til.

Side 5 af 8

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om talepapir fra samrådet den 28. november 2019 om udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024, til skatteministeren

Sammenfattende ser regeringen kun en reel og ansvarlig løsning. Tidspunktet for,

hvornår de nye boligskatteregler skal træde i kraft, må skubbes fra 2021 til 2024. Og

udskydelsen skal ikke føre til højere boligskatter.

Orientering om udskydelse

Da regeringens konklusion lå klar blev forligskredsen og den bredere offentlighed

orienteret om resultaterne af regeringens trykprøvning.

Hertil kan nævnes, at regeringen allerede i pjecen til finanslovsforslaget ”Velfærd

først

–

Tryghed, tillid og en grøn fremtid”

orienterede om, at

regeringen ville præsentere et

samlet eftersyn af skattevæsenet med fokus på de udfordringer, som skattevæsenet

aktuelt står overfor.

En regering er et kollektiv. Som minister er man en del af det kollektiv.

Tidspunktet for, hvornår regeringen var sikker på, at der var det tilstrækkelige faglige

grundlag og overblik over konsekvenserne, er med andre ord en proces, som tager

tid. Det gælder ikke mindst i så væsentlig en sag som denne. Det er jeg i øvrigt

ganske sikker på, at flere af de øvrige tilstedeværende, som har erfaring med at sidde

i regering, også må kende til.

Det er helt almindelig praksis, at den til enhver tid siddende regering først har in-

terne drøftelser af kritiske udfordringer og de mulige løsninger forud for større po-

litiske udmeldinger til både forligskredsen og den bredere offentlighed.

Vi skal kigge fremad sammen

Jeg håber, at vi nu sammen kan kigge fremad og finde løsninger på skattevæsenets

udfordringer. For udfordringer er der nok af.

Side 6 af 8

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om talepapir fra samrådet den 28. november 2019 om udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024, til skatteministeren

Som det fremgår af regeringens eftersyn, er der fremdrift i genopretningen af ejen-

domsområdet. Men der udestår fortsat et betydeligt arbejde, før de nye ejendoms-

vurderinger er færdigudsendt, og de nye boligskatteregler kan implementeres.

Samtidig er der også behov for at håndtere en række oprydningsopgaver i det gamle

ejendomsvurderingssystem. Jeg er derfor også ekstra glad for, at vi den seneste tid

har passeret tre vigtige milepæle.

For det første fremsatte jeg i sidste uge en række forslag til ændringer og justeringer

af ejendomsvurderingsloven. Forslagene har været drøftet ad flere omgange i for-

ligskredsen og er resultatet af et meget omfattende arbejde.

For det andet kunne jeg i sidste uge meddele, at regeringen sammen med et bredt

flertal i Folketinget nu har fundet en balanceret løsning på, hvordan der skal ryddes

op i de såkaldte 0-skattesager.

For det tredje har vi netop med succes afsluttet de vejledende testvurderinger, hvor

op mod 80.000 boligejere fik tilbudt en såkaldt vejledende testvurdering. Ca. 33.000

af de adspurgte boligejere åbnede det fremsendte link via deres digitale postkasse.

Ca. 24.000 boligejere fuldførte så langt, at de kunne se deres testvurdering. Og ca.

12.000 boligejere gennemførte hele testen. Testen var en langt større succes, end vi

havde turde håbe på.

Vi er nødt til at stå sammen om fundamentet for vores velfærdssamfund. Uden

skattevæsenet, intet velfærdssamfund.

Derfor er jeg også glad for, at der lader til at være politisk enighed om, at de mange

års store besparelser på skatteområdet var en fejl, og at der har været prioriteret for

få penge til skattevæsenet. Det har min forgænger udtrykt meget klart, og det er jeg

enig med ham i.

Side 7 af 8

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om talepapir fra samrådet den 28. november 2019 om udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024, til skatteministeren

Jeg er med andre ord enig med min forgænger om, at det var den rigtige beslutning

at få gang i de akutte investeringer, og at der i de kommende år mangler ekstra

investeringer i skattevæsenet.

Derfor vil regeringen fortsætte og forstærke genopbygningen af skattevæsenet.

Alene i 2020 lægger vi med forslag til finanslov for 2020 op at afsætte 1,7 mia. kr.

Og det var alene i 2020!

Størstedelen af de penge skal komme de akutte problemområder til hjælp. Samtidig

er det regeringens holdning, at der skal bruges flere penge på skattekontrol.

Og så skal der bruges penge på at gøre alt, hvad vi kan, for at hente de tabte udbyt-

temilliarder hjem til Danmark.

Afslutning

Som jeg nævnte indledningsvist er glad for, at vi i forligskredsen har haft gode og

konstruktive møder om de udfordringer, som vores skattevæsen står overfor.

Allerede i næste uge fortsætter vi så de vigtige drøftelser om, hvordan vi helt konkret

håndterer udskydelsen af de nye boligskatteregler. Jeg ser frem til drøftelserne og

det forsatte samarbejde om såvel ejendomsområdet og genopretningen af tilliden til

det samlede skattevæsen.

Tak for ordet.

Side 8 af 8