Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2127564_0001.png
18. december 2019
J.nr. 2019 - 11338
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 28. november 2019 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om, hvor mange personer, der er omfattet af forskerordningen m.v., til skatteministeren
2127564_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange personer, der er omfattet af forskerordningen, og hvor
stor deres samlede og gennemsnitlige indkomst er. Antallet bedes opdelt i passende ind-
komstintervaller, f.eks. med skillelinjer på 1, 5 og 10 mio. kr. Endvidere bedes ministeren
oplyse de forventede konsekvenser for statens provenu, hvis forskerordningen begrænses
til indkomster på under henholdsvis 1 mio. kr. og 2 mio. kr., således at der ved indkom-
ster herudover skal betales en marginalskat svarende til skatten for topskatteydere. Ende-
ligt bedes ministeren oplyse, hvilke stillingskategorier (f.eks. sportsudøvere, kunstnere, di-
rektører, forskere m.v.), der benytter forskerordningen.
Svar
Den særlige skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere
forskerskat-
teordningen
kan anvendes af ansatte, der opfylder en række betingelser, herunder kravet
om forskerstatus eller aflønning med mindst 68.100 kr. pr. måned (2020-niveau). Det er
også et krav, at den ansatte ikke inden for de seneste 10 år har været skattepligtig til Dan-
mark. Ordningen kan maksimalt benyttes i en eller flere perioder af indtil 7 års samlet va-
righed og må ikke anvendes af personer, der inden for de sidste fem år før ansættelsen
har været en direkte eller indirekte del af ledelsen i virksomheden.
I 2017 var der 6.899 personer omfattet af forskerskatteordningen og deres gennemsnitlige
lønindkomst var ca. 895.000 kr.,
jf. tabel 1.
En del af de personer, der er omfattet af for-
skerskatteordningen, er ikke tilknyttet ordningen over hele indkomståret. Ved opdelingen
i indkomstintervaller er der derfor benyttet en opregnet årsløn. Den gennemsnitlige op-
regnede årsløn for personer omfattet af forskerskatteordningen kan i 2017 opgøres til ca.
1.140.000 kr.
Tabel 1. Anvendelse af forskerskatteordningen i 2017 fordelt efter opregnet årsløn
Årsindkomst mio. kr.
Antal personer
Samlet indkomst
- mio. kr.
Gns. indkomst
- tusinde kr.
Gns. årsindkomst
- tusinde kr.
Alle
6.899
6.183
896
1.141
<1
4.309
2.052
476
613
1-2
1.872
2.015
1.077
1.368
2-5
609
1.383
2.270
2.854
5-10
87
477
5.482
6.687
>10
22
257
11.669
19.659
Anm.: De anvendte udtræk vedrører skatteoplysninger fra 2017. Det skyldes, at udtræk for 2018 endnu ikke vurderes retvi-
sende for antallet af personer eller den opgjorte indkomst.
Beskatningen af personer på forskerskatteordningen består af AM-bidraget, der udgør 8
pct. af lønnen, og en bruttoskattesats på 27 pct. af lønnen fratrukket AM-bidraget. Den
gennemsnitlige beskatning kan derfor opgøres til 32,84 pct., hvilket svarer til marginal-
skatten, da ordningen ikke giver adgang diverse fradrag, som er tilgængelige ved alminde-
lig beskatning. Det bemærkes, at bruttoskattesatsen blev forhøjet med 1 pct. point fra
2018.
Med udgangspunkt i, at alle personer fortsat beskattes under forskerskatteordningen, vil
gennemsnitsskatten for personer med årsindkomster over 10 mio. kr. stige fra 32,84 pct.
Side 2 af 4
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om, hvor mange personer, der er omfattet af forskerordningen m.v., til skatteministeren
2127564_0003.png
til 55,4 pct. ved et loft på 1 mio. kr. og til 54,3 pct. ved et loft på 2 mio. kr. For personer i
indkomstintervallet 1-2 mio. kr. vil gennemsnitsskatten stige med knap 8 pct. point til
40,8 pct. ved et loft på 1 mio. kr. De foreslåede ændringer udgør således en meget betyde-
lig ændring af forskerskatteordningen og vedrører endvidere et relativt begrænset antal
personer. Provenuvurderingen er derfor være behæftet med stor usikkerhed.
En markant højere beskatning under forskerskatteordningen vil gøre det vanskeligere for
danske virksomheder at rekruttere den arbejdskraft, der i dag er omfattet af ordningen.
Det må forventes, at en sådan skatteforhøjelse vil medføre, at der fremadrettet vil være
færre udenlandske nøglemedarbejdere, der vil tage arbejde i Danmark. Det vil medføre et
tab af skatteindtægter og skatter af forbrug lagt i Danmark fra disse personer.
Dette tab af skatteindtægter skal holdes op mod de øgede skatteindtægter fra beskatning
af de personer, der kan omfattes af ordningen, og som fortsat vil arbejde i Danmark.
Endvidere må det forventes, at det arbejde, som med skatteforhøjelsen ikke vil blive ud-
ført af personer på forskerskatteordningen, i et vist omfang i stedet vil blive udført af per-
soner, der ikke kan omfattes af ordningen, med beskatning efter de almindelige regler.
Det vil også medføre øgede skatteindtægter.
Med udgangspunkt i samme beregningsforudsætninger som i svaret på SAU alm. del
spørgsmål 135, kan merprovenuet efter tilbageløb og adfærd ved et loft på 1 mio. kr. med
betydelig usikkerhed skønnes til ca. 140 mio. kr. i 2020. Merprovenuet efter tilbageløb og
adfærd ved et loft på 2 mio. kr. skønnes med betydelig usikkerhed at udgøre ca. 70 mio.
kr. i 2020.
I skatteforvaltningens registre er ikke oplysninger om de pågældende personers stillings-
kategorier, mens der i lovmodellen arbejdes med stikprøver, der for denne mindre per-
songruppe ikke kan benyttes til at opdele på stillingskategorier. En opdeling på brancheni-
veau belyser i et vist omfang de pågældende personers arbejdsområder,
jf. tabel 2.
Side 3 af 4
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om, hvor mange personer, der er omfattet af forskerordningen m.v., til skatteministeren
2127564_0004.png
Tabel 2. Forskerskatteordningen - antal ansatte opgjort på brancher
Hovedbranche
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri
Råstofindvinding
Fremstillingsvirksomhed
El-, gas- og fjernvarme- forsyning
Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand
Bygge- og anlægsvirksomhed
Engroshandel og detailhandel
Transport og godshåndtering
Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed
Information og kommunikation
Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring
Fast ejendom
Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser
Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester
Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring
Undervisning
Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger
Kultur, forlystelser og sport
Andre serviceydelser
Private husholdninger med ansat hushjælp mv.
Ekstraterritoriale organisationer og organer
Total antal ansatte
2017
<5
499
932
60
<5
114
622
123
15
301
668
7
968
370
34
2.414
85
189
6
-
-
6.899
Anm.: Tallene er trukket i september 2019. Da personer kan arbejde i flere brancher samtidig, er der en afvigelse mellem
antallet af ansatte i de enkelte brancher og summen af ansatte i alt under ordningen.
Side 4 af 4